Annonce
Ringkøbing-Skjern

Løgne og falsk lære: Good news eller fake news?

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce

Et par dage før vi tog på sommerferie for en måned siden, modtog min kone og jeg hver en e-mail, som fik os til at spærre øjnene op. Den til mig lød sådan her: Hej! Jeg har deponeret 4 mio. euro fra min afdøde far i en bank. Kan jeg overlade dette beløb til dig? Damen, der skrev, bad mig om at sende hende mine konto-oplysninger, og så ville hun overføre beløbet. Jamen hvor heldig kan man være! Sikke en besked at gå på sommerferie på! Så var mailen til min hustru straks mere alvorlig. Den lød cirka sådan her: Kære kunde. Dit kontokort bliver spærret. Vi vil bede dig bekræfte dine bank­op­lysninger. Ellers suspenderes dit kort om 4 dage. Ikke rart at få lukket sit kort, lige når man er på vej på ferie. Og da specielt ikke, hvis der er 4 millioner euro på vej ind på selvsamme konto.

Men ok, vi hoppede altså ikke på nogle af disse henvendelser. For det var jo naturligvis fusk, fake og snyd. ”Phishing”, kalder man den slags kriminalitet, hvor man forsøger at ”fiske” oplysninger ud af folk om for eksempel deres koder og kontooplysninger. Og man kan åbenbart ”fiske” på to meget forskellige måder, kan man se af disse to eksempler: Man kan love folk guld og grønne skove (”vil du lige have 4 mio. euro?”), eller man kan skabe frygt hos folk (”din konto bliver lukket, hvis ikke du straks sender dine oplysninger”). Men begge dele er løgn.

I dagens tekster advares vi mod det, vi kunne kalde ”åndelig fake, fusk og snyd”. Tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden, hører vi i én af dagens tekster. Og de ”falske profeter” opererer tilsvarende på disse to forskellige måder: De kommer med store løfter, som ikke holder, og de skaber frygt og panik, hvor de burde udgyde ro. Fredsbudskaber og skræmme­budskaber – og begge dele er lige forkerte.


Man kan åbenbart ”fiske” på to meget forskellige måder: Man kan love folk guld og grønne skove, eller man kan skabe frygt hos folk. Men begge dele er løgn.


Det første – at de falske profeter beroliger os dér, hvor de burde gøre os utrygge, det hører vi mange eksempler på i det gamle testamente. Nu bliver der fred – ulykken rammer jer ikke, siger profeterne i Jeremias’ bog (kap. 23), men i virkeligheden er Guds vredesbæger fyldt til randen på grund af folkets synd. Præcis som vi i dag måske kan have nemmest ved at abonnere på en ”feel good-kristendom”, som ignorerer al tale om Guds vrede og dom over vores synd, og i stedet gør Gud til en sød og blød og hyggelig bamsegud, der ikke gør noget fortræd. I skærende kontrast hertil står Jesus i dag og siger: Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud. De falske profeter beroliger og forkynder glædesbudskab, der hvor Guds ord burde forurolige og advare os. Dér hvor Guds ord skulle få os til at vågne op, gøres vi åndeligt dovne og trætte og lulles i søvn.Men det er falsk lære. Det er som at få en mail med et ”tillykke, du har vundet 4 millioner euro”. Snyd og bedrag! Ingen er forhåbentlig så dumme, at de hopper på den. Men når det gælder den åndelige fake news, er det som om, at der er et stort marked for selv de mest naive og udokumenterede løfter.

Den falske lære luller os i søvn, dér hvor den burde puffe til os og vække os op. Eller – og det er så den anden type - den gør os urolig og skræmmer os dér, hvor vi skulle beroliges. Dér, der hvor vi skulle hvile i tillid til Kristus. Og det er mindst lige så farligt. Den åndelige ”fake news” sætter spørgsmåls­tegn ved selve frelsen: ”Du er ikke god nok. Du lever ikke dit liv godt nok. Hvis du vil være Guds barn, så må du tage dig noget mere sammen”. Men det er igen løgn og bedrag. At være et Guds barn kan aldrig blive et spørgsmål, der afgøres af, hvordan du har levet dit liv. Det afgøres af, hvordan Kristus har levet sit liv. Han banede som Guds søn vejen for vort barnekår.

Det handler i dag om sandhed og løgn. Om falske profeter og Guds ord. Om good news og fake news. Vi undgår ikke løgnen og den falske lære. Og derfor er der brug for et godt ”spam-filter” i menigheden til at filtrere løgnen fra. Filteret består i, at menigheden ganske enkelt hele tiden sidder med det spørgsmål i baghovedet: ”Stemmer det, vi hører, overens med Guds ord? Er der dokumentation for påstandene?”

Får du en mail om, at du har vundet 4 mio. euro, så vil du godt lige se noget dokumentation, inden du begynder at bestille varer hjem for pengene. Det samme burde gælde de åndelige input, vi får. Og heldigvis har vi både dokumentation og de underskrifter, der skal bruges. Vi har dokumentation i Bibelen – ”Den hellige skrift”, og Kristus har med sit eget blod underskrevet for troværdigheden. Vi bygger vor kirke og kristne tro på noget, der står fast. Præcis, som Jesus siger, når han i dag taler om at bygge på klippen: Enhver som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom og floderne steg.. og ramte huset. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.

Prædiketekst til 20. søndag efter trinitatis kan læses i Mattæusevangeliet 7,22-29.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande For abonnenter

Skuespillere nyder at filme i Hvide Sande: 'Vi er bare så glade for, at det gode vejr er kommet'

Annonce