Debat

Landbrug som redskab til forandring

Anders Højlund Andersen og Katrine Bach Hansen

Solen varmer, fuglene kvidrer, og folk kommer ud for at dufte til foråret. Det går stærkt, når dagene bliver længere, temperaturen stiger, og fotosyntesen får lov at pumpe. Det er noget af det smukkeste, når vi tydeligt kan se og mærke overgangene mellem årstiderne. Vi bliver mindet om, at naturen findes, og at den har nogle forunderlige og magiske systemer. Naturens økosystemer forvaltes af landmænd verden over. Landbrug fylder mere end en tredjedel af klodens landareal. Kan landbrug være et redskab til forandring?

Vi tror på landbrug som en hjørnesten i vores klimaomstilling. Landbrug er et utroligt redskab med fotosyntesen som grundprincippet. Vi kan med dyrenes, planternes og fotosyntesens hjælp fiksere atmosfærisk CO2 i jorden. Planterne kan med solens energi bryde kulstofbindingen i CO2, frigive ilten og udnytte og videregive sukkeret. Landbrug kan bogstavelig talt skabe ressourcer ud af den blå luft. Og der er virkelig brug for håndgribelig handling. De fire forgangne år – 2015, 2016, 2017 og 2018 er de varmeste nogensinde målt på jorden siden 1880. Udledningen af CO2 har aldrig har været højere, og i ny rapport påviser FN, at økosystemernes komplekse mangfoldighed er nedadgående, og at det kan have konsekvenser for vores fødevareproduktion.

Regenerativt landbrug er landbrug i samspil med naturens processer. Regenerativt fordi det ikke kun er bæredygtigt, men genopbyggende. Det regenerer og revitaliserer systemets elementer. Naturen er indrettet komplekst og selvorganiserende, og hvis vi forvalter i samspil med rammerne, så arbejder naturen og jordens mikroliv med os i stedet for mod os. Et eksempel på et symbiotisk og regenerativt økosystem er drøvtyggere og græs. Det formodes at der har levet drøvtyggere på vores planet i 50 millioner år. Evolutionen vil, at disse dyr har en vigtig rolle i planetens økosystemer. Det særlige ved drøvtyggere er, at deres fordøjelse kan optage næring fra planter ved hjælp af en fermenteringsprocess.

Symbiosen opstår, når græsplanten genvækster, efter at den er blevet spist. Det kræver vel og mærke tid, ro og sol at skabe en bæredygtig genvækst, hvor planten i sit vegetative stadie kan gro nye blade, dybere rødder og dermed genoptage mere atmosfærisk CO2, frigive mere ilt og videregive mere sukker til jordens mikroliv. Drøvtyggeren fordøjer græsset med hjælp fra dens iboende mikroorganisme, kokasserne er fyldt med liv, alt sammen klar til næste skridt i naturens fødekædenetværk. Det er en af vores muligheder at forvalte græsarealer og dyr på en sådan måde, at det tilgodeser planternes genvækst, fotosyntesens intensitet og dyrenes naturlige foderbehov. Det er derfor vigtigt, at vi samtænker vores behov med naturens principper og systemer - frem for at industrialisere og reduktioner den. Vi skal gentænke vores redskabers formåen. Kan dyr, traktor og teknologi være en del af løsningen, hvis vi bruger dem rigtigt?

Ja. Pløjefri dyrkning er endnu et eksempel på landbrugets forsøg på at efterligne naturens systemer. En hensynstagende tilgang, hvor fotosyntesen og jordens mikroliv bliver tilgodeset, uden at gå på kompromis med produktion. Jordens mikroliv og skrøbelige svampe indretter utrolige systemer, hvor ploven ikke hjælper, men smadrer og vender den levende jords verden på hovedet. Vi kan ved hjælp af efterafgrøder og mellemafgrøder sørge for at bevare et beskyttende jorddække og understøtte jordens liv, ved at holde gang i planternes fotosyntese, så meget af året som muligt. Forestil dig at kunne opleve naturens forunderlige og magiske systemer i landbruget omkring dig. At tage på cykeltur i et landskab med plads til naturen og dens symbioser. Med græsmarker der strutter af liv og veltilpasse køer og med en vished om, at landbruget gør sit allerbedste for at gøre planeten grønnere.

0/0
Danmark

Danmarks billigste hus solgt i løbet af et døgn

Læserbrev

Borgmesteren: Frivillighed og dialog er vejen frem mod nationalparken

Læserbrev

Tak og ros til sundhedsvæsenet: Fantastisk behandling efter lårbensbrud

Læserbrev

2+1-vej er ikke nødvendigvis en god løsning

Leder For abonnenter

Lad os blive bedre til at holde RKI fra døren

Debat

Børn og ældre risikerer at komme i klemme - hvis ikke vi får tidssvarende velfærd

Debat

Er ateisme virkelig ikke andet end en mavesur antipati mod Folkekirken?

Leder For abonnenter

Google og Facebook er ynkelige: Medier - det bliver I aldrig

Debat

Lejere forskelsbehandles unødigt hårdt

Debat

Midtjysk skyskraber er monumentet over rejsen fra hosekræmmer til industri