x
Annonce
Ringkøbing-Skjern

Landbruget melder alt vel her og nu - men corona-krisen kan true produktionen på sigt

Vestjyllands Andel har foretaget en række tiltag for at sikre leverancerne af varer til kunderne. Pressefoto VA.
Lagrene af grovfoder, planteværn og så videre er fyldt op; men fremtiden er usikker i coronaens tid, siger både Vestjyllands Andel og landbrugsforeningen Vestjysk.

RINGKØBING-SKJERN: Efter det første par dages panik-indkøb er der masser af madvarer på hylderne i supermarkederne. Og som situationen ser ud lige nu i landbruget, er der heller ikke udsigt til, at der bliver mangel på fødevarer.

På længere sigt er der dog en række usikkerhedsfaktorer i forhold til forsyningssikkerheden, siger direktør Steen Bitsch, Vestjyllands Andel, og Søren Christensen, formand for landbrugsforeningen Vestjysk.

Ingen af dem ønsker at male en vis person på væggen. Men som de to ser det, er der to væsentlige faktorer, der kan ramme landbrugets produktion:

Den ene er, at forsyningskæderne fra leverandørlande afbrydes.

- I de tre måneder, da krisen var værst i Kina, oplevede vi, at problemer med at få leveret dels vitaminer, dels soyakage. Vi havde opbygget lagrene, så vore andelshavere mærkede ikke noget, og nu ser det også ud til, at leverancerne er på vej op igen, siger Steen Bitsch.

Landmændene skal nu for alvor i marken for at komme i gang med forårssåningen. Hvad det angår, fastslår Steen Bitsch, at Vestjyllands Andel har fyldt lagrene med eksempelvis gødning og planteværn, så der skulle ikke opstå problemer.

Annonce
Søren Christensen, formand for Vestjysk, fastslår, at lige nu arbejdes der stille og roligt i landbruget. Hans store frygt er, hvis coronavirussen skulle føre til mangel på arbejdkraft i landbruget og fødevareindustrien. Foto Johan Gadegaard/JFM/Scanpix.

Skarpe forholdsregler

Fortsætter corona-krisen længere tid endnu, er det dog ikke til at sige, hvilke følger, det kan få.

- Eksempelvis importerer Danmark to millioner tons soya om året. Det er mange lastbillæs, det drejer sig om. Bliver den kæde afbrudt, har vi problemer. Havde vi været to-tre år længere fremme, kunne situationen have set anderledes ud; i så fald ville vi i højere grad have været selvforsynende med dansk græsprotein. Forsyningssikkerheden er også en af grundene til, at Vestjyllands Andel er gået ind i projektet med fremstilling af græsprotein, siger Steen Bitsch.

Ud over at fylde lagrene godt op, har Vestjyllands Andel også indført andre forholdsregler for at sikre produktionen i landbruget. Der er således indført forskellige tiltag, der skal sikre, at medarbejderne ikke smitter hinanden, kunderne - eller omvendt.

Blandt andet er der opsat "Adgang forbudt"-skilte på samtlige fabrikker, og der vil kun være adgang for medarbejdere, der arbejder på fabrikken på det givne tidspunkt. Chaufførernes kontakt med kunder, kolleger og øvrige minimeres også, og det samme gælder al social kontakt medarbejderne imellem.

Sygdom kan true produktion

- Lige nu kører alt stille og roligt sin vante gang i landbruget. Der bliver produceret, køerne malket, dyrene passet, siger Søren Christensen, og fortsætter:

- Men det er klart, at på nogle områder er vi voldsomt sårbare. Vi er afhængige af leverancer ude fra; eksempelvis er det vigtigt, at vi kan få leveret reservedele til maskinerne, nu da vi skal i gang med forårsarbejdet i marken.

Hvad der især bekymrer Vestjysk-formanden, er risikoen for, at smitten spreder sig, så der bliver mangel på arbejdskraft i landbruget og i fødevareindustrien, for eksempel slagterier og mejerier.

- Det værste ville være, hvis landbruget ikke kan få de nødvendige leverancer, og hvis folk ikke tør gå på arbejde. Sker det, ville vi ende i en helt anden situation, end vi står i nu. Forhåbentlig bliver vi i løbet af få dage klogere på, i hvad retning det her går. Heldigvis har vi ikke endnu haft problemer med arbejdskraften.

Søren Christensen understreger, at man i landbruget er fuld bevidst om betydningen af det arbejde, der laves på de danske bedrifter i denne krisetid for at sikre danskerne de nødvendige fødevarer.

- Det er vi meget ydmyge over for, understreger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Vi skal bruge de danske oplevelser som aldrig før

Læserbrev: I Danmark har vi gennem de seneste ti år bygget et fantastisk turismeprodukt op med et meget bredt udbud af restauranter i alle prisklasser, som gør, at man kan spise kvalitetspizza og gourmetburgere den ene dag og på Michelinrestaurant den næste. Man kan vælge at bo på et nyistandsat vandrerhjem eller på et femstjernet luksushotel. Kort sagt er der masser af oplevelser til enhver smag. Men alle virksomhederne i erhvervet er hårdt ramt af COVID-19-virussen, og vil vi fortsat have et spændende og differentieret oplevelsesudbud i Danmark, så har vi alle et ansvar. Et ansvar for at støtte de danske restauranter, cafeer, forlystelsesparker og øvrige oplevelsesvirksomheder for at bidrage til deres overlevelse. De første konkurser fra hotel- og restauranterhvervet er begyndt at tikke ind. Desværre kommer der flere. Mange flere. Regeringen har allerede gjort meget, og det har danskerne også. Nogle restauranter og hoteller har satset på takeaway gennem krisen, og mange fortæller om kolossal opbakning fra nærmiljøet. Netop denne følelse må vi ikke glemme, når Danmark igen åbner. For behovet for støtte til de lokale virksomheder vil bestå. Denne krise forsvinder ikke igen med det samme. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at det vil tage turisme- og oplevelseserhvervet flere år at komme tilbage til det tidligere niveau. Måske kommer turisterne igen - men hvornår? De senere år er turisterne kommet rejsende hertil fra hele verden for at tage del i den danske hygge og se på dansk kultur og design. De lægger 55 milliarder kroner om året. Penge, som bidrager til et stærkt turisterhver, vi som danskere også får mulighed for at nyde. Men når forbruget fra udenlandske turister forsvinder, er der ekstraordinært brug for, at vi selv støtter op. Vi kan ikke forvente, at udenlandske turister og forretningsrejsende med det samme igen strømmer til landet. Og selvom vi danskere kan ikke dække hele deres forbrug, så kan vi bidrage flere steder. Dette forår har mange været nødsaget til at aflyse runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage, der skulle være fejret på hoteller, kroer og restauranter. Forhåbentlig kan disse fejringer gennemføres på et senere tidspunkt. Og måske kan en del af feriebudgettet, der var afsat til en tur til Østen eller Middelhavet i stedet bruges på ophold langs de danske kyster og til at nyde et fantastiske måltider på landets restauranter. Støtter vi ikke erhvervets virksomheder i dag, har vi dem måske ikke i morgen. Det vil være en skam, for turismeproduktet i Danmark er vokset med innovative ideer og spændende nye projekter, som skaber arbejdspladser, omsætning og vækst i hele Danmark. I år er året, hvor ‘Staycation’ får en helt anden betydning. Det er nemlig dét, der kan være med til at sikre turismeerhvervets overlevelse.

Annonce