Annonce
Læserbrev

Løse påstande fra 3F: Lauge Bonde-sagen handler om tvang

Jeg er enig med Palle Bisgaard i, at vi skal passe på den danske model. Men det forudsætter ordentlighed på begge sider af bordet.

Læserbrev: Lauge Bonde-sagen er en ualmindelig dårlig sag for 3F. Er man i tvivl, skal man bare læse 3F-næstformand Palle Bisgaards indlæg i Dagbladet forleden. Bisgaard skyder om sig med løse påstande om KA og Lauge Bonde ApS, og det må være ud fra devisen, at hvis man skyder efter alt, der bevæger sig, så rammer man måske noget. Men det eneste, Palle Bisgaard rammer, er sine egne fødder.

For det første skriver han, at 3F prøver at skabe bedre løn og arbejdsforhold for medarbejderne. Det lyder sympatisk, men hvis det var 3Fs motiver i den konkrete sag, så burde fagforbundet have holdt sig langt væk fra Lauge Bonde. Den nye 3F-overenskomst stiller nemlig medarbejderne ringere på en række områder. Dagbladet har tidligere opridset forskellene, men lad os tage et par af dem: Pensionsbidraget er mindre i 3Fs overenskomst, dækningen under sygdom er lavere. Dækningen ved tab af erhvervsevne forringes med 3Fs overenskomst, mens muligheden for at benytte ordningen ”Fleksibelt seniorliv”, som findes i overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus, forsvinder.

Længere nede i sit indlæg fastslår Palle Bisgaard, at det er meget bedre for medarbejderne at have en overenskomst end en lokalaftale. Jeg er enig, men Bisgaards pointe er med al tydelighed ikke sivet ud i alle afkroge af 3F-systemet, fordi når det er blevet fremført, at 3F-overenskomsten stiller medarbejderne dårligere på en række områder, så har 3Fs modargument igen og igen lydt: Jamen, så kan man da bare lave en lokalaftale. Det udsagn står i skærende kontrast til Palle Bisgaards melding.

Palle Bisgaard skriver, at Lauge Bonde-sagen handler om, at vi i KA prøver at lave købmandskab ud af den danske model. Sludder. Sagen handler om tvang. Hverken medarbejdere eller ledelse hos Lauge Bonde har bedt om en 3F-overenskomst, men virksomheden havde ikke noget valg. Sagde man nej til 3F, ville det resultere i en sympatikonflikt, som ville lamme de projekter, hvor virksomheden er underleverandør for andre firmaer. Det ville koste 75 procent af omsætningen og betyde et farvel til hovedparten af de 30 medarbejdere.

Jeg er enig med Palle Bisgaard i, at vi skal passe på den danske model. Men det forudsætter ordentlighed på begge sider af bordet. Jeg må bare sige, at 3Fs opførsel i Lauge Bonde-sagen, lufthavns-sagen og mange andre sager på ingen måde rimer på ordentlighed. Jeg begriber ikke, hvorfor 3F har så travlt med at jagte virksomheder, der har overenskomst og ordnede forhold. Brug dog krudtet de steder, hvor der er noget at komme efter, i stedet for at tromle frem som et magtmonopol.

Annonce
Foto: Christian Baadsgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Læserbrev

Man ser hensigten og græmmes: Vil regeringen langsomt kvæle private institutioner?

Læserbrev: Devisen for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil er åbenbart og ikke overraskende: Styrk det offentlige – svæk det private initiativ. Man kan ikke udlede andet af en ny aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som markant forskelsbehandler kommunale og private daginstitutioner: De kommunale institutioner får 500 millioner kroner ekstra øremærket til flere ansatte. De private institutioner får 0 kroner! Lovgivningen i Danmark sikrer ellers, at aktive forældre kan drive institutioner i deres lokalområde eller drive institutioner med en særlig profil. Altså et brud på kommunernes monopol og en mulighed for at vælge. Men med den nye forskelsbehandling bliver der gnavet godt og grundigt i grundlaget for frit-valgs-ordningen. Det er regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, som netop har aftalt, at normeringerne i daginstitutioner skal forbedres med de 500 millioner kroner, som er sat af til formålet på Finansloven for 2020. Kommunerne skal sikre, at penge vitterligt går til opnormeringer – men ikke én krone af dem til private daginstitutioner. Pengene må heller ikke indgå i det beregningsgrundlag, som de private daginstitutioner får tilskud efter. Det er ikke til at tage fejl af hensigten: Det skal være svært – måske umuligt at drive institutioner på private initiativer. Man får uvægerligt fornemmelsen, at folket er godt nok, så længe det ikke udviser initiativ. Private initiativer kan jo udfordre tanken om, at stat og kommune ved bedst. Altså bedre end forældre, der vælger det tilbud, der passer til familiens ønsker og behov. Private initiativer udfordrer den tanke, at børn er statens ejendom – eller i det mindste statens ansvar. ”Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i ministeriets præsentation af aftalen om bedre normeringer. Og Radikale Venstres børneordfører Anne Sophie Callesen holder sig heller ikke tilbage: “Alle børn skal have en god start på livet. Nu retter vi endelig op på års besparelser på vores børn, når vi begynder et massivt løft af daginstitutionerne, som skal kunne mærkes alle steder.” siger Anne Sophie Callesen, børneordfører for Radikale Venstre. Der er vel at mærke kun tale om, at børn i kommunale institutioner har fortjent bedre normering. Ikke alle børn. Man ser hensigten – og græmmes.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce