Ringkøbing-Skjern

Lalandia om Ringkøbing Fjernvarmeværk: Vi er skuffede

Lalandias projektdirektør Thomas Nielsen er skuffet over Ringkøbing Fjernvarmeværk. Arkivfoto
Lalandia vil lave sit eget varmeværk til ferieparken i Søndervig.

Søndervig: Ringkøbing Fjernvarmeværks beslutning om ikke at ville opføre og drive et varmeværk til den kommende feriepark i Søndervig har udløst skuffelse hos Lalandia.

- Der har været dialog gennem længere tid om, at de skulle forsyne os. Af forskellige årsager har de ændret deres prioritering, så de ikke vil det. Det har vi taget til efterretning, siger projektdirektør Thomas Nielsen, Lalandia.

Er du skuffet?

-Joeh, det er jeg, fordi vi ville gerne have været på fjernvarmen, som er en god og stabil varmekilde. Vores kernekompetence er jo ikke at lave fjernvarme. Det er fjernvarmeværkets. Men da det ikke er en mulighed, må vi finde andre løsninger.

Lalandia vil nu lave deres sin egen varmeforsyning, siger Thomas Nielsen.

- Vi gør det eneste vi kan, nemlig at arbejde sammen med vores rådgivere om at belyse, hvilke andre varmeforsyningsmuligheder vi har. Jeg vil ikke gætte på så meget endnu. Vi er ikke færdige med undersøgelserne. Der findes forskellige alternativer, som vi undersøger. Men i stedet for at blive koblet på den kollektive varmeforsyning, kommer vi til at lave vores egen.

Bruddet med Ringkøbing Fjernvarmeværk kommer dog ikke til at påvirke projektets tidsplan.

- Vi var ude i god tid i forhold til fjernvarmen, så derfor er der også god tid til at få andre løsninger på plads, siger projektdirektøren.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Skjern

Mand omkom i solouheld i morges: Blev erklæret død på stedet

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Annonce