Danmark

Lad være med at pådutte Djøf holdninger vi ikke har

Sara Vergo

Udflytning: Alex Ahrendtsen, MF for DF, argumenterer her i avisen 3. december for flere flytninger af statslige arbejdspladser væk fra hovedstadsområdet. Det er et helt legitimt synspunkt, og fred være med det. Den debat er en central del af den politiske diskussion om, hvordan vi skaber et Danmark i bedre balance, som jeg ikke har hørt nogen argumentere imod.

Men lad være med at pådutte Djøf nogle holdninger, vi ikke har. I sit indlæg skriver han, at især Djøf er imod udflytninger af statslige arbejdspladser med henvisning til, at der ikke er nok dygtige folk til at besætte stillingerne.

For det første: Djøf deler helhjertet ønsket om et Danmark i bedre balance. Men vi anser det også for vores pligt at gøre opmærksom på, at de politiske beslutninger har nogle konsekvenser, der bør være en integreret del af beslutninger om eventuelle nye flytninger af arbejdspladser. Her er det et faktum, at flytningerne af en lang række arbejdspladser har medført længere sagsbehandlingstider. Senest dokumenteret i sidste uge, hvor DR kunne fortælle, at det nu i gennemsnit tager 230 dage at behandle sager om erstatning til voldsofre. Sagsbehandlingstiden er steget med 55 pct. siden 2015. I øvrigt en historie, der fik DF til at kræve flere ressourcer til sagsbehandlingen.

Det er påfaldende, at den øgede sagsbehandlingstid tidsmæssigt falder sammen med, at Erstatningsnævnet er flyttet til Viborg. Lignende historier kan fortælles for en lang række andre myndigheder, der har oplevet længere sagsbehandlingstider, efter at de er flyttet.

Det bringer mig til min anden pointe:

Selvfølgelig er der dygtige medarbejdere over hele landet, der kan løfte i det omfang, de nuværende medarbejdere vælger ikke at flytte med jobbet til en anden del af landet. Det har Djøf ikke på noget tidspunkt problematiseret. Tværtimod har vi fremhævet det som en fordel for vores medlemmer ude omkring i landet, at de får et større og mere varieret jobmarked. Men det kræver tid og oplæring at sætte sig ind i nye sagsområder og den statslige sagsbehandling, hvis man ikke kender til området på forhånd. Og regeringens egen erfaringsopsamling af de foreløbige udflytninger peger da også på, at en række af de udflyttede styrelser har haft problemer med at finde nye medarbejdere med de rigtige kompetencer. Det påvirker selvfølgelig sagsbehandlingen, mens nye bliver lært op.

Min tredje pointe er, at vi som samfund altid har pligt til at overveje, hvordan vi bruger vores ressourcer bedst muligt. I den netop aftalte finanslov for 2019 er det besluttet, at tilføre en række udflyttede nævn og styrelser ekstra 120 millioner kroner over de næste fire år til at forkorte sagsbehandlingstiderne. Selvfølgelig skal der her - og alle andre steder - være medarbejdere nok til at løfte opgaverne. Men spørgsmålet er, om de ressourcer man bruger på at flytte statslige arbejdspladser kunne bruges endnu bedre ved at sikre det lokale erhvervsliv bedre muligheder for at udvikle sig og skabe nye varige arbejdspladser. Det mener Djøf er en lidt mere holdbar og perspektivrig strategi end uigennemtænkte politiske hovsaløsninger af flytninger af eksisterende arbejdspladser.

0/0
Danmark For abonnenter

Claus og Heidis datter blev dræbt af en spritbilist: Hep videre i himlen, Camilla

Danmark

Flere blev sigtet for spritkørsel sidste år: Politiet sætter ind med massiv kontrol i påsken

Danmark For abonnenter

Nysgerrige strømmede til, og trafikken brød sammen

Danmark

I 2018 var der 25 brud på persondatasikkerheden i Region Syddanmark: - Det er selvfølgelig ikke godt nok

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Han skrev de sidste ord, Kim Larsen indspillede

Debat

Regnearksledelse har smadret vores system

Det er beskæmmende at se politikerne, ivrige, næsten stakåndede, overgå hinanden med milliontilbud til borgerne. Det er flovt, pinligt og afslørende. Vi ser det intensiveret til det groteske i den igangværende valgkamp. Alt handler om millioner. Men det er ikke alt, der kan købes for penge. Forstå det dog, kære politikere. Tilliden til politikere og offentlige virksomheder som f.eks. Skat styrtdykker i disse år. Rationalisering, effektivisering og digitalisering har været nøgleord. Management-, IT- og andre konsulenter har udskrevet regninger på mange hundrede millioner kroner. I mange år troede de fleste på, at ministerier, styrelser, kommuner m.fl. havde styr på tingene. Troede, at der var overblik, retning og kontrol. Fyringer, effektiviseringer, udflytninger, centralisering, forenkling og nye veldokumenterede og velafprøvede IT-systemer hørte til dagens orden. Parolen var: Lad os fyre nogle flere! Men pludselig blev det klart for alle, at der var noget virkelig galt. Ligene væltede ud af skabene. Politikere, ministre og de øverste ledere vaskede hænder. I løbet af ti år blev Skat smadret. Så meddelte skatteministeren i midten af marts, at det ville koste adskillige milliarder kroner at genoprette Skat som organisation. Der skal bl.a. ansættes tusinder af nye medarbejdere. Dette – og meget andet af det, der er sket i de forløbne ti år inden for den danske offentlige sektor – bør få os til at standse op og tænke os grundigt om. Man kan ikke løse de eksisterende problemer med den logik, der har skabt dem. Det handler ikke kun om flere penge. Det store konsulenthus McKinsey hartjent flere hundrede millioner kroner på at levere ydelser til det offentlige. Og hvis der er noget, man har forstand på i McKinsey, er det rationalisering, centralisering og digitalisering - eller: Regnearksledelse - der er, hvad der er blevet praktiseret af skiftende regeringer i Danmark gennem de seneste år. I mere populære vendinger har det også heddet NPM, New public management, effektiv ledelse, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig it-baseret tilgang til ledelse. Man finder ved konsulentskrivebordene ud af, hvordan tingene skal se ud derude i organisationerne, og så designer og udtænker man efter alle kunstens regler, hvordan tilsyneladende involverende, motiverende, meningsskabende og engagerende processer skal se ud og implementeres, så virksomheden bliver som designet – og det handler altid om, at der skal spares betydelige beløb efter nøje planlagte forløb. Disse regneark - og konsulenterne bag - har vi stolet på. Det er sådan set det mest fantastiske. Deres vigtigste kort på hånden var, at de i mange år – og mange steder – havde udskrevet store regninger på rådgivning overvejende baseret på regneark og produktivitets- og besparelsestænkning – og ligeledes var berømte for at producere lange rækker af rapporter, der samlede og samler støv rundt omkring i virksomheder og organisationer verden over. McKinsey har ikke ansvaret for alle Skats kvaler og skandaler, men det er nødvendigt at nævne den ledelses- og organisationstænkning, som dette firma er kommet til at repræsentere, når man skal forsøge at danne sig et overblik over, hvad der i disse år tegner sig af udviklingstendenser og – fænomener i den offentlige sektor i Danmark. Det handler nemlig ikke bare om Skat. Det handler om regnearkene i hele den offentlige sektor. Sygehuse, fængselsvæsenet, museer, gymnasier, mm. Overalt er der så voldsomme signaler fra flere og flere, at det er nødvendigt at standse op og spørge: Er der noget mere generelt her, som kræver nye typer af overvejelser? Er der noget grundlæggende i vejen med regnearkstilgangen til ledelse? Der skal standses op nu. Der skal tages afstand fra regnearkene som det eneste saliggørende. Det, vi har set med Skat, er resultatet af en primitiv, kortsigtet talmæssig tilgang til ledelse. Og den danske hospitalssektor ser ud til at være på vej ind i samme, helt uacceptable tilstande. På det seneste har afgørende parter talt om sammenbrud – fra både sygeplejersker og læger kommer der meget alvorlige advarsler. Inden for folkeskolen - og andre kommunale områder - er der ligeledes alvorlige røster – og det har der faktisk været længe. Det ser ud til, at Danmark i de sidste mange år har været på en helt forkert ledelseskurs i den offentlige sektor, og bag regneark og konsulenter skimter man et finansministerium, der er besat af nøgletal, besparelsesrunder og en alt for simpel og mekanisk ledelses- og organisationstænkning. Finansministeriet har en enorm magt over alt og alle i den offentlige sektor. Der skal være styr på finanserne – det afviser jeg ikke, men der skal ikke være så meget styr, at almindelig sund fornuft og gedigen faglighed bliver så ugleset, at de simple systemer, regnemodeller og nøgletal totalt tager over. En organisation kan og skal ikke ledes af en busfuld konsulenter, der kommer rullende ind udefra med modeller og standarder, som de har postulerede erfaringer med at rulle ud i de mest forskelligfartede organisationer. En organisation skal ikke være afhængig af konsulenter. Man kan ikke købe sig til ledelse udefra – sådan som man har indtrykket af, at nogle offentlige organisationer undertiden gør det. Det er bl.a. det, vi ser resultaterne af lige nu. Der skal ledere ind - og konsulenter ud. Mange af de dårligdomme, vi ser i den offentlige sektor, handler om mangel på ledelse og dårlig ledelse. Og disse dårligdomme forsvinder ikke, uanset hvor mange millioner man bevilger til det ene og det andet formål.

Danmark For abonnenter

11 dræbte og 36 kvæstede: Lyntogs-katastrofen i 1967, der satte Odense i stå

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Virkeligheden er altings prøve, Wassim Hallal

Danmark

Nye tal: Indvandringen bliver billigere, men koster stadig 30 milliarder kroner årligt

Danmark

Claus og Heidis datter blev kørt ned: Familien gemmer på et ulæst brev fra spritbilisten