Annonce
Ringkøbing-Skjern

Landboforening: Uværdig behandling af landbruget i kvælstofsag

Søren Christensen - formand for Vestjysk Landboforening. PR foto
Vestjysk Landboforening efterlyser, at miljøministeren ikke bare kører videre, som om intet var hændt, men i stedet kommer med et helt nyt udspil på vandmiljøområdet.

Erhvervspolitik: - Myndighedernes troværdighed i forvaltningen af vores vandmiljø hænger i en tynd tråd efter afsløringen af, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med hele 3000 ton. Det mener formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen.

- Vi har vist god vilje og tilbudt at tage lavbundsarealer ud af landbrugsdrift, hvis det sker på et ordentligt, fagligt grundlag. Det viste sig så alligevel ikke at have den forventede effekt. Samtidigt bliver vi lige før jul, langt inde i planlægningen af næste sæson på markerne, stillet overfor et krav om mange flere efterafgrøder allerede i år. Nu erkender man så, at der slet ikke er styr på det teoretiske beregningsgrundlag. Hvad bliver det næste – at myndighederne heller ikke har styr på, hvilken betydning de stadigt flere overløb af spildevand har for vandmiljøet?, spørger Søren Christensen.

Han efterlyser, at miljøministeren ikke bare kører videre, som om intet var hændt, men i stedet kommer med et helt nyt udspil på vandmiljøområdet.

Annonce

Hvad siger ministeren?

- Ministeren må træde i karakter og sikre, at den slags fejl ikke sker igen. Det er ikke værdigt, at et helt erhverv, der skaber arbejdspladser og eksport, skal behandles på den måde, siger Søren Christensen i en pressemeddelelse.

Ved regeringens lynindgreb mod landbrugets kvælstofudledning kort før jul blev der stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Ifølge Landbrugsavisens beregninger svarer regnefejlen på 3000 ton til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce