Annonce
Vestjylland

Landboformand: Ulve kan få landmænd til at fjerne husdyr fra naturpleje

Landbrug og Fødevarer påpeger nu, at flere landmænd overvejer at droppe husdyr til naturpleje, fordi dyrene udsættes for unødvendig lidelse ved ulveangreb. Privatfoto
Viceformand i Landbrug & Fødevarer påpeger over for miljøminister Lea Wermelin (S), at flere landmænd vil opgive at bruge husdyr til naturpleje i områder med ulv - og han har flere ønsker om handling nu.

Råsted/Ulfborg: Landbrug og Fødevarer påpeger, at ulve nu kan føre til, at landmænd i Vestjylland ikke længere vil bruge husdyr til naturpleje, da det både er ubehageligt for landmænd at komme ud til dræbte og sårede dyr - og giver lidelse og stress hos dyrene.

Derfor har Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer nu skrevet et brev til miljøminister Lea Wermelin, hvor han påpeger problemet.

- Flere og flere landmænd er tæt på at opgive at have udegående dyr til naturpleje i områder med ulv. En yderst uheldig udvikling, som på sigt kan få store konsekvenser for den lysåbne natur, og stik imod de indsatser, der ellers skal sikre naturværdierne, står der blandt andet i henvendelsen.

I brevet opfordrer viceformanden ministeren til, at man hurtigst muligt sætter gang i en række aktiviteter for at hjælpe de berørte dyreholdere.

Han påpeger, at de gældende tilskud til ulvehegn er for små og foreslår flere midler til hegning, hvor der også gives tilskud til tilsyn med hegn og til at renholdelse under hegn. I dag fravælger flere landmænd ulvehegn, fordi det er en økonomisk belastning at holde øje med hegnets stand.

Landbrug og Fødevarer ønsker også en smidig og hurtig håndtering af sager om ulveangreb og med hurtig prøvetagning af DNA-spor og hurtigere udbetaling af erstatning.

Annonce

Problemulve

Viceformanden vil også have undersøgt, om der aktuelt er en problemulv eller -ulve på spil i områder med ulveangreb, og at i givet fald skal myndighederne sætte gang i den nødvendige indsats for at fjerne ulven.

Desuden mener, at han, at der er behov for bedre information til Vildtforvaltningsrådets parter om både antal ulveangreb og omfang og omstændighederne.

- Vi bakker selvfølgelig op om det arbejde, der er igangsat i Vildtforvaltningsrådet, og ser frem til at gå konstruktivt ind i det. Men da det vil tage noget tid at få udarbejdet en ny forvaltningsplan, er der behov for handling nu, siger Thor Gunnar Kofoed.

Landbrug & Fødevarer mener desuden, at der skal afsættes midler til ulveforvaltningen på finansloven. Det er ikke nok at bruge af jagttegnsmidlerne.

Siden slutningen af august har der været flere angreb på får omkring Råsted - og herunder ét angbreb, hvor der blev dræbt 33 får og et andet angreb i en mark med et vogteræsel til at passe på fårene.

Senest er flere ponyheste, der blev brugt til naturpleje, blevet dræbt af et stort rovdyr tæt på det område i Stråsø Plantage, hvor et ulvepar har seks hvalpe.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce