Annonce
Kultur

Landsby skovler flere penge ind til halprojekt: Helt fantastisk med stor opbakning

Vandet har drillet de frivillige, som har stået for gravearbejdet i september, men trods det våde element er man nu klar til at begynde byggeprocessen. Det glæder halformanden i Rækker Mølle, Bente Tang. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Gravearbejdet er allerede overstået, men det forhindrer ikke penge i fortsat at strømme ind til lokalt millionprojekt.

RÆKKER MØLLE: Smilene i Rækker Mølle blev lige lidt bredere tirsdag. For godt nok var det så koldt, at man kunne se sin egen ånde fra morgenstunden, og kalenderen viste oktober, men formanden for Rækker Mølle Hallen, Bente Tang, fik et opkald af de sjovere: Sydbank Fonden ville donere 100.000 kroner til udbygning af den lokale hal.

- Det er ret overvældende, og vi er glade for, at de synes om vores projekt, når vi også selv kæmper så meget for det, siger Bente Tang.

Det koster omtrent seks millioner kroner uden moms at bygge ud fra halvanden til to en halv hal. Når byggeriet står klart i maj eller juni, kan det da godt være, at navnet ”Rækker Mølle Hallen” med ”Hallen” i ental, bliver nødt til at blive taget op til revision.

- Det kan da godt være, det er en ting, vi skal til at kigge på, siger Bente Tang med et grin.

Annonce

Vi har været lidt udfordret undervejs, men vi har nogle knaldhamrende dygtige frivillige, der ved, hvad de gør. Men det har været lidt en kamp, for vejrguderne har ikke været med os.

Bente Tang, formand, Rækker Mølle Hallen

Gave gør en kæmpe forskel

Ud af de omtrent seks millioner kroner har hallen lånt rundt regnet tre millioner kroner. Godt og vel en halv million har hallen selv sparet op, og resten har man hentet hos kommunen, fonde, virksomheder og privatpersoner.

Nu har man så igen haft held med at hente 100.000 kroner mere. Pengene kan betyde, at hallen ikke nødvendigvis behøver at bruge sin buffer på uforudsete udgifter, men i stedet kan bruge dem på at opgradere faciliteter eller købe nyt udstyr, hvis alt går vel.

- Det gør da en kæmpe forskel, siger halformanden.

Sydbanks største beløb

Hos Sydbank i Skjern glæder de sig over, at fondsbestyrelsen er gået med til at spytte 100.000 kroner i Rækker Mølle-projektet.

Det er nemlig den største enkeltstående donation, som filialchefen i Sydbank Skjern, Michael Mastrup, har set i Skjern og omegn i de seneste fire år, hvor han har været i Skjern-afdelingen.

Sidste år delte fonden i alt omtrent 275.000 kroner ud til projekter her i lokalområdet. Det understreger også, at 100.000 er en særlig donation, fortæller Michael Mastrup.

- Vi har delt mange beløb ud under 25.000 kroner de seneste tre år. Og en gang imellem kommer der sådan en sag her, hvor det kræver lidt ekstra, siger han.

Filialchefen står ikke endegyldigt for at bestemme, hvilke lokale projekter der opnår støtte, men det er de lokale Sydbank-filialer, der modtager ansøgningerne, og så er det filialcheferne, der sender anbefalinger videre i fondssystemet.

Denne gang har Michael Mastrup ”gået en ekstra mil”, som han formulerer det, for at overbevise fondsbestyrelsen om, at et landsbysamfund i Ringkøbing-Skjern skulle have en donation på 100.000 kroner.

- Hvor mange steder oplever man at kunne bygge en hal nummer to i sognene? Det har jeg ikke set før, tror jeg. Det er imponerende med den opbakning og det arbejde, de udfører, siger Michael Mastrup.

Halvanden hal skal blive til to en halv hal i løbet af de næste otte måneder. Så til den nye sæson efter sommerferien har Rækker Mølle Hallen forbundet de ældre bygninger, den nye hal og det klubhus, som fodboldklubben i sin tid byggede. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Alle har spædet til

Donationerne til projektet har været et sandt sammenskudsgilde: For pengegaverne har spændt fra 300.000 kroner fra kommunens ildsjælepulje til penge fra lokale piger, der har solgt perleplader, og en dreng, der slog græs for at skrabe penge sammen til hallen.

De lokale håndboldhold i 2. division har også doneret penge fra holdenes bødekasser.

- Det er helt fantastisk med den store opbakning, siger Bente Tang.

Foruden de mange mennesker, som har spyttet i halkassen, har hun også stor ros til de frivillige, som har hjulpet med at grave ud til hallen. Gravearbejdet lykkedes trods massiv septemberregn.

- Vi har været lidt udfordret undervejs, men vi har nogle knaldhamrende dygtige frivillige, der ved, hvad de gør. Men det har været lidt en kamp, for vejrguderne har ikke været med os, siger Bente Tang.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce