Annonce
Danmark

Løkke dansede på en tynd line, da han onsdag aften skar Kristian Jensen ned i naturlig størrelse

- Med rene linjer er vi nu klar til at koncentrere os om det politiske arbejde. Sådan slutter Lars Løkke Rasmussen et brev sendt ud torsdag formiddag til Venstre medlemmer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lars Løkke Rasmussen gik så langt i forhold til næstformand Kristian Jensen, han turde, da han med partiets magtfulde forretningsudvalg i ryggen annullerede deres sagnomspundne kælderaftale. Et skridt mere kunne have bragt Løkkes egen fremtid i fare.

Magtkamp: Kun en særdeles snæver kreds kender indholdet af den aftale, der i kælderen under Odense Congress Center i 2014 reddede Lars Løkke Rasmussens liv som formand for Venstre og fik Kristian Jensen til midlertidigt at afbryde sin kurs mod samme post. Det eneste, vi ved om den, er, at den etablerede et såkaldt "formandskab", som tilsyneladende gav Kristian Jensen større beføjelser end det automatisk tilkommer en næstformand at have.

Det har Kristian Jensen ikke længere. Venstres 24 mand store og magtfulde forretningsudvalg gav på et hasteindkaldt telefonmøde onsdag aften klokken 20 fuld opbakning til formand Lars Løkke Rasmussen i, at der er én og kun én, der lægger linjen.

Ifølge avisen Danmarks oplysninger varede mødet, der var planlagt til en halv time, mere end to timer og inkluderede blandt andet en oplæsning af et notat, der fastslår, at magtstrukturerne i Venstre er reguleret af partiets vedtægter og ikke af uofficielle, mørklagte kælderaftaler.

Notatet er allerede i interne venstrekredse let jokende blev døbt "forståelsespapiret" med reference til den aftale i rød blok, som Socialdemokratiet bygger sin ny regering på. Udadtil bliver det af politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen kaldt "en præcisering af ledelsesstrukturen, så alle kan forstå det".

Annonce

"Gensidig respekt"

Forståelsespapiret indeholder vendinger, som for partier i normaltilstand virker indlysende, men som et hårdt kriseramt Venstre ikke bare har brug for at sige højt, men også skrive ned, så enhver og i særdeles en næstformand, der kunne få andre tanker, altid kan finde det frem og genlæse:

"Venstres Landsmøde vælger partiets formand, som tegner partiet i alle dagligdags anliggender såvel organisatorisk som politisk," står der blandt andet.

Og: "Der er således ikke i vores vedtægter et formelt formandskab, men samspillet mellem formand og næstformand fordrer et tæt samarbejde baseret på gensidig respekt, dialog og tillid."

Kristian Jensen og hans støtter i folketingsgruppen kan stirre stift på udtrykket "gensidig respekt, dialog og tillid" og mene deres, men i lyset af de seneste ugers begivenheder vil det i mindst lige så høj grad blive læst som en formaning til netop dem.

I særdeleshed baseret på det faktum, at næstformanden i Berlingske totalt underminerede Lars Løkke Rasmussens midtersøgende linje og drømme om regeringssamarbejde med Socialdemokratiet og efterfølgende måtte ydmyge sig selv til et pressemøde på sommergruppemødet og trække alt tilbage. Men også at Kristian Jensen og hans fløj kæmpede i kulissen for at sætte sig på alle ledelsesposter i Folketingsgruppen - en plan, der blev forpurret, da Jakob Ellemann-Jensen meldte sig som kandidat til posten som politisk ordfører.

Forståelsespapiret blev torsdag formiddag sendt ud til alle Venstres medlemmer.

To forbundne skæbner

Ifølge avisen Danmarks oplysninger deltog Kristian Jensen i forretningsudvalgsmødet i en tilbagetrukket rolle, hvor han primært gentog sine beklagelser over at lufte det beskidte undertøj i offentligheden, og at han i fremtiden ville holde den slags internt.

Flere deltagere på mødet beretter desuden om, at Venstres formand for Region Syddanmark Stephanie Lose som en af de første tog ordet på forretningsudvalgsmødet og rettede en skarp kritik af både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, og den situation de havde skabt.

Regionrådspolitikerens bandbulle banede vejen for flere forretningsudvalgsmedlemmer, der tog bolden op og gav luft til en rumlen i partiet, der både foregår i lukkede kredsløb blandt partiets spillere, og som organisationsfolk hører fra medlemmer: At den bedste løsning på ledelseskrisen er, at både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen træder tilbage og efterlader en ren tavle til nye kræfter. Folk er dødtrætte af, at den nu mere end fem år gammel magtkamp stadig martrer partiet.

Analysen blandt flere af forretningsudvalgets medlemmer er, at det var denne lunte, Lars Løkke Rasmussen havde lugtet, og det var derfor, han pludselig havde besluttet sig for – igen – at begrave stridsøksen med Kristian Jensen ved "blot" at skære ham ned til naturlig størrelse.

Partiformanden havde ifølge deres vurdering indset, at hvis han destabiliserede Kristian Jensen yderligere – måske helt fjernede ham – også ville erodere sin egen position som formand.

Lars Løkke Rasmussens magt bygger således lige nu i høj grad på, at der er uklarhed om, hvem der er kronprins i Venstre. Fjerner man Kristian Jensen fra ligningen, forsvinder usikkerheden, og presset for et generationsskifte på formandsposten vil stige.

I løbet af de to gode timer havde stort set alle forretningsudvalgsmedlemmer ordet, og opbakningen til den enkle, vedtægtsbårne og formandsstyrede ledelsesstruktur var dominerende, så Lars Løkke Rasmussen efterfølgende kunne konstatere, at han i hvert fald lige her og nu har befæstet sit lederskab.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der bliver ro i Venstre. Flere fra forretningsudvalget peger på, at gårsdagens aftale mellem Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen blot skubber problemerne lidt ud i fremtiden.

En række af medlemmerne af forretningsudvalget opfattede desuden stemningen på telefonmødet som om, de stod overfor et uformuleret valg mellem enten at acceptere ordlyden i forståelsespapiret, der fastslår det indlysende, eller at tage et egentligt opgør på både formands- og næstformandsposten.

Det bedste for Danmark

Lars Løkkes SV-drømme blev også diskuteret - ikke uden kritik af linjen, men med en underliggende accept af, at den gav valuta for pengene: Markant vælgerfremgang og ni nye mandater i folketingsgruppen.

Som et af forretningsudvalgsmedlemmerne siger til avisen Danmark:

- Det er indlysende, at vi skal samarbejde med Socialdemokratiet. Det vil klart være det bedste for Danmark. Om det så også lige skal være i regering, ved jeg ikke, men konklusionen var, at den kurs bliver lagt af formanden, og der er fuld opbakning til formandens linje.

En luns på Facebook

De mest markante angreb mod Kristian Jensen er blevet systematisk og gentagende udført af Venstres pitbullterrier og tidligere finansminister og partisekretær Claus Hjort Frederiksen. Udadtil angrebene blevet begrundet i det - i hans øjne - illoyale og formandsunderløbende interview, Kristian Jensen gav til Berlingske. Ifølge avisen Danmarks oplysninger er Claus Hjort Frederiksens vrede blev dog først og fremmest blevet vakt af Kristian Jensens forsøg på at sætte sig på hele ledelsen af folketingsgruppen bag om ryggen på formanden.

Claus Hjort Frederiksen gav på forretningsudvalgsmødet den luns, at han torsdag formiddag ville skrive en opdatering på facebook, hvor han ikke længere krævede Kristian Jensens afgang, men tværtimod erkendte, at der med forståelsespapiret ikke længere er brug ændringer på topposterne.

Og klokken 09:42 pingede denne tekst ind i toppen af hans facebookside:

"Venstres forretningsudvalg havde onsdag aften en lang og grundig drøftelse af opgavefordelingen og ledelsesforholdene i Venstre. Det blev klart slået fast, at formanden har ansvaret for det organisatoriske og politiske. Næstformandens opgaver aftales med formanden. I det lys ser jeg intet behov for ændringer i Venstres ledelse. Vi kan nu se fremad og kaste os ud i opgaven som opposition."

Umiddelbart efter blev den nye 44 mand store folketingsgruppe orienteret om forretningsudvalgsmødet. Medlemmer blev sendt ud igen med en besked, som ikke var til at misforstå:

Fra nu af er der ingen folketingsmedlemmer, der taler om andet end politik.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce