Annonce
Alarm 112

Landsret sætter punktum i historisk sag om Ebh Bank

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Staten kræver godt en halv milliard kroner af sagsøgte chefer og revision i krakket nordjysk bank.

Vestre Landsret afsiger dom 12. december i en retssag om store tab i Ebh Bank.

Oplysningen er givet tirsdag på det sidste retsmøde i sagen, som sætter rekord i retssystemet på grund af dens enorme omfang.

Siden september 2017 har godt en snes advokater 149 gange trukket i kapperne og indtaget deres pladser i et retslokale i landsretten i Viborg. Så mange retsmøder har processen lagt beslag på.

Dommerne skal altså bruge et halvt års tid på afgøre, om tidligere direktører, bestyrelsesmedlemmer, revisorer og et revisionsselskab skal betale i alt 553 millioner kroner.

Kravet er rejst af det statslige selskab Finansiel Stabilitet, som rydder op efter forlis i finansbranchen.

Ebh Bank gik ned i 2008. Nogle af tabene på engagementer med forretningsmænd som for eksempel Steen Gude, René Møller og Klaus Schultze skyldes decideret uforsvarlig optræden, hævdes det.

For mange af bankens udlån var der ikke et forsvarligt bevillingsgrundlag, og uvedkommende hensyn spillede flere gange en rolle, påstår statens selskab i et processkrift.

Tabene er opstået dels på kreditter og dels på pantebreve. Kravet er dog skåret ned i løbet af processen. Oprindeligt lød det på 718 millioner kroner.

Blandt de sagsøgte er revisionsselskabet BDO og 15 enkeltpersoner. Blandt dem er Finn Strier Poulsen, den tidligere direktør. Han og de øvrige kræver frifindelse.

- Jeg undrer mig den dag i dag over konkursen, for jeg mener, at Ebh Bank var en meget veldrevet og sund bank, sagde han ifølge det regionale medie Nordjyske i et retsmøde sidste år.

Tværtimod skyldes tabene den internationale finanskrise og krisen på den danske arbejdsmarked, mener hans advokat, Arvid Andersen. Desuden kan Finn Strier Poulsen ikke gøres ansvarlig for tab i de tilfælde, hvor bankens interne forretningsgange ikke blev overholdt, hedder det i et skriftligt indlæg.

I øvrigt mener han og andre sagsøgte, at erstatningskravet er forældet.

Efter en stribe bankkrak har Finansiel Stabilitet sagsøgt chefer og i nogle tilfælde revisorer. I intet tilfælde har dommere nikket til en påstand om en generelt uforsvarlig bankdrift.

Indtil nu er det blevet til flere nederlag, mens staten har fået delvist medhold i sagerne om Eik Bank og Capinordic Bank. Højesteret har i én af sagerne slået fast, at det er tilladt for chefer i banker at skønne forkert. Men omvendt må det også kræves, at beslutninger om, at bevilge lån er sket på et forsvarligt grundlag.

Onsdag afsiges en ny dom. Det er Østre Landsret, der vurderer tab i Amagerbanken. Her er kravet 375 millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce