Annonce
Danmark

Landmænd opruster i kampen mod kæmpe gasledning: Vil hyre advokat

En række landmænd fra Stenderup-halvøen er gået ind i kampen for at sikre bedre rettigheder i forbindelse med gasledningen Baltic Pipe. De vil hyre en advokat for at få undersøgt sagen til bunds og gå i kødet på bygherren Energinet. Foto: Søren Gylling
En gruppe landmænd fra Stenderup-halvøen ved Kolding føler sig dårligt behandlet i sagen om den store gasledning Baltic Pipe, der snart skal graves ned på tværs af landet og krydse deres marker.

Gasledning: Jord er bare noget, man graver i.

Umiddelbart vil de fleste nok kunne tilslutte sig udsagnet, men ikke landmænd. Jord er for dem et livsgrundlag. En indtægtskilde, som bliver ødelagt, hvis man ikke behandler den med omtanke.

En gruppe landmænd fra Stenderup-halvøen ved Kolding føler sig lige nu angrebet på den jord, der i generationer har brødfødt deres familier, og derfor planlægger de et modangreb.

Fjenden er Baltic Pipe - et 80 centimeter bredt og op mod 950 kilometer langt gasrør, der skal graves ned på tværs af landet og ligge klar til at transportere gas fra Norge til Polen i 2022. Bygherren på projektet er Energinet, der ejer og udvikler det danske el- og gasnet, og landmændene beskylder selskabet for at negligere de problemer og udgifter, der ifølge dem vil opstå i kølvandet på, at gasledningen graves ned.

Annonce

Baltic Pipe

  • Baltic Pipe er en op mod 950 kilometer lang gasrørledning, der skal forbinde de norske gasfelter med det polske gasnet. Gasledningen starter i Nordsøen fra den eksisterende Europipe II-rørledning mellem Norge og Tyskland, går tværs over Danmark til Østersøen og videre syd om Bornholm til Polen. Den vil krydse 13 danske kommuner.
  • Formålet er blandt andet at skabe forsyningssikkerhed til Polen uafhængigt af Rusland. Polen har forpligtet sig til at betale Danmark for at få fragtet naturgassen gennem Danmark.
  • Baltic Pipe forventes klar i oktober 2022, og cirka 550 ejendomme berøres af projektet.
  • Ifølge bygherren, Energinet, vil en typisk dansk husstand kunne spare 125 kroner årligt i tariffer som følge af Baltic Pipe. Anslået pris: 12-16 milliarder kroner, hvoraf Danmark skal betale de seks milliarder kroner.
  • Kapacitet: Op til 10 milliarder kubikmeter gas om året svarende til fire gange Danmarks årlige gasforbrug.

Kæmpe problem

Blandt andet derfor har tre landmænd fra Stenderup-halvøen sendt et brev ud til alle jordejere i projektområdet, der strækker sig fra Houstrup Strand i Vestjylland til Faxe på Sjælland, for at søge tilslutning og økonomisk opbakning til at hyre en advokat, der kan varetage jordejernes interesser. Ligeledes vil landmændene bede advokaten undersøge det juridiske grundlag for beslutningen om at anlægge Baltic Pipe. De stiller spørgsmålstegn ved, om gasledningen virkelig tjener almenvellet, sådan som det lyder i myndighedernes begrundelse for projektet.

- Vi er ikke ude på at tjene penge på det her, men vi vil sikre, at vi bliver holdt skadesløse og bliver behandlet ordentligt. Det gør vi ikke, som tingene ser ud nu, og det er et kæmpe problem, for det er vores levebrød, siger planteavler Brian Langhoff, der er en af de tre underskrivere, som alle skal lægge jord til op mod en kilometer gasledning.

Stor opbakning

De tre landmænd bag initiativet tæller foruden Brian Langhoff planteavlerne Christian Bramsen og Anker Bruhn. De har endnu ikke modtaget bindende tilsagn fra øvrige landmænd om, hvorvidt de ønsker at bidrage økonomisk til advokathjælp. Derfor ønsker de tre ikke på nuværende tidspunkt at fortælle, hvor mange landmænd der ser ud til at bakke op.

- Men vi har fået så mange tilkendegivelser, at vi tror på, at vi kan gå i gang. Toget kører, siger Anker Bruhn, der endnu ikke kender prisen, landmændene må betale for at få ekstern hjælp.

Inititativet kommer, efter at 12 landbo- og familielandbrugsforeninger i fællesskab har arbejdet for at sikre jordejerne de bedst mulige vilkår i forbindelse med Baltic Pipe. I fællesskab har foreningerne og Energinet udgivet en folder, der gør rede for, hvordan projektet bliver gennemført på landbrugsjord, og hvordan Energinet vil håndtere gener og skader.

Ulønnet arbejde

Men trods samarbejdet mener landmændene fra Stenderup-halvøen, at der fortsat ligger en lang række ubesvarede spørgsmål, som Energinet bør tage stilling til. Det gælder eksempelvis i hvor mange år frem, landmændene kan få erstatning for skader på dræn og jord, hvem der har det økonomiske ansvar for gasledningen, når den har udtjent sin værnepligt, og regningen for de mange timer, landmændende skal bruge på at sætte sig ind i sagen.

- Det er totalt ulønnet arbejde. Vi har travlt i forvejen, men de timer, vi skal bruge på at dokumentere forholdene på vores marker og på at sætte os ind i sagen bliver anset for interessetimer i vores egen virksomhed. Det er total mangel på respekt, siger Brian Langhoff.

Chefkonsulent i Energinets afdeling for arealer og rettigheder Ole Daugaard Buhl forklarer, at Energinet løbende forsøger at informere så grundigt som muligt om projektet via både breve, telefonopkald og personlige møder, så de berørte landmænd har alle de informationer, de skal bruge.

- Men det er et stort infrastrukturprojekt, som berører mange, og det kan nok ikke undgås, at den enkelte skal bruge tid på at tage stilling til informationer og sætte sig ind i projektet, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Videbæk

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

112

Beruset bilist taget af vejen

Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

112

Beruset bilist overholdt ikke sin vigepligt

Annonce