Annonce
Alarm 112

Landsret efter overgrebssag fra Nørre Bork: Frikendte for voldtægt kan dømmes til erstatning

Vestre Landsret. Arkivfoto
Vestre Landsret åbner i dom op for, at frikendte for voldtægt kan dømmes til at betale erstatning til offer.

Som noget nyt i dansk ret har Vestre Landsret slået fast, at i sager om eksempelvis voldtægt kan den frikendte dømmes til at betale erstatning.

Det skriver Politiken på baggrund af en dom fra sidste uge om en kvinde, der mener, at hun som lille pige blev udsat for grove seksuelle forbrydelser af to mænd i en vestjysk landsby.

De to mænd blev først idømt fængselsstraf i byretten, men senere frikendt i landsretten.

I forbindelse med kvindens senere erstatningssager skriver landsdommerne, at selv om hun på grund af sagens omstændigheder ikke får erstatning, "ville det ikke være udelukket, at landsretten kunne lægge et andet bevisfaktum til grund og eventuelt dømme (de to mænd, red.) til at betale tortgodtgørelse, selv om de blev frifundet i straffesagen".

Strafferetsprofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet siger til Politiken, at dommen er "af stor principiel betydning".

- Med denne afgørelse fra landsretten er der banet vej for, at man kan få erstatning selv efter en frifindelse, fastslår han.

Lektor i strafferet ved Aarhus Universitet Nicolaj Sivan Holst siger til Politiken, at det er den første afgørelse, han har set, hvor dommere formulerer muligheden for at gå civilrettens vej så direkte.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce