Debat

Lad os få en ordentlig debat

Tonen i den offentlige debat er blevet hadsk, hård, personlig og uforsonlig. Især på de sociale medier bliver der ikke lagt fingre imellem. Det er altid godt med en åben, direkte og fordomsfri debat, hvor man giver udtryk for sine holdninger og visioner for, hvordan vi hver især synes, at vores samfund skal udvikle sig. Det er tvingende nødvendigt for vores demokratiske fællesskab, at der er plads til, at vi kan være uenige. Vi deler os efter anskuelser i de forskellige partier, og et drivende element i demokratiet er, at vi kan sætte ord på vores uenighed på en ordentlig måde. Vi skal tale om de emner, hvor vi har forskellige synspunkter, og vi skal bruge dialogen og debatten til at blive klogere, både på os selv, og måske allervigtigst: at få forståelse for andre menneskers udgangspunkt for at mene noget andet, end vi selv gør.

Vi har alle tre været en del af dansk politik og den politiske debat i nogle år. Der er uenigheder i en debat, og politik kan nogle gange være en kontaktsport. Men det betyder ikke, at man kan opføre sig hæmningsløst, så kæden hopper af. Det gjorde den for længe siden. Man skal ikke lede længe på de sociale medier for at konstatere, at det efterhånden mere er reglen end undtagelsen, at de personlige angreb overskygger det, der egentlig var emnet i debatten.

Når kæden hopper af, er det svært at kontrollere sit køretøj. Det ved alle, der har prøvet det. Men man kan efterhånden godt spørge sig selv, om det for nogle mennesker er blevet en dyd helt bevidst at køre direkte ned i en mudderpøl, uden at der er noget galt med kæden. Det er retningssansen, det kniber med. Flere og flere debatter, der foregår på de digitale medier, ligner og lyder som et bevidst sammenstød mellem mennesker, der primært er drevet af et ønske om at smide mudder i hovedet på personer, de er uenige med. Hvis det var en karikaturtegning, ville det være sjovt. Den ville forestille et stort antal mennesker i vildt slagsmål i et rædsomt søle af mudder og snask, og luften ville være fuld af kasteskyts, der fløj om ørerne på alle involverede.

Ja, det kunne være sjovt, men det er ikke en morsom tegning. Det er virkeligheden. Det er den eksisterende debatkultur med en grovhed, der har nået et niveau, hvor racistisk raseri, sexistisk svineri og tankeløse trusler er blevet en del af debatten. Det er fuldstændig uacceptabelt og hører ingen steder hjemme i et civiliseret samfund. Derfor er vi gået sammen på tværs af vores partipolitiske skel for at få ordentligheden og anstændigheden tilbage i den politiske debat.

Der er efterhånden talrige vidnesbyrd fra mennesker, der enten trækker sig fra politik eller fra den offentlige debat i øvrigt, fordi tonen er hadsk, hård og personlig. Vi kan ikke være tjent med et demokrati, hvor det er forbundet med personlige omkostninger, blot fordi man giver udtryk for sin mening. Det er demokratiets fundament, der er i fare. Hvis meninger ikke bliver udtrykt, så vi kan dele os efter anskuelser, hvordan skal demokratiet så overleve?

Vi vil gerne gå forrest og invitere alle andre med, så vi kan få ordentligheden tilbage i den offentlige debat. Mange forveksler desværre ytringsfrihed med ytringspligt, og friheden til at ytre sig bliver af og til anvendt til at formulere sig i en urimeligt grov form for at afstive budskabet. Det er en hårfin balance, men der kan være stor værdi i, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man går til tasterne. Med retten til at ytre sig følger pligten til at tænke sig om, inden man gør det. Selv om der er en computerskærm eller en mobiltelefon imellem, så er det mennesker, der sidder i den anden ende. Og det koster ikke noget at være ordentlig. Omkostningerne ved det modsatte er til gengæld alt for store.

Det påvirker hele samfundet, når e-mails og beskeder på Facebook indeholder grove tilsvininger og dybt ubehagelige trusler mod enkeltpersoner og disse personers familier. Det dræber lysten til at engagere sig i politik. Mange vil gerne være med, men frygten for omkostningerne ved at være en del af debatten bliver større og større. Flere og flere vælger derfor at tie stille og at være ligeglade. De melder sig ud af det demokratiske fællesskab og kommer ikke til orde. Vores demokrati bliver amputeret, og det skal vi ikke acceptere! Vi skal have ordentligheden tilbage i debatten.

Trine Bramsen
0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Ikke kun events sætter os på landkortet

Selvfølgelig er det vigtigt, at vort lokalområde er kendt uden for kommunegrænsen - og gerne for at have noget unikt og genialt, der kan lokke så mange gæster til som overhovedet muligt. For flere gæster giver som regel flere penge i kommunekassen, og flere penge i kassen gør næsten altid godt. Derfor er det helt fint, at kommunen barsler med en såkaldt ny eventstrategi, der skal være med til at brande kommunen både nationalt og internationalt. Det er da heller ikke overraskende, at et flertal af politikere i byrådet netop har sagt god for at skyde penge i den nye eventstrategi. Det politiske ja betyder samtidig et ja til, at der skal sættes kommunale penge af til tre såkaldte fyrtårns-events. Indtil videre er der sat to millioner kroner af over to år til at udvikle den grønne elbilevent Westwind24, hvor de to, der fik ideen, komiker Jan Gintberg og tv-journalist Anders Agger, nok skal være med til at give det stort anlagte elbilarrangement en snert af kendiseffekt. Derudover er vandsportsfestivalen Waterz i Hvide Sande sikret et kommunalt tilskud på 875.000 kroner om året til og med 2021. Ifølge strategien kunne det tredje event i rækken ligge inden for sport, kultur eller erhverv. Det lyder alt sammen ganske spændende, selv om ingen ved, hvad Westwind24 og Waterz skaber af meromsætning og plusser på bundlinjerne hos områdets erhvervsliv. Der er heller ingen, der ved, hvor mange penge der skal sendes efter det tredje event. Nogen vil sikkert mene, at det er sådan lidt sortseer-agtigt at stille spørgsmålstegn ved, om nye tanker om branding nu også giver sorte tal på bundlinjen. De samme vil sikkert sige, at det er en langsigtet investering, det er svært at sætte kroner og øre på. Hvad der var godt i går, er måske ikke så godt i morgen. Når det er sagt, er det alligevel godt at konstatere, at det ikke var hele byrådet, der helt ukritisk nikkede ja til at lede efter et event nummer tre. Den nyslåede løsgænger Svend Boye Thomsen stemte imod, og Kristendemokraterne valgte at tage det, der hedder forbehold. "Medmindre der falder en appelsin ned i vores turban med en event, der er rigtig svær at sige nej til, så mener vi ikke, at den økonomiske situation er til at bruge mange penge på tre store projekter". Sådan lød det i byrådssalen fra Jens Erik Damgaard, der talte på vegne af den kristendemokratiske byrådsgruppe. Den melding lyder fornuftig, for skattekronerne kan måske gøre bedre gavn andre steder lige her og nu, hvor den står på udfordringer med besparelser på det kommunale budget. Derfor: Vent med event nummer tre, til Westwind24 og Waterz har bevist, at det er vejen frem. Indtil da er der meget andet, der på bedste vis er med til at sætte os på de der landkort.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger