Annonce
Sport

Landsholdet intensiverer fokus frem mod Schweiz-kamp

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Åge Hareide har prøvet at holde spillerne nede i starten af ugen. Nu stiger intensiteten før Schweiz-dyst.

Smilene har været store, siden spillerne i mandags mødte ind i den danske landsholdslejr for at forberede sig til lørdagens EM-kvalifikationskamp mod Schweiz.

Torsdag er humøret fortsat i top, men efter lidt lettere træningspas og tid til at puste ud begynder fokus for alvor at være på den kommende nøglekamp.

Det siger landstræner Åge Hareide, der helt bevidst har forsøgt at spare på spillernes energi i begyndelsen af ugen.

- Jeg har prøvet at holde dem lidt nede. Det har været lidt for tidligt at give dem los. Vi vil helst have, at de først topper på lørdag og ikke nu under træningerne, siger landstræner Åge Hareide.

Ved flere landsholdssamlinger ligger den første kamp allerede om torsdagen, men da Danmark først skal i aktion lørdag, har det været muligt at rationere træningsmængden til glæde for landstræneren.

Højrebacken Henrik Dalsgaard ser også lyst på, at trænings- og informationsmængden gradvist bliver skruet op.

- Hvis man begynder at lade intensivt op en uge før kampen, så bliver man bims i hovedet. Det er først fra i dag (torsdag, red.), at vi skal tune mere ind på kampen mod Schweiz, og vi skal se flere videoklip med dem.

- De første dage har handlet om at få alle folk 100 procent klar, og vi har nydt, at vi er i Danmark igen. Nu begynder vi at fokusere endnu mere på nogle taktiske detaljer, vi skal have trænet.

- Det er dejligt, at vi har længere forberedelsestid end til andre landsholdssamlinger, for så har vi haft lidt mere tid til at puste ud, efter at mange af os har været igennem et hårdt program, siger Henrik Dalsgaard.

De taktiske træninger er lukkede for offentligheden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce