Danmark

Landmænd opruster i kampen mod kæmpe gasledning: Vil hyre advokat

En række landmænd fra Stenderup-halvøen er gået ind i kampen for at sikre bedre rettigheder i forbindelse med gasledningen Baltic Pipe. De vil hyre en advokat for at få undersøgt sagen til bunds og gå i kødet på bygherren Energinet. Foto: Søren Gylling
En gruppe landmænd fra Stenderup-halvøen ved Kolding føler sig dårligt behandlet i sagen om den store gasledning Baltic Pipe, der snart skal graves ned på tværs af landet og krydse deres marker.

Gasledning: Jord er bare noget, man graver i.

Umiddelbart vil de fleste nok kunne tilslutte sig udsagnet, men ikke landmænd. Jord er for dem et livsgrundlag. En indtægtskilde, som bliver ødelagt, hvis man ikke behandler den med omtanke.

En gruppe landmænd fra Stenderup-halvøen ved Kolding føler sig lige nu angrebet på den jord, der i generationer har brødfødt deres familier, og derfor planlægger de et modangreb.

Fjenden er Baltic Pipe - et 80 centimeter bredt og op mod 950 kilometer langt gasrør, der skal graves ned på tværs af landet og ligge klar til at transportere gas fra Norge til Polen i 2022. Bygherren på projektet er Energinet, der ejer og udvikler det danske el- og gasnet, og landmændene beskylder selskabet for at negligere de problemer og udgifter, der ifølge dem vil opstå i kølvandet på, at gasledningen graves ned.

Baltic Pipe

  • Baltic Pipe er en op mod 950 kilometer lang gasrørledning, der skal forbinde de norske gasfelter med det polske gasnet. Gasledningen starter i Nordsøen fra den eksisterende Europipe II-rørledning mellem Norge og Tyskland, går tværs over Danmark til Østersøen og videre syd om Bornholm til Polen. Den vil krydse 13 danske kommuner.
  • Formålet er blandt andet at skabe forsyningssikkerhed til Polen uafhængigt af Rusland. Polen har forpligtet sig til at betale Danmark for at få fragtet naturgassen gennem Danmark.
  • Baltic Pipe forventes klar i oktober 2022, og cirka 550 ejendomme berøres af projektet.
  • Ifølge bygherren, Energinet, vil en typisk dansk husstand kunne spare 125 kroner årligt i tariffer som følge af Baltic Pipe. Anslået pris: 12-16 milliarder kroner, hvoraf Danmark skal betale de seks milliarder kroner.
  • Kapacitet: Op til 10 milliarder kubikmeter gas om året svarende til fire gange Danmarks årlige gasforbrug.

Kæmpe problem

Blandt andet derfor har tre landmænd fra Stenderup-halvøen sendt et brev ud til alle jordejere i projektområdet, der strækker sig fra Houstrup Strand i Vestjylland til Faxe på Sjælland, for at søge tilslutning og økonomisk opbakning til at hyre en advokat, der kan varetage jordejernes interesser. Ligeledes vil landmændene bede advokaten undersøge det juridiske grundlag for beslutningen om at anlægge Baltic Pipe. De stiller spørgsmålstegn ved, om gasledningen virkelig tjener almenvellet, sådan som det lyder i myndighedernes begrundelse for projektet.

- Vi er ikke ude på at tjene penge på det her, men vi vil sikre, at vi bliver holdt skadesløse og bliver behandlet ordentligt. Det gør vi ikke, som tingene ser ud nu, og det er et kæmpe problem, for det er vores levebrød, siger planteavler Brian Langhoff, der er en af de tre underskrivere, som alle skal lægge jord til op mod en kilometer gasledning.

Stor opbakning

De tre landmænd bag initiativet tæller foruden Brian Langhoff planteavlerne Christian Bramsen og Anker Bruhn. De har endnu ikke modtaget bindende tilsagn fra øvrige landmænd om, hvorvidt de ønsker at bidrage økonomisk til advokathjælp. Derfor ønsker de tre ikke på nuværende tidspunkt at fortælle, hvor mange landmænd der ser ud til at bakke op.

- Men vi har fået så mange tilkendegivelser, at vi tror på, at vi kan gå i gang. Toget kører, siger Anker Bruhn, der endnu ikke kender prisen, landmændene må betale for at få ekstern hjælp.

Inititativet kommer, efter at 12 landbo- og familielandbrugsforeninger i fællesskab har arbejdet for at sikre jordejerne de bedst mulige vilkår i forbindelse med Baltic Pipe. I fællesskab har foreningerne og Energinet udgivet en folder, der gør rede for, hvordan projektet bliver gennemført på landbrugsjord, og hvordan Energinet vil håndtere gener og skader.

Ulønnet arbejde

Men trods samarbejdet mener landmændene fra Stenderup-halvøen, at der fortsat ligger en lang række ubesvarede spørgsmål, som Energinet bør tage stilling til. Det gælder eksempelvis i hvor mange år frem, landmændene kan få erstatning for skader på dræn og jord, hvem der har det økonomiske ansvar for gasledningen, når den har udtjent sin værnepligt, og regningen for de mange timer, landmændende skal bruge på at sætte sig ind i sagen.

- Det er totalt ulønnet arbejde. Vi har travlt i forvejen, men de timer, vi skal bruge på at dokumentere forholdene på vores marker og på at sætte os ind i sagen bliver anset for interessetimer i vores egen virksomhed. Det er total mangel på respekt, siger Brian Langhoff.

Chefkonsulent i Energinets afdeling for arealer og rettigheder Ole Daugaard Buhl forklarer, at Energinet løbende forsøger at informere så grundigt som muligt om projektet via både breve, telefonopkald og personlige møder, så de berørte landmænd har alle de informationer, de skal bruge.

- Men det er et stort infrastrukturprojekt, som berører mange, og det kan nok ikke undgås, at den enkelte skal bruge tid på at tage stilling til informationer og sætte sig ind i projektet, siger han.

0/0
Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce