Annonce
Skjern

Landmænd føler sig som kastebolde: 10 lokale digesager på få år får branchen til at rynke bryn

Lone Andersen har som viceformand i Landbrug & Fødevarer forsøgt at få de forskellige kulturministre til at se på sagerne om de beskyttede diger. Foto: John Randeris
Gamle sager, upræcise kort, en restriktiv praksis og en stram sagsbehandling sætter landmænd skakmat, når de får en dige-sag på halsen.
Annonce

RINGKØBING-SKJERN: Brødrene Spangsbjerg fra Hanning er langt fra de eneste, som i de senere år er blevet pålagt at genetablere gamle diger på deres landbrugsjorde.

Alene i Ringkøbing-Skjern Kommune har der de seneste to til tre år været ti sager om gamle diger, som skal føres tilbage til oprindelig tilstand. I september fik en landmand fra Bølling en bøde på 10.000 kroner og er blevet pålagt månedlige tvangsbøder på 4000 kroner fra april 2021, fordi han har fjernet et beskyttet dige fra sin jord.

Hos landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer har viceformand Lone Andersen haft fokus på dige-sagerne gennem flere år.

- Det er et stort problem. Vi har flere hundrede sager, der afventer behandling, fortæller Lone Andersen, der ser fire store udfordringer, som er blevet drøftet med forskellige kulturministre gennem årene.

Annonce

For dårlige kort

Digernes placering, en meget restriktiv sagsbehandling, en forvirrende ansvarsfordeling og ikke mindst sagernes alder.

- Der er en stor uklarhed om, hvor digerne egentlig ligger. De har ikke været konkret udpeget, forklarer Lone Andersen med henvisning til, at det kortmateriale, som landmændene har haft til rådighed gennem årtier, ikke har været fyldestgørende.

Digerne fik beskyttelse med en ændring i museumsloven i juli 1992. Men først i 2013 var de såkaldte 4 cm-kort tilgængelige på nettet. Allerede i 2007 kunne man dog se diger på miljøportalen, men det var alene med en vejledende registrering af digernes placering.


Der bør være en forældelsesfrist på sagerne.

Lone Andersen, viceformand hos Landbrug & Fødevarer


Slots- og Kulturstyrelsen tilbød på et tidspunkt kommunerne at betale halvdelen af udgifterne, hvis kommunerne ville kortlægge samtlige diger.

Annonce

For dyrt at lave nye kort

Det takkede de fleste kommuner dog nej til, heriblandt også Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Vi ville gerne have, at landmændene kan finde ud af det, så vi lavede et forsøg med Højmark Sogn, men det viste sig, at der stort set ingen ændringer var i forhold til de gamle kort, som amtet i sin tid lavede. Derfor takkede vi nej, fordi udgifterne til at kortlægge digerne slet ikke stod mål med resultatet, fortæller Ivan Thesbjerg, afdelingsleder ved Land & Vand i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Mange landmænd har derfor ikke vidst, at de fjernede beskyttede diger. Desuden har landmænd overtaget gårde uden viden om, at der var blevet fjernet beskyttede diger fra jorden i årene helt tilbage til juli 1992. De risikerede derfor at stå med diger, der skal reetableres efter 27 år, LIGEsom brødrene Spangsbjerg fra Hanning.

Annonce

Enklere sagsbehandling

Det er ikke rimeligt, mener Lone Andersen fra Landbrug & Fødevarer.

- Der bør være en forældelsesfrist på sagerne, siger hun.

Landmændene er, siger Lone Andersen, desuden kastebolde mellem kommunerne, der har sagsbehandlingen, og Slots- og Kulturstyrelsen, der har myndighedsansvaret og derfor anlægger sagerne mod landmændene.

- Vi har foreslået kulturminister Joy Mogensen, at begge dele samles hos kommunerne, som det sker ved Naturbeskyttelsesloven. Det vil forenkle sagsbehandlingen, siger Lone Andersen.

Kommunerne har i dag mulighed for at give dispensationer fra reetablering af diger, hvis det sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. Men det sker sjældent. Digerne er beskyttet ud fra både et biologisk, landskabeligt og kulturmæssigt aspekt, hvoraf kun det biologiske er besluttet af Folketinget.

Annonce

Håbet er meget lysegrønt

- Der er en meget restriktiv praksis på området. Det er for eksempel ikke muligt at tage økonomiske betragtninger med, forklarer Lone Andersen, der har et spinkelt håb om, at den nuværende kulturminister vil se på dige-sagerne.

- Joy Mogensen har tilkendegivet, at hun vil se på udfordringer og muligheder for at ændre lovgivningen. Det er meget løst, men vi tager de mindste positive udtalelser til os, for det presser mange af vores medlemmer og er til stor frustration. Der skal findes en løsning, siger Lone Andersen.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Slots- og Kulturstyrelsen for at få det præcise antal af verserende sager i 2020.

Museumsloven §29a

De beskyttede diger fortæller om landskabets historie og udvikling. Nogle diger i Danmark går helt tilbage til marker i jernalderen, og digerne giver viden om, hvor gårde har ligget, og hvordan man har udbygget landskabet. Det var først i 1990'erne, at man besluttede at beskytte og bevare digerne for ikke at slette sporene fra tidligere landbrug. Beskyttelsen kom ved en ændring i museumsloven med virkning fra 1. juli 1992.

Museumslovens § 29 a

§ 29 a Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende.

Stk. 2. For sten- og jorddiger og lignende, der er beskyttet som fortidsminder, gælder alene reglerne om fortidsminder, jf. §§ 29 e og 29 f.

Kulturministeriet lavede i 2009 en vejledning om beskyttede diger, som blandt andet fortæller om digernes kulturhistoriske betydning og om kommunernes muligheder for at dispensere fra loven.

https://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SLKS/Fotos/Fortidsminder_Diger/Sten_jorddiger/digevejledning.pdf

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce