Annonce
Indland

Landmænd får mere støtte til udvikling af vådområder

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Regeringen afsætter ekstra penge til vådområder. Det er en lappeløsning, siger Naturfredningsforeningen.

Landmænd og lodsejere har i 2019 vist stor interesse for at anlægge minivådområder på deres jord til gavn for vandmiljøet i søer, vandløb og hav.

Derfor vil fødevareminister Mogens Jensen (S) afsætte yderligere 60,6 millioner kroner i 2019, så der i alt er 193,1 millioner kroner til indsatsen.

Det betyder, at alle ansøgninger, der opfylder kravene, kan imødekommes.

Indtil nu har antallet af ansøgninger betydet, at mange måtte afvises.

- Vi har stærkt brug for minivådområder, for det er et vigtigt middel til at forbedre vandmiljøet. Derfor er det fantastisk, at der er så mange landmænd, der er klar til at trække i kedeldragterne og yde en ekstra indsats for vores fælles vandmiljø, siger fødevareminister Mogens Jensen i en pressemeddelelse.

I alt har 338 landmænd og lodsejere søgt tilskud til at etablere åbne minivådområder eller minivådområder med filtermatricer i 2019.

- Landmændene løfter et vigtigt samfundsansvar med deres minivådområdeindsatser, og jeg vil gerne rose dem for selv at komme på banen.

- Samtidig kan man som almindelig borger glæde sig over den forskønnende effekt og det rigere dyreliv omkring vandhullerne, som minivådområderne også bidrager med, tilføjer Mogens Jensen.

Venstre er positiv over for tiltaget.

- Det vil jeg gerne rose ministeren for og selvfølgelig også rose de mange landmænd, der nu har taget planerne til sig.

- Så det gælder bare om at komme videre med planerne, og jeg vil selvfølgelig holde øje med, at det også kommer ud at virke i praksis, siger fødevareordfører Erling Bonnesen (V).

De ekstra projekter, som nu kan imødekommes, ventes at give en merreduktion af kvælstofudledningen på 43 ton om året.

Dermed bliver den samlede reduktion som følge af projektet på cirka 158 ton per år, og det er positivt, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

- Landbrugets udledning af kvælstof stiger i øjeblikket, og det er dybt problematisk for naturen. Minivådområderne har været for længe om at komme i gang, og derfor er jeg glad for, at der nu endelig sker noget, siger hun.

Men det er en dyr ordning, og derfor så foreningen hellere, at jorde med stor kvælstofudledning permanent blev taget ud af drift og i stedet udlagt til natur.

- Minivådområder er en lappeløsning. Der er brug for varige løsninger i stedet for de her små anlæg rundt omkring. De er på længere sigt en dyr og ineffektiv måde at nedbringe kvælstofudledningen på, siger Maria Reumert Gjerding.

Landmænd og lodsejere kan få dækket 100 procent af deres udgifter til at etablere et minivådområde. Pengene kommer primært fra EU’s Landdistriktsprogram.

Et minivådområde er konstrueret vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce