Annonce
Tarm

Lønborg Hedelaug indbyder til tematur på Lønborg Hede

Lønborg Hedelaug indbyder til kulturhistorisk udflugt på Lønborg Hede sammen med museumsinspektør Torben Egeberg Hansen lørdag den 12. oktober. I 1970 fredes ca 360 ha – de sidste hektar af de engang så vidtstrakte heder. I dag ejes størstedelen af Lønborg Hede af staten og drives af Naturstyrelsen. Foto: Lønborg Hedelaug

Lønborg: Lørdag den 12. oktober kl. 14-16.30 er Lønborg Hedelaug arrangører af en kulturhistorisk tur med temaet "Livet på Lønborg Hede" med museumsinspektør Torben Egeberg Hansen som guide.

Sammen med Torben Egebjerg Hansen går man kl 14 fra p-pladsen ved Bjerregårdsvej ud og opsøger den navnkundige Ibs Have. Stedet befinder sig i en fyrrebevoksning i nogle indlandsklitter. Her etablerede et husmandspar sig omkring 1890 i en ydmyg bolig, hvorfra der efterhånden blev drevet et lille landbrug.

- Vi opsøger sporene af hustomt og have. Længere væk finder vi grøfter, der skulle afhjælpe vandlidende marker. Fra det lille husmandssted var der langt til alting. Bønderne i Vostrup og Lønborg kom kun herud efter hedetørv og klyner. Deres hjulspor kan ses utallige steder. Der var i det hele taget nok lidt uhyggeligt på den store hede. Meget betegnende lå der tidligere, ikke voldsomt langt fra Ibs Have, et lille sted, Rakkerkulen, fortæller Marianne Linnemann i en pressemeddelelse.

Det kan være koldt, vådt og blæsende på Lønborg Hede, så husk varmt tøj og godt fodtøj evt gummistøvler.

Annonce
Fra p-pladsen ved Bjerregårdsvej vil man opsøge den navnkundige Ibs have - her etablerede et husmandspar sig omkring 1890 i en ydmyg bolig, hvorfra der efterhånden blev drevet et lille landbrug. Foto: Lønborg Hedelaug
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];