Annonce
Erhverv

Landia-ansatte har fået 800 nye kvadratmeter: - Alt er blevet rigtig godt

Direktør Steen Buhl Larsen hilser på nogle af gæsterne ved indvielsen af den nye administrationsbygning ved Landia A/S i Lem. Foto: Søren Palmelund
- Vi har fremtidssikret administrationen. Lys, lyd og akustik - alt er blevet rigtig godt, siger direktør Steen Buhl Larsen, Landia A/S.

Lem: Det var en stolt direktør for Landia A/S, der viste rundt ved indvielsen af 800 nye kvadratmeter administrationsbygning på Industrivej 2 i Lem.

- Vi har nu fremtidssikret administrationsbygningen for den næste overskuelige periode, og det er blevet super godt. Der er godt lys, god lyd og fantastisk akustik, siger direktør Steen Buhl Larsen.

Landia er i dag arbejdsplads for 145 mennesker, heraf 95 på hovedkontoret i Lem. Der er 45 ansatte på kontoret. Og Steen Buhl Larsen lægger ikke skjul på, at formålet med udvidelsen blandt andet er at kunne tiltrække nye medarbejdere fra et større geografisk område.

- Hvis vi skal fortsætte med at kunne tiltrække de bedste medarbejdere, så skal vi ikke bare have de rigtige jobs, men også de rigtige omgivelser. Hvis du skal køre langt på arbejde, vil du også gerne kunne arbejde i flotte omgivelser, der fungerer. I øjeblikket har vi ikke svært ved at tiltrække medarbejdere. Med det er en udfordring, man som virksomhed skal være opmærksom på, siger Steen Buhl Larsen.

Det er arkitekt Claus Bødtker fra Ringkøbing, der har slået stregerne til udvidelsen, og opgaven var at bygge til i en genkendelig stil, så alle, der kender den gamle hovedbygning, også kan kende den nye.

I forbindelse med indvielsen af den nye administrationsbygning kunne de omkring 120 gæster også komme på en rundvisning i produktionen.

- Det, der gælder for den nye administrationsbygning, gælder i høj grad også for produktionen. Her forsøger vi også at holde os "up to date" med den mest moderne teknologi, for eksempel robotter.

Der er sket rigtig meget i fremstillingsindustrien i de senere år. Landia er ikke længere en arbejdsplads, hvor man nødvendigvis får sorte fingre af at arbejde.

- Tværtimod er vi en meget ren arbejdsplads, som vi naturligvis er stolte over at vise frem, siger Steen Buhl Larsen.

Annonce

Landia

Landia leverer pumpe- og omrøringsløsninger til mange forskellige brancher hvoraf de vigtigste er landbrug, spildevand, biogasanlæg og fiskeindustri. Generelt vil man kunne finde Landias produkter, hvor der er et besværligt medie som skal enten pumpes eller omrøres.

Landia har hovedsæde i Lem Stationsby og sådan har det været siden 1933. I dag har Landia datterselskaber i England, Tyskland, Norge og USA og eget salgskontor i Kina. Derudover afsættes Landias produkter i 45 lande verden over.

Kilde: Landia.dk

Landiaprisen

I forbindelse med indvielsen af den nye administrationsbygning blev Landiaprisen uddelt for tredje gang.

- Prisen er indstiftet for at sætte fokus på de, der både kan bruge hånden og hovedet. Dem har vi brug for i fremstillingsindustrien. På Landia har vi altid seks lærlinge i produktionen og to lærlinge på kontoret som tekniske tegnere. Som ung kan det godt være vanskeligt at finde ud af, hvilken retning man vil gå, og hvordan man kommer på den rigtige hylde. Det kræver virkelig, at man ved, hvad man vil. Med prisen vil vi gerne sige, at man som lærling her og i andre fremstillingsvirksomheder ikke bare får en uddannelse, men også lægger grunden til en god fremtid. Og som lærling får man altså også lov til at arbejde med de nyeste teknikker, robotter med videre, siger Steen Buhl Larsen.

Medarbejderne hos Landia i Lem har fået fantastisk lyse lokale at arbejde i. Foto: Søren Palmelund
Landia set udefra. Det er arkitekt Claus Bødtker, der har slået stregerne til nybyggeriet. Foto: Søren Palmelund
Eksportdirektør Thorkild Maagaard viser rundt i produktionen hos Landia. Foto: Søren Palmelund
Landia er helt med fremme omkring indførslen af ny teknologi i produktionen og har naturligvis også indført robotter. Foto: Søren Palmelund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce