Indland

Løkke: S tager markant ryk til venstre med skattestigninger

Statsminister tager nu afstand fra SV-regering, fordi Socialdemokratiet vil lade afgifter betale for velfærd.

For nogen har det måske været svært at se forskel på Venstre og Socialdemokratiet de første uger af valgkampen. Men nu træder forskellene for alvor frem, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Han tager afstand fra den økonomiske plan frem mod 2025, som Socialdemokratiet mandag har fremlagt efter knap to ugers valgkamp.

- Det er Socialdemokratiets skattehop overfor Venstres skattestop, siger statsministeren på et pressemøde, hvor han kommer med en kommentar til S-udspillet.

Han bygger det på, at Socialdemokratiet vil forhøje og genindføre afgifter og skatter for at få råd til velfærd i fremtiden. Det kalder Venstre et markant ryk til venstre i det politiske spektrum.

Af samme grund tager Lars Løkke Rasmussen afstand fra idéen om en SV-regering, som han ellers selv fremførte på grund af en frygt for den yderste højrefløjs fremfærd.

Men idéen blev skudt ned af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og det forstår Løkke nu.

- I det lys er det selvfølgelig også mere forståeligt, hvorfor hun så tydeligt har afvist, at der kunne være et perspektiv i at bygge en bro hen over midten i dansk politik, siger han.

Socialdemokratiet vil bruge 37,4 milliarder kroner i partiets økonomiske plan frem mod 2025.

Størstedelen finansieres af statens forventede, økonomiske overskud, mens en del findes ved at fastholde skat på arbejdsgiverbetalt telefon samt forhøje og genindføre afgifter på ting som plastik samt bo- og arveafgift.

Dermed forlader Socialdemokratiet positionen som et midterparti, mener Lars Løkke Rasmussen.

- Socialdemokratiet tager et markant ryk i en mere venstreorienteret retning, forlader midten i dansk politik og bekender sig endegyldigt til venstrefløjen, siger han.

- Socialdemokratiet bekender sig nu entydigt til en skattestigningspolitik, og det er jeg meget bekymret for. Alene med det, der er langt frem i dag, vil der komme skattestigninger på over fem milliarder kroner.

- De prøver at pakke det ind i en retorik om, at det kun er de rigeste, der skal til lommerne, men det forholder sig ikke sådan, siger Løkke.

Venstre mener, at Socialdemokratiets plan vil gøre Danmark "fattigere ikke rigere".

- Man forsøger at få det til at se ud, som om det kun er højtlønnede, der skal betale. Men der er 277.000 ikke-topskatteydere, som skal betale mere for deres mobiltelefon, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce