Debat

Landbrug som redskab til forandring

Anders Højlund Andersen og Katrine Bach Hansen

Solen varmer, fuglene kvidrer, og folk kommer ud for at dufte til foråret. Det går stærkt, når dagene bliver længere, temperaturen stiger, og fotosyntesen får lov at pumpe. Det er noget af det smukkeste, når vi tydeligt kan se og mærke overgangene mellem årstiderne. Vi bliver mindet om, at naturen findes, og at den har nogle forunderlige og magiske systemer. Naturens økosystemer forvaltes af landmænd verden over. Landbrug fylder mere end en tredjedel af klodens landareal. Kan landbrug være et redskab til forandring?

Vi tror på landbrug som en hjørnesten i vores klimaomstilling. Landbrug er et utroligt redskab med fotosyntesen som grundprincippet. Vi kan med dyrenes, planternes og fotosyntesens hjælp fiksere atmosfærisk CO2 i jorden. Planterne kan med solens energi bryde kulstofbindingen i CO2, frigive ilten og udnytte og videregive sukkeret. Landbrug kan bogstavelig talt skabe ressourcer ud af den blå luft. Og der er virkelig brug for håndgribelig handling. De fire forgangne år – 2015, 2016, 2017 og 2018 er de varmeste nogensinde målt på jorden siden 1880. Udledningen af CO2 har aldrig har været højere, og i ny rapport påviser FN, at økosystemernes komplekse mangfoldighed er nedadgående, og at det kan have konsekvenser for vores fødevareproduktion.

Regenerativt landbrug er landbrug i samspil med naturens processer. Regenerativt fordi det ikke kun er bæredygtigt, men genopbyggende. Det regenerer og revitaliserer systemets elementer. Naturen er indrettet komplekst og selvorganiserende, og hvis vi forvalter i samspil med rammerne, så arbejder naturen og jordens mikroliv med os i stedet for mod os. Et eksempel på et symbiotisk og regenerativt økosystem er drøvtyggere og græs. Det formodes at der har levet drøvtyggere på vores planet i 50 millioner år. Evolutionen vil, at disse dyr har en vigtig rolle i planetens økosystemer. Det særlige ved drøvtyggere er, at deres fordøjelse kan optage næring fra planter ved hjælp af en fermenteringsprocess.

Symbiosen opstår, når græsplanten genvækster, efter at den er blevet spist. Det kræver vel og mærke tid, ro og sol at skabe en bæredygtig genvækst, hvor planten i sit vegetative stadie kan gro nye blade, dybere rødder og dermed genoptage mere atmosfærisk CO2, frigive mere ilt og videregive mere sukker til jordens mikroliv. Drøvtyggeren fordøjer græsset med hjælp fra dens iboende mikroorganisme, kokasserne er fyldt med liv, alt sammen klar til næste skridt i naturens fødekædenetværk. Det er en af vores muligheder at forvalte græsarealer og dyr på en sådan måde, at det tilgodeser planternes genvækst, fotosyntesens intensitet og dyrenes naturlige foderbehov. Det er derfor vigtigt, at vi samtænker vores behov med naturens principper og systemer - frem for at industrialisere og reduktioner den. Vi skal gentænke vores redskabers formåen. Kan dyr, traktor og teknologi være en del af løsningen, hvis vi bruger dem rigtigt?

Ja. Pløjefri dyrkning er endnu et eksempel på landbrugets forsøg på at efterligne naturens systemer. En hensynstagende tilgang, hvor fotosyntesen og jordens mikroliv bliver tilgodeset, uden at gå på kompromis med produktion. Jordens mikroliv og skrøbelige svampe indretter utrolige systemer, hvor ploven ikke hjælper, men smadrer og vender den levende jords verden på hovedet. Vi kan ved hjælp af efterafgrøder og mellemafgrøder sørge for at bevare et beskyttende jorddække og understøtte jordens liv, ved at holde gang i planternes fotosyntese, så meget af året som muligt. Forestil dig at kunne opleve naturens forunderlige og magiske systemer i landbruget omkring dig. At tage på cykeltur i et landskab med plads til naturen og dens symbioser. Med græsmarker der strutter af liv og veltilpasse køer og med en vished om, at landbruget gør sit allerbedste for at gøre planeten grønnere.

0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Kom op af sofaen: Det oversete valg

Så er der lige præcis en uge til valget. Min læser vil muligvis indvende, at der da er meget længere - nærmere bestemt to-en-halv uge. Det er både rigtigt og forkert. Rigtigt er det selvfølgelig, at Folketingsvalget finder sted 5. juni. Men allerede næste søndag, den 26. maj, finder et mindst lige så vigtigt valg sted, nemlig valget til Europa-Parlamentet. I forvejen lider EP-valgene traditionelt under en meget lav valgdeltagelse. Ved det seneste parlamentsvalg for fem år siden var deltagelsen i Danmark således nede på 56,3 procent, mens der til sammenligning var 85,8 procent af de stemmeberettigede, som gik til urnerne ved folketingsvalget i 2015. Med en valgkamp til Folketinget, som buldrer derudad på alle platforme, er der overhængende risiko for, at det i forvejen oversete EP-valg denne gang vil være stort set usynligt for mange vælgere. Dermed risikerer valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet at komme endnu længere ned, end det før er set, fordi alle er så fokuseret på valget den 5. juni. Det er ærgerligt på mange ledder og kanter. Med klima-krise, migranter, Brexit og ekstremistiske partier på fremmarch i mange lande er der mere end emner nok at tage fat på - emner, som for en stor dels vedkommende bedst løses i et større fællesskab. Derfor er der al god grund til som vælger at sætte sig ind i, hvordan kandidaterne ønsker, at EU skal udvikle sig - og al god grund til at være med til at påvirke den udvikling ved at give sin stemme til den kandidat, man er mest enig med. Ville fokus have været anderledes, hvis Lars Løkke Rasmussen havde besluttet sig for at udskrive folketingsvalget til afholdelse samme dag som valget til Europa-Parlamentet? Formentlig ikke. For skønt EU har en markant betydning for stort og småt i vores land, så er der desværre en alt for udbredt tendens til at opfatte et EP-valg som noget fjernt, der angår 'dem dernede i EU', mens et folketingsvalg handler om 'os selv', og det er jo altid sjovere at diskutere sig selv ... Til gengæld ville en samtidig afholdelse af de to valg med stor sandsynlighed få flere til at sætte kryds også til parlamensvalget. Dansk Industri holdt i den forgangne uge et EU-debatmøde på Vestas i Ringkøbing. Her kom det frem, at en undersøgelse viser, at unge er positive overfor EU - men at de ikke stemmer. En flok elever fra Ringkjøbing Gymnasium var med ved debatmødet, og flere af dem slog i et interview med avisen Danmark fast, at de finder EU vigtigt, og at de vil stemme ved parlamentsvalget. Hurra for det og for dem. Gid både deres jævnaldrende og alle de ældre vælgere vil følge deres eksempel. Hvis et demokrati skal virke, kræver det, at vælgerne deltager. Det gælder både til kommunalvalg, folketingsvalg og EU-valg. Så af sted til valgstederne på søndag den 26. maj. Det er lige så vigtigt, som det er at stemme på grundlovsdag 5. juni.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!