Annonce
Erhverv

Landmænd kræver større fordele som storforbrugere af vand
- Der er alt for stor forskel i prisen på vand for den enkelte landmand, og det er urimeligt, at prisen sviger mellem 1,25 og helt op til syv kroner for en kubikmeter vand, siger Kristian Gade, landmand og formand for Holstebro-Struer Landboforening. Foto: Thomas Maxe
Landmænd i Vestjylland oplever prisforskelle på mere end 100.000 kroner for det samme årlige forbrug.
Lars Mandal red@erhvervplus.dk

HOLSTEBRO: 105.000 kroner.

Så stor er forskellen på den årlige vandregning for en vestjysk landmand, afhængigt af hvor han tilfældigvis bor. En stikprøveundersøgelse af vandpriser blandt medlemmer af rådgivningshuset SAGRO har vist, at det samme forbrug kan udløse regninger fra 25.000 kroner til 130.000 kroner for en landmand med en malkekvægsbesætning på 400 køer og med det samme forbrug på cirka 50 kubikmeter pr. ko om året.

Kristian Gade er landmand og formand for Holstebro-Struer Landboforening, en del af SAGRO, der er landets største rådgivningsvirksomhed inden for landbrug.

- Problemet er ganske enkelt, at der er alt for stor forskel i prisen på vand for den enkelte landmand, og det er urimeligt, at prisen sviger mellem 1,25 og helt op til syv kroner for en kubikmeter vand, forklarer Kristian Gade og fortsætter:

- Nej, vi skal ikke have rabat, men vi leder som storbrugere efter det, vi kalder den kost-ægte pris. Vi mener, det er yderst rimeligt med en ny analyse af de udgifter, som vi landmænd bliver pålagt.

Kristian Gade mener, at vandselskaberne skal tænke over, hvad der ville ske, hvis flere landmænd begyndte at bore efter deres eget vand.

- Vi vil gerne bidrage til, at der kan leveres godt og friskt vand til alle, men vandloven tillader os rent faktisk at bore selv, hvis vi ikke mener, vi får leveret vand til en rimelig pris. Det interessante er, at vi kan se, at vi med egne boringer, trods udgifter til blandt andet veterinære tiltag, som er nødvendige for et landbrug, ja så kan vi stadig gøre det billigere end de priser, vi bliver præsenteret for hos vandselskaberne, påpeger Kristian Gade.

Annonce

SAGRO

SAGRO er en fusion mellem rådgivningshusene Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning.

Rådgivningshuset har omkring 480 medarbejdere, og størstedelen er rådgivere inden for strategi, økonomi og drifts- og serviceopgaver.

SAGRO har kontorer i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg.

En solidarisk ordning

Kommunikationschef Karsten Bjørno fra Danva, der er vandselskabernes organisation, forklarer, at vandselskaberne er underlagt en regulering, som sikrer, at de økonomisk hviler i sig selv, og det sker ud fra en solidarisk ordning til fælles bedste for alle forbrugere.

- Vandselskaberne har en kollektiv forpligtelse, og erhvervskunder som landmænd har allerede i dag en række fordele, som begunstiger dem med de priser, de betaler for vand, fastslår Karsten Bjørno.

Kristian Gade siger, at landmænd er klar til at betale det for vand, som det reelt koster.

- Men vi har svært ved at se det rimelige i de priser, vi møder i dag, og vandselskabernes såkaldte trappemodeller, som skulle tilgodese storforbrugere som os landmænd, de er heller ikke rimelige, synes vi, siger han.

Landbrugsorganisationerne i hele SAGRO-området vil derfor nu tage emnet op med vandværker og forsyningsselskaber.

Hvad koster vand?

Og hvad koster vand så?

Det lyder måske som et enkelt spørgsmål, men det er det ifølge Danva ikke. Det skyldes den måde, den danske vandforsyning er bygget op på.

Herhjemme er der op mod 2400 vandselskaber, der leverer drikkevand til borgerne og cirka 100 spildevandsselskaber, der renser spildevandet.

Prisen på vand kan være sammensat af et fast bidrag og et variabelt bidrag for henholdsvis drikkevand og spildevand. Det betyder, at prisen på én kubikmeter vand vil variere over landet, ja selv inden for samme område, da den vil være afhængig af vandforbruget.

Ifølge Danva er der strukturelle forskelle, og prissammensætningen kan variere fra selskab til selskab. Vandprisen består af en pris for behandling og levering af rent drikkevand samt opsamling, rensning og efterfølgende udledning af renset spildevand.

Ud af den samlede vandpris går 18,3 procent til drikkevandsselskabet, 51,6 procent til spildevandsselskabet, mens 30,1 procent er moms og afgifter.

Gennemsnitsprisen er 6,9 øre for en liter vand. Danva oplyser, at prisen består af fem elementer: Fast bidrag til drikkevand, kubikmeterpris på drikkevand, fast bidrag til spildevand, kubikmeterpris på spildevand og moms og afgifter.

Danva

DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand.

Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed.

Hvorfor varierer prisen?

Der er store forskelle på de laveste og de højeste priser blandt vandselskaberne. Ifølge Danva skyldes forskellene en lang række forhold, der kan variere fra sted til sted.

Lokalt kan det være forholdsvist billigere at forsyne vandforbrugende industri end små kunder, eksempelvis sommerhuse. Geologiske forhold kan gøre det dyrere at hente vand op af under grunden.

Nogle steder kan grundvandsforurening betyde, at der skal investeres i nye kildepladser til vand-indvinding.

En del drikkevandsselskaber investerer meget i grundvandsbeskyttelse. Andre er heldige, fordi deres indvindinger allerede ligger i beskyttede naturområder.

Rensekrav til spildevand afhænger af, hvor i naturen det rensede vand ledes ud. Decentral spildevandsrensning er sædvanligvis dyrere end central spildevandsrensning. Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræver det.

Miljømæssige forhold kræver ekstra foranstaltninger, og der er stor forskel i investeringsniveauet fra selskab til selskab. I øjeblikket investerer mange selskaber i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringer.

Endelig er det forskel i serviceniveau, som fastlægges af kommunerne, herunder forskellige grader af forsyningssikkerhed. Men det stopper ikke Kristian Gade og de utilfredse vestjyske landmænd:

- Vi graver videre for at finde en mere rimelig løsning, gerne med en erstatning til landmænd, der er ramt ekstra hårdt, slår han fast.

Erhverv

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.
Annonce