Landmænd kræver større fordele som storforbrugere af vand

HOLSTEBRO: 105.000 kroner.

Så stor er forskellen på den årlige vandregning for en vestjysk landmand, afhængigt af hvor han tilfældigvis bor. En stikprøveundersøgelse af vandpriser blandt medlemmer af rådgivningshuset SAGRO har vist, at det samme forbrug kan udløse regninger fra 25.000 kroner til 130.000 kroner for en landmand med en malkekvægsbesætning på 400 køer og med det samme forbrug på cirka 50 kubikmeter pr. ko om året.

Kristian Gade er landmand og formand for Holstebro-Struer Landboforening, en del af SAGRO, der er landets største rådgivningsvirksomhed inden for landbrug.

- Problemet er ganske enkelt, at der er alt for stor forskel i prisen på vand for den enkelte landmand, og det er urimeligt, at prisen sviger mellem 1,25 og helt op til syv kroner for en kubikmeter vand, forklarer Kristian Gade og fortsætter:

- Nej, vi skal ikke have rabat, men vi leder som storbrugere efter det, vi kalder den kost-ægte pris. Vi mener, det er yderst rimeligt med en ny analyse af de udgifter, som vi landmænd bliver pålagt.

Kristian Gade mener, at vandselskaberne skal tænke over, hvad der ville ske, hvis flere landmænd begyndte at bore efter deres eget vand.

- Vi vil gerne bidrage til, at der kan leveres godt og friskt vand til alle, men vandloven tillader os rent faktisk at bore selv, hvis vi ikke mener, vi får leveret vand til en rimelig pris. Det interessante er, at vi kan se, at vi med egne boringer, trods udgifter til blandt andet veterinære tiltag, som er nødvendige for et landbrug, ja så kan vi stadig gøre det billigere end de priser, vi bliver præsenteret for hos vandselskaberne, påpeger Kristian Gade.

Kommunikationschef Karsten Bjørno fra Danva, der er vandselskabernes organisation, forklarer, at vandselskaberne er underlagt en regulering, som sikrer, at de økonomisk hviler i sig selv, og det sker ud fra en solidarisk ordning til fælles bedste for alle forbrugere.

- Vandselskaberne har en kollektiv forpligtelse, og erhvervskunder som landmænd har allerede i dag en række fordele, som begunstiger dem med de priser, de betaler for vand, fastslår Karsten Bjørno.

Kristian Gade siger, at landmænd er klar til at betale det for vand, som det reelt koster.

- Men vi har svært ved at se det rimelige i de priser, vi møder i dag, og vandselskabernes såkaldte trappemodeller, som skulle tilgodese storforbrugere som os landmænd, de er heller ikke rimelige, synes vi, siger han.

Landbrugsorganisationerne i hele SAGRO-området vil derfor nu tage emnet op med vandværker og forsyningsselskaber.

Og hvad koster vand så?

Det lyder måske som et enkelt spørgsmål, men det er det ifølge Danva ikke. Det skyldes den måde, den danske vandforsyning er bygget op på.

Herhjemme er der op mod 2400 vandselskaber, der leverer drikkevand til borgerne og cirka 100 spildevandsselskaber, der renser spildevandet.

Prisen på vand kan være sammensat af et fast bidrag og et variabelt bidrag for henholdsvis drikkevand og spildevand. Det betyder, at prisen på én kubikmeter vand vil variere over landet, ja selv inden for samme område, da den vil være afhængig af vandforbruget.

Ifølge Danva er der strukturelle forskelle, og prissammensætningen kan variere fra selskab til selskab. Vandprisen består af en pris for behandling og levering af rent drikkevand samt opsamling, rensning og efterfølgende udledning af renset spildevand.

Ud af den samlede vandpris går 18,3 procent til drikkevandsselskabet, 51,6 procent til spildevandsselskabet, mens 30,1 procent er moms og afgifter.

Gennemsnitsprisen er 6,9 øre for en liter vand. Danva oplyser, at prisen består af fem elementer: Fast bidrag til drikkevand, kubikmeterpris på drikkevand, fast bidrag til spildevand, kubikmeterpris på spildevand og moms og afgifter.

Der er store forskelle på de laveste og de højeste priser blandt vandselskaberne. Ifølge Danva skyldes forskellene en lang række forhold, der kan variere fra sted til sted.

Lokalt kan det være forholdsvist billigere at forsyne vandforbrugende industri end små kunder, eksempelvis sommerhuse. Geologiske forhold kan gøre det dyrere at hente vand op af under grunden.

Nogle steder kan grundvandsforurening betyde, at der skal investeres i nye kildepladser til vand-indvinding.

En del drikkevandsselskaber investerer meget i grundvandsbeskyttelse. Andre er heldige, fordi deres indvindinger allerede ligger i beskyttede naturområder.

Rensekrav til spildevand afhænger af, hvor i naturen det rensede vand ledes ud. Decentral spildevandsrensning er sædvanligvis dyrere end central spildevandsrensning. Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræver det.

Miljømæssige forhold kræver ekstra foranstaltninger, og der er stor forskel i investeringsniveauet fra selskab til selskab. I øjeblikket investerer mange selskaber i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringer.

Endelig er det forskel i serviceniveau, som fastlægges af kommunerne, herunder forskellige grader af forsyningssikkerhed. Men det stopper ikke Kristian Gade og de utilfredse vestjyske landmænd:

- Vi graver videre for at finde en mere rimelig løsning, gerne med en erstatning til landmænd, der er ramt ekstra hårdt, slår han fast.