Annonce
Erhverv

Landbrugets formand: Den grønne omstilling løftes med gulerod

Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard siger, at erhvervet er med på en grøn omstilling, hvis regeringen vel og mærke kommer dem i møde med gulerod fremfor pisk. Foto: Mette Mørk
Landbruget spiller hovedrollen, når regeringens nye klimaplan forventes at lande snarest. Men hvis en grøn omstilling skal lykkes, skal erhvervet hjælpes på vej med gulerod fremfor pisk. Det mener Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard.

Landbrug: Mette Frederiksen sagde det i sin nytårstale. Dansk landbrug står overfor en større klimaomlægning. Og det er da også i starten af 2021, at regeringens klimaplan, hvor landbruget er nøglespiller, forventes at se dagens lys. Oprindeligt var udspillet planlagt til november sidste år, men da minksagen pludselig rullede, blev det udsat.

Klimabudskabet har for længst også nået landbrugets egne rækker, der selv har meldt ud, at det vil være klimaneutralt i 2050. Avisen Danmark har mødt Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard til en snak om, hvordan erhvervet ruster sig til en snarlig grøn overhaling. Og mens sneen stille daler hvidt omkring slægtsgården Baldershave lidt uden for Billund, så er der intet stilfærdigt over landmandens tilgang til landbrugets klimaansvar.

- Vi har ambitionerne, vi er enige med regeringen om målet og vi skal også nok nå derhen, men det kræver, at regeringen baner vejen og udstikker nogle rammer for os, så vi hver især kan flytte os, sådan som vi synes.

Den melding hænger sammen med, at Landbrug & Fødevarer stærkt har advokeret for, at omlægningen sker via gulerod i form af investeringer i stedet for pisk i form af afgifter og reguleringer. Hjemme hos Søren Søndergaard har man eksempelvis hjulpet klimaet ved at skifte fyringsolien ud med varmepumper, der kører på el. Ligesom de udnytter varmen fra gyllekummerne i svinestalden. Hos andre landmænd nævner formanden klimavenlige tiltag som biogasanlæg eller effektiviserende gps-udstyr til traktorer og mejetærskere.

- Regeringen kan enten vælge at afvikle erhvervet med en gammeldags model, hvor man pålægger os afgifter og reguleringer. Men man kan også vælge den moderne – og i vores øjne rigtige løsning – hvor man i stedet kigger på at investere i forskning, ny teknologi og udvikling, siger Søren Søndergaard.

Annonce

Flere stridspunkter

Det er endnu uvist, hvad klimaudspillet konkret indeholder, men regeringen løftede på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i november sidste år sløret for, at det ville blive en helhedsplan, som også har fokus på vandmiljø, luftforurening, natur og biodiversitet. Og ikke overraskende er flere mulige forhandlingsknaster allerede blevet drøftet.

Det drejer sig blandt andet om, hvordan Danmark skal lykkes med målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Her har Landbrug & Fødevarer stillet sig kritisk over for forslag om pålægning af CO2-afgifter.

På den front er Søren Søndergaard glad for, at den grønne skattereform fra december 2020 foreløbigt har skubbet en eventuel afgift for landbruget til 2025.

Så selvom en afgift stadig er på tegnebrættet, så er du fortrøstningsfuld?

- Ja, for jeg synes, de har lyttet, når man vil lave en mere moderne regulering, der tager hensyn til de forskellige erhverv. Fremfor en mere ensartet model, som andre partier gik ind for, siger Søren Søndergaard.

3 af landbrugets klimaknaster

  1. Jordudtagning bliver en central del af landbrugets klimaforbedring. Det er først og fremmest kulstofrige lavbundsjorder, der står for skud. De udgør nemlig godt syv procent af det dyrkede landbrugsareal, mens de står for cirka halvdelen af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser.
  2. CO2-afgifter er et værktøj, som regeringen kigger på til at sænke landbrugets udledning af drivhusgasser. I den grønne skattereform fra december 2020 er en eventuel afgift dog udsat til 2025 for landbruget.
  3. Omdømme er en tvist, når det kommer til at overbevise både politikere og vælgere om, at erhvervet er en del af løsningen fremfor problemet. Landbruget står alene for godt en femtedel af Danmarks samlede klimabelastning.

Et andet punkt, som har været oppe at vende i klimakampen, er udtagelse af kulstofrige lavbundsjorder. De de står for cirka halvdelen af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser. Regeringen har tidligere afsat to milliarder kroner frem mod 2029 til at kompensere for udtagelse af jord. Landbrug & Fødevarer mener, at det snarere skal koste otte milliarder kroner.

Søren Søndergaard trækker lidt på det og rykker sig frem på spisebordsstolen, inden han kommenterer fejden.

- Jeg tror egentlig bare, vi skal se at komme i gang med det. Der er landmænd nok, som er villige til at tage nogle jorde ud af drift, og så må vi jo starte med at bruge de penge, der er til de bedste projekter, siger formanden. Han tror på, at der kommer flere penge henad vejen.

Annonce

Fokus på faglighed

Det er ikke sjældent, at landbruget er uenig i de konklusioner og tal, der underbygger de politiske tiltag, der rammer erhvervet. Og uenigheden om fagligheden har også ramt den grønne omlægning.

Således kom det som lidt af en bombe, da Aarhus Universitet kort før årsskiftet sænkede deres anbefaling for kvælstofudledningen i 2027 fra 44.700 ton kvælstof til 36.600 ton af hensyn til især vandmiljøet. Søren Søndergaard tog derfor mikrofonen på Sønderjysk Landboforenings virtuelle nytårskur den 4. januar og spurgte fødevareminister Rasmus Prehn, om de nye tal påvirker det snarlige udspil.

- De nye tal er totalt urealistiske. Vi er nødt til at få beslutningstagerne til at forstå, at vi ikke kan nå de klimamål, vi sætter, uden den rette faglighed, siger Søren Søndergaard og tager sig til hovedet hjemme i stuehuskøkkenet.

Som svar på landmandens spørgsmål kunne Rasmus Prehn på mødet ikke afsløre, om regeringen følger de nye tal eller ej. Men ministeren var åben for en såkaldt second opinion.


Vi har en stor opgave i at få kommunikeret, at vi er en del af løsningen og ikke problemet. Og det gør vi jo ved at blive ved med at fortælle, hvad vi gør og ved at være positive i vores kommunikation.

Søren Søndergaard


- Og det holder jeg ham op på, siger Søren Søndergaard.

Annonce

Klima er dyrt

Når meget af udspillet stadig er kastet op i luften, så er prisen på et grønnere landbrug heller ikke noget, der står klart nok, mener landmanden. Generelt ser han en stor opgave i at få kommunikeret ud, hvad et klimaløft kræver.

- Der er en stor udfordring i at få kommunikeret, at en grøn omstilling koster penge. Det er helt afgørende, at den økonomiske byrde løftes i fællesskab på kort bane. Det er nødvendigt, før vi forhåbentligt kan blive et klima-foregangsland og dermed også tjene pengene ind igen på lang bane, siger Søren Søndergaard.

Så forbrugerne skal være indforstået med, at klimavenlige fødevarer koster flere penge?

- Ja, sådan vil det være, hvis det bliver gjort dyrere at producere gennem afgifter. Det kan ikke undgås.

Hvordan vil I ellers overbevise danskerne om, at I skal være med til at gøre Danmark grønnere?

- Vi har en stor opgave i at få kommunikeret, at vi er en del af løsningen og ikke problemet. Og det gør vi jo ved at blive ved med at fortælle, hvad vi gør og ved at være positive i vores kommunikation.

Landbrugets omdømme er stormomsust. Senest har erhvervet blandt andet mødt modstand for denne plakat med Mette Frederiksen i nazi-uniform, der figurerede i traktordemonstrationen i forbindelse med minksagen.

I forhold til at holde kommunikationen positiv, så blev I måske opfattet anderledes, da I demonstrerede i minksagen? Nogle havde eksempelvis valgt at bringe et skilt med Mette Frederiksen i nazi-uniform.

- Ja, det var både usmageligt og uacceptabelt. Derfor var vi også blandt de første til at tage afstand fra de ytringer. Lige i minksagen blev frustrationen i landbruget ekstra stor, men det betyder ikke, vi ikke samtidig gik i dialog med ministeren. Men vi skal være bedre til at kommunikere med vores omgivelser på en måde, så de forstår os. Og det skal vi gøre med et positivt mindset, siger Søren Søndergaard.

Annonce

Frygter populismen

Når vi er ved minkene, har flere eksperter vurderet, at Danmark med afviklingen nu ser ud til at nå sin EU-forpligtelse om at reducere udledningen af ammoniak fra 2005 til 2020 med 24 procent.

Hvad er din holdning til, at vi lander en klimagevinst ved at afvikle en del af erhvervet, som Landbrug & Fødevarer ellers er imod?

- Ja, hvis man lukker alting ned, belaster man klimaet mindre. Men det mener vi ikke, er vejen frem. Det er rigtigt, at vi nu er foran på ammoniak, men det er på en trist baggund. Derfor er vi nødt til at udnytte den omkostning til at fortælle danskerne, at vi også har flyttet os på alle andre driftsgrene gennem flere år. For hver gang vi bygger en ny stald med ny teknologi, bliver vi eksempelvis mere klimavenlige, siger Søren Søndergaard.

Jordudtagning er et af de store stridspunkter i kampen for et grønnere landbrug. Regeringen har spillet ud med et beløb på to milliarder kroner til at kompensere landmændene, mens Landbrug & Fødevarer mener, det nærmere skal koste otte milliarder kroner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Du har tidligere til Avisen Danmark sagt, at du frygter populismen, og at beslutninger tages hen over hovedet på erhvervet. Hvordan mener du, I står efter minksagen?

- Jeg tror ikke, vi står værre og jeg ved ikke, om vi står bedre. Der er jo også sket et ministerskifte. Men selvfølgelig bliver der sikkert meget i det udspil, der kommer, som vi ikke bryder os om i landbruget.

Og hvor frygter du, det stiller jer?

- Det ved jeg jo ikke endnu, men jeg kan være bekymret for, at de går reguleringsvejen og sætter følelser over fakta. Men vi har også en forretningsinteresse i at være grønnere, så jeg er ikke så bekymret for, vi ikke kan løfte opgaven. Men motivationen forsvinder, hvis man bruger pisken og vil diktere os i en eller anden retning, siger Søren Søndergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Skjern

Falsk coronalyntest lammer Finderup Efterskole: 60 elever sendt hjem i isolation

Skjern Håndbold For abonnenter

Skjern Håndbold-talenter ramt på flere fronter: Corona-regler giver fjernundervisning, ingen tilskuere og aflyste slutrunder

Hvide Sande

Oprydning og jagten på en halv million plastik-dimser: - Vi kunne godt pege fingre, men det får vi ikke en ren strand af

Annonce