Annonce
Videbæk

Lærke og Tobias har startet gedehold

<p>Geder er stadig et sjældent syn på danske marker, men i Holland er der flere gedegårde end kogårde. Foto: Mads Dalegaard.</p>

Ungt par har investeret i 120 geder og malkeanlæg. Parret har fuldtidsarbejde ved siden af, men nyder at have deres egen besætning.

En stor flok kridhvide geder på en grøn mark er et herligt syn - og det kan ses på Bøgelyvej mellem Videbæk og Vorgod, hvor kæresteparret Tobias Christensen og Lærke Mærsk Lisbygd har startet gedehold, der tæller 120 dyr.

Annonce
Besætningen tæller fire bukke. Ham her er den mest robust byggede. Af hensyn til avlsarbejdet har de fire bukke bukkesele på i hver deres farve.

Parret bor i en lejlighed på Tobias' forældres gård og har indrettet maskinhuset med fire bokse og et malkeanlæg. Udenfor går gederne på fire hektar, mens de øvrige 8,5 hektar bruges til ensilage.

24 geder kan malkes samtidigt i malkeanlægget.

Interessen for geder fik 21-årige Tobias, da han i forbindelse med sin landbrugsuddannelse var i praktik på en gård med geder.

Geder er stadig et sjældent syn på danske marker, men i Holland er der flere gedegårde end kogårde. Foto: Mads Dalegaard.

»Efter praktiktiden holdt jeg kontakten med gården, og de sidste fire år har jeg været afløser og malket gederne. Jeg fik så også selv et par geder, og efterhånden blev jeg bidt af det,« fortæller Tobias.

Tobias og Lærke er ved at lægge om til økologi. Jorden er i forvejen økologisk, så gederne skal nu have økologisk foder og på græs mindst seks timer om dagen.

Lærke arbejder på en kvæggård og skal snart i gang med landbrugsuddannelsens første hovedforløb. Hun var således helt med på ideen om at starte en besætning med geder.

Gederne er tillidsfulde og vil gerne snakke. Tobias afhorner sine geder, men geder med horn vil gerne slås. »De kan godt være ondskabsfulde, og de ved, hvordan man brækker et ben med deres horn,« siger Tobias.

I februar købte parret så 120 geder - heraf fire bukke og 39 kid. Der er tale om den hollandske saanen-race, som er den bedst ydende.

De godt 20 kid går for sig selv i en boks inden for.

»Hver ged giver cirka tre kilo mælk om dagen, og så går kiddene endda stadig ved dem,« siger Tobias.

Efter en kort tilvænningsperiode er gederne trygge ved malkeanlægget og går uden problemer op ad rampen. Her kan der malkes 24 geder ad gangen, så malkningen morgen og aften kan klares på en halv time.

'Nørgaards Geder', som parret kalder »firmaet« på facebook, leverer mælk til Tebstrup Gedeosteri, som afsætter sine oste til blandt andet Coop. Foreløbig lyder leverancen på 600 liter to gange om ugen fra de 53 geder, som producerer i øjeblikket, men den stiger til januar, når yderligere 50 geder er klar. De går i øjeblikket på fold sammen med de fire bukke.

Lærke og Tobias spiser gerne gedeost - og han drikker gerne mælken fra tanken.

»Mange tør ikke smage det, fordi det kommer fra en ged. Jeg synes faktisk, gedemælken smager bedre en komælken. Den er ikke så fed. Mange forbinder gedeost med den norske myseost, der klæber til ganen, men det er helt andre oste, som Tebstrup Gedeosteri producerer. De smager godt,« siger Tobias.

»Jeg synes, der er en lille smile gedesmag i den ost, Tobias spiser, men Kvickly har en med olie, og den smager slet ikke af ged,« siger Lærke.

Gedeholdet er ikke bare for sjov. Hver ged koster 2300 kr., så med 120 styks bliver det da til nogle penge. Dertil kommer investeringen i malkeanlægget og indretningen af maskinhuset.

»Målet er jo at få banket noget af gælden og så køre sådan her nogle år. Så må vi se, om vi skal tage det næste skridt og udvide,« siger Tobias.

Han og Lærke nyder at have fået deres eget - selv om »han da godt kunne bruge noget mere søvn«.

»Jeg er jo oppe klokken fem om morgenen for at malke og tager så på arbejde i min morbrors entreprenørfirma. Så er jeg hjemme halvseks og skal så i gang med at malke og fodre, så klokken er jo otte, inden man er færdig. Men fordi det er ens egne dyr og dermed ens egen økonomi, gider man godt. Det er noget helt andet at være selvstændig end passe andres dyr. Når en af gederne trækker vejret forkert, er man jo lige ved at gå op i limningen, for hvad kan der dog være i vejen med den. Geden er et hårdført dyr, og der går længere tid, inden man kan se, den er syg. Det er noget andet med en ko. Så man skal være meget obs på gederne.«

Lad os slutte med at aflive nogle myter. Geder stanger ikke mennesker, og de er ikke altædende.

»De er faktisk de mest kræsne dyr, jeg kender. De bider ikke, men de kan godt nappe. Særligt piger med langt hår er udsatte,« siger Tobias og griner til Lærke.

Annonce
Annonce
112

Ubudne gæster gik amok i lerduer

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet lukker stationerne op til påske

Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce