Annonce
Udland

Lam mand prøver at gå igen med tankestyret exoskelet

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
28-årige Thibault fik indopereret sensorer mellem hjernen og huden og kan nu styre et motoriseret exoskelet.

En fransk mand, der blev lammet i en ulykke i en natklub, har prøvet at gå igen takket være et motoriseret exoskelet, som kan styres med hjernesignaler.

Forskere beskriver opfindelsen som et gennembrud for personer med skader på rygmarven, som har håb om at genvinde førligheden.

Patienten trænede flere måneder med en computerfigur, som skulle udføre basale bevægelser, for at lære at tøjle signalerne fra hjernen.

Først derefter begav han sig ud i at bruge exoskelettet til at gå.

Forskerne bag forsøget understreger, at opfindelsen er flere år fra at være tilgængelig for offentligheden.

Et exoskelet betyder, at der er tale om en afstivende struktur, der sidder uden på kroppen.

Manden i forsøget, der blot ønsker at bruge navnet Thibault, er 28 år gammel og kommer fra den franske by Lyon.

Han siger, at exoskelettet har givet ham fornyet mod på tilværelsen.

For fire år siden ændrede hans liv sig for altid, da han under en bytur faldt 12 meter ned fra en balkon og fik en alvorlig rygmarvsskade, der lammede ham fra skuldrene og ned.

Under oplæringen med computerfiguren fortæller den 28-årige franskmand, at han måtte "genlære" alle de naturlige bevægelser helt forfra.

- Jeg kan ikke gå hjem i morgen i mit exoskelet. Men jeg har nået et punkt, hvor jeg kan gå. Jeg kan gå, når jeg vil, og jeg kan stoppe, når jeg vil, siger han.

Rygmarvskader i nakken efterlader omkring tyve procent lammede i både ben og arme og er de mest alvorlige af slagsen.

- Hjernen er stadig i stand til at sende signaler, der normalt ville bevæge armene og benene, men der er bare ikke noget til at bevæge dem, siger Alim-Louis Benabid, professor emeritus i Grenoble og hovedforfatter til studiet, der er publiceret i det anerkendte The Lancet Neurology.

Et eksperthold begyndte med at indoperere to sensorer på hver side af Thibaults hoved mellem hjernen og huden.

Systemet afsender beskeder, som exoskelettet udfører.

Flere tidligere studier har anvendt implantater til at stimulere patienters muskler i deres egne kroppe, men det er første gang, at de anvendes til at styre et exoskelet.

En mulig fremtidig brug af teknologien er hjernestyrede kørestole, mener forskerne bag.

I en kommentar til studiet har forsker Tom Shakespeare fra London School of Hygiene and Tropical Medicine understreget, at teknologien er langt fra at være "klinisk brugbar".

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce