Annonce
Kultur

Landsby skovler flere penge ind til halprojekt: Helt fantastisk med stor opbakning

Vandet har drillet de frivillige, som har stået for gravearbejdet i september, men trods det våde element er man nu klar til at begynde byggeprocessen. Det glæder halformanden i Rækker Mølle, Bente Tang. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Gravearbejdet er allerede overstået, men det forhindrer ikke penge i fortsat at strømme ind til lokalt millionprojekt.

RÆKKER MØLLE: Smilene i Rækker Mølle blev lige lidt bredere tirsdag. For godt nok var det så koldt, at man kunne se sin egen ånde fra morgenstunden, og kalenderen viste oktober, men formanden for Rækker Mølle Hallen, Bente Tang, fik et opkald af de sjovere: Sydbank Fonden ville donere 100.000 kroner til udbygning af den lokale hal.

- Det er ret overvældende, og vi er glade for, at de synes om vores projekt, når vi også selv kæmper så meget for det, siger Bente Tang.

Det koster omtrent seks millioner kroner uden moms at bygge ud fra halvanden til to en halv hal. Når byggeriet står klart i maj eller juni, kan det da godt være, at navnet ”Rækker Mølle Hallen” med ”Hallen” i ental, bliver nødt til at blive taget op til revision.

- Det kan da godt være, det er en ting, vi skal til at kigge på, siger Bente Tang med et grin.

Annonce

Vi har været lidt udfordret undervejs, men vi har nogle knaldhamrende dygtige frivillige, der ved, hvad de gør. Men det har været lidt en kamp, for vejrguderne har ikke været med os.

Bente Tang, formand, Rækker Mølle Hallen

Gave gør en kæmpe forskel

Ud af de omtrent seks millioner kroner har hallen lånt rundt regnet tre millioner kroner. Godt og vel en halv million har hallen selv sparet op, og resten har man hentet hos kommunen, fonde, virksomheder og privatpersoner.

Nu har man så igen haft held med at hente 100.000 kroner mere. Pengene kan betyde, at hallen ikke nødvendigvis behøver at bruge sin buffer på uforudsete udgifter, men i stedet kan bruge dem på at opgradere faciliteter eller købe nyt udstyr, hvis alt går vel.

- Det gør da en kæmpe forskel, siger halformanden.

Sydbanks største beløb

Hos Sydbank i Skjern glæder de sig over, at fondsbestyrelsen er gået med til at spytte 100.000 kroner i Rækker Mølle-projektet.

Det er nemlig den største enkeltstående donation, som filialchefen i Sydbank Skjern, Michael Mastrup, har set i Skjern og omegn i de seneste fire år, hvor han har været i Skjern-afdelingen.

Sidste år delte fonden i alt omtrent 275.000 kroner ud til projekter her i lokalområdet. Det understreger også, at 100.000 er en særlig donation, fortæller Michael Mastrup.

- Vi har delt mange beløb ud under 25.000 kroner de seneste tre år. Og en gang imellem kommer der sådan en sag her, hvor det kræver lidt ekstra, siger han.

Filialchefen står ikke endegyldigt for at bestemme, hvilke lokale projekter der opnår støtte, men det er de lokale Sydbank-filialer, der modtager ansøgningerne, og så er det filialcheferne, der sender anbefalinger videre i fondssystemet.

Denne gang har Michael Mastrup ”gået en ekstra mil”, som han formulerer det, for at overbevise fondsbestyrelsen om, at et landsbysamfund i Ringkøbing-Skjern skulle have en donation på 100.000 kroner.

- Hvor mange steder oplever man at kunne bygge en hal nummer to i sognene? Det har jeg ikke set før, tror jeg. Det er imponerende med den opbakning og det arbejde, de udfører, siger Michael Mastrup.

Halvanden hal skal blive til to en halv hal i løbet af de næste otte måneder. Så til den nye sæson efter sommerferien har Rækker Mølle Hallen forbundet de ældre bygninger, den nye hal og det klubhus, som fodboldklubben i sin tid byggede. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Alle har spædet til

Donationerne til projektet har været et sandt sammenskudsgilde: For pengegaverne har spændt fra 300.000 kroner fra kommunens ildsjælepulje til penge fra lokale piger, der har solgt perleplader, og en dreng, der slog græs for at skrabe penge sammen til hallen.

De lokale håndboldhold i 2. division har også doneret penge fra holdenes bødekasser.

- Det er helt fantastisk med den store opbakning, siger Bente Tang.

Foruden de mange mennesker, som har spyttet i halkassen, har hun også stor ros til de frivillige, som har hjulpet med at grave ud til hallen. Gravearbejdet lykkedes trods massiv septemberregn.

- Vi har været lidt udfordret undervejs, men vi har nogle knaldhamrende dygtige frivillige, der ved, hvad de gør. Men det har været lidt en kamp, for vejrguderne har ikke været med os, siger Bente Tang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyve stjal smykker ved villaindbrud i Skjern

Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce