Annonce
Ringkøbing-Skjern

Landbobanken vokser støt i et hårdt marked: - Det er da voldsomt tilfredsstillende

Administrerende direktør i Ringkøbing Landbobank John Fisker og bankdirektør Jørn Nielsen kunne onsdag morgen fremlægge et godt halvårsregnskab. Foto: Henrik Olesen
Ringkjøbing Landbobank har haft en vækst i udlånet på otte procent det seneste år. Sammen med et fald i udgifterne på syv procent, giver det endnu et solidt halvårsregnskab. Banken opdaterer i dag sit skøn for hele året til at ligge tæt på 1,2 milliarder kroner før skat.

Ringkøbing: John Fisker ryster på hovedet over tidens negative renter. Verden er ikke helt normal for tiden.

- Før i tiden kunne vi tjene et par procent på renteforskellen mellem vores indlånsrente og renten på obligationer. I dag koster det banken cirka 65 millioner på et år at have ti milliarder kroner stående i obligationer, siger den administrerende direktør for Ringkjøbing Landbobank.

Det siger sig selv, at det ikke er nemt at drive bank i sådan et marked, og mange banker har det svært for tiden. Men det gælder ikke for Ringkjøbing Landbobank, der atter kommer ud med et godt halvårsregnskab, der viser et basisresultat på 594 millioner kroner.

Banken tjener selvsagt også penge på de lave renter.

- Vi har fået mange nye kunder på realkreditsiden, og for de medarbejdere, der arbejder der, har det været en hård sommer. På ét kvartal har vi lagt ti procent af alle vores realkreditlån om, siger John Fisker.

- Vores langsigtede succes skyldes, at vi er lykkedes med at gøre hele Danmark til vores markedsplads. Og vi er utroligt glade for, at vi er lykkedes med at tage markedsandele, siger John Fisker.

I runde tal har banken haft en vækst i udlånet på otte procent til 34,5 milliarder kroner. Samtidig er banken lykkedes med at få udgifterne til at falde med syv procent, så omkostningsprocenten bliver så lav som 38,6. Egenkapitalen forrentes før skat med 17,2 procent.

- De tal giver en fantastisk robusthed. Og egenkapitalsforrentningen er den højeste i Danmark. Det er vi naturligvis rigtig godt tilfreds med, og samlet set betyder resultatet, at vi i regnskabet melder ud, at vi nu forventer, at årets resultat før skat kommer til at ligge i den høje ende af et spænd fra 900 millioner til 1,2 milliarder, siger John Fisker.

Sidste års resultat lå til sammenligning på 952 millioner kroner.

Landbobankens aktier er i øvrigt steget med omkring 100 procent siden 2012 og 50 procent siden fusionen med Nordjyske Bank.

- Det er da voldsomt tilfredsstillende. Det er ikke kursen, vi lever for. Men vi forsøger hele tiden at vokse. Og når man ser tilbage, har kursstigningen været ret kontinuerlig. Da vi fusionerede med Nordjyske Bank, betalte vi med Ringkjøbing Landbobankaktier, fordi vi gerne ville skabe én bank. Når man ser på markedet, kunne vores aktie godt være faldet. At den er steget så meget, gør naturligvis, at personale og aktionærer i både Nord- og Vestjylland er godt tilfredse, siger John Fisker.

I Landbobanken "gamle" område sidder banken på cirka 50 procent af markedet, mens det er 25 procent i Nordjylland og 3 procent på landsplan.

- Vi er stadig en lille bank, men det gør jo blot, at der stadig er god plads til at vokse, siger John Fisker med endnu et smil.

Hvis man nærstuderer regnskabet, viser første halvår i år nedskrivninger på 49 millioner, mens det tilsvarende tal for 2018 viste et plus på 2 millioner.

- Det skal man ikke lægge så meget i. Plusset sidste år var unormalt. De 49 millioner i nedskrivninger er det "normale" tal. Erhvervslivet har det generelt godt. Der er svagt stigende huspriser og ingen arbejdsløshed. Landbruget har det også fornuftigt i øjeblikket. Faktisk er det kun eksporten til Tyskland, der er lidt faldende, siger bankdirektør Jørn Nielsen.

John Fisker forventer i øvrigt ikke, at aktien hverken stiger eller falder nævneværdigt i dag.

- Det er et godt regnskab vi kommer med, men det forventer folk også, at det skal være, siger han.

Annonce

Ringkjøbing Landbobanks halvårsregnskab

Ringkjøbing Landbobanks halvårsrapport for 1. halvår 2019. Tal i millioner kroner. (Tal i parantes er for 1. halvår 2018)

Basisindtjening: 1.048 (1.011)

Samlede udgifter og afskrivninger: 405 (435)

Basisresultat før nedskrivninger: 643 (576)

Nedskrivninger på udlån m.v. -49 (+2)

Basisresultat: 594 (578)

Beholdningsresultat m.v. +33 (+93)

Særlige omkostninger: 8 (137)

Resultat før skat: 619 (534)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce