Annonce
Ringkøbing-Skjern

Landsbyklyngen Friskvind stifter forening: 10 kandidater er klar

Landsbyklyngen Friskvind blev oprettet 1. januar 2018 og indkalder nu til stiftende generalforsamling på Hotel Smedegaard 19. september. Friskvind består af byerne Stauning, Dejbjerg, Højmark, Lem og Velling. Foto: Landsbyklyngen Friskvind
Torsdag 19. september byder landsbyklyngen Friskvind indenfor til stiftende generalforsamling. - Vi har erkendt, at vi er nødt til at oprette en forening for at administrere, at der kommer økonomi indover, når vi søger penge fra fonde eller holder arrangementer, lyder det fra Kjeld Lykke Christiansen, medlem af initiativgruppen bag Friskvind.

VELLING/LEM/HØJMARK/DEJBJERG/STAUNING: 19. september byder landsbyklyngen Friskvind indenfor hos Hotel Smedegaarden i Lem til stiftende generalforsamling.

Friskvind blev oprettet 1. januar 2018, da de Velling, Lem, Højmark, Dejbjerg og Stauning udtrykte ønske om et samarbejde på tværs af byerne.

Siden har Friskvind kørt uden en formaliseret forening bag sig, men det skal ændres nu.

- Vi har besluttet at lave en landsbyklynge-forening med vedtægter og hele baduljen. Der kommer til at sidde to repræsentanter fra hvert sogn, som skal prøve at koordinere samarbejdet på det overordnede plan for områderne, siger Kjeld Lykke Christiansen, medlem af initiativgruppen bag Friskvind.

- Vi har erkendt, at vi er nødt til at oprette en forening for at administrere, at der kommer økonomi indover, når vi søger penge fra fonde eller holder arrangementer, siger Kjeld Lykke Christiansen.

- Men det er betyder også, at vi helt formaliseret kan tage fat i de nye ting, der kan opstå; hvis der skal dannes en ny arbejdsgruppe eller nedlægges en eksisterende arbejdsgruppe, siger han.

Der vil være fri adgang til generalforsamlingen for dem, der måtte have interesse. Og man skal ikke være bekymret for at møde op og blive påduttet posten som kasserer.

- Vi har allerede 10 forslag til medlemmer af klyngerådet, men de er ikke selvskrevet. Der kan også komme andre gode forslag, siger Kjeld Lykke Christiansen.

Skulle man have lyst til at være med i foreningen og engagere sig i lokalområdet, kræver det bare, at man har lyst til frivilligt arbejde og gider bruge tiden på det, "så det ikke bare ender som en døgnflue".

Annonce
Foto: Landsbyklyngen Friskvind

Forening skal organisere kræfterne

Den forestående forening skal ud over at varetage økonomien have overblikket over aktiviteter i Friskvinds seks arbejdsgrupper; En pr- og kommunikationsgruppe, en eventgruppe og en erhvervsgruppe, som skal forsøge at kickstarte et samarbejde på tværs af de erhverv, der er indenfor de fem sogne.

Dertil kommer en ungegruppe, som vil lave initiativer for unge over 15 år, ligesom man vil have en foreningsgruppe, som skal lave fælles arrangementer for foreninger i området.

Ydermere etableres en tilflyttergruppe, som skal hjælpe tilflyttere med at blive aktive i lokalområdet, ligesom der vil blive nedsat en stigruppe, der arbejder på at afklare mulighederne for eksempelvis vandrestier i området.

- Det her er et forum, hvor de fem landsbyer prøver at koordinere og forene fælles interesser og tanker, for sammen er vi stærkere. Vi tager ikke noget fra hinanden, men vi giver til hinanden og åbner muligheder. Jeg har fundet ud af, at der i allerhøjeste grad er brug for et samarbejde herude. Vi skal blive bedre til at udnytte hinandens kræfter, siger han og nævner et eksempel:

- Hvorfor skal vi have fire fodboldbaner med lysmaster, hvis man kan have et forkromet i Lem-området, hvor der allerede er gode stadionfaciliteter? Det er noget med at erkende, at vi ikke alle skal have fem forsamlingshuse eller plejehjem alle steder. I stedet skal vi bruge det, vi har og udbygge det og så bruge pengene fornuftigt andre steder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce