Videbæk

Lærke og Tobias har startet gedehold

<p>Geder er stadig et sjældent syn på danske marker, men i Holland er der flere gedegårde end kogårde. Foto: Mads Dalegaard.</p>

Ungt par har investeret i 120 geder og malkeanlæg. Parret har fuldtidsarbejde ved siden af, men nyder at have deres egen besætning.

En stor flok kridhvide geder på en grøn mark er et herligt syn - og det kan ses på Bøgelyvej mellem Videbæk og Vorgod, hvor kæresteparret Tobias Christensen og Lærke Mærsk Lisbygd har startet gedehold, der tæller 120 dyr.

Besætningen tæller fire bukke. Ham her er den mest robust byggede. Af hensyn til avlsarbejdet har de fire bukke bukkesele på i hver deres farve.

Parret bor i en lejlighed på Tobias' forældres gård og har indrettet maskinhuset med fire bokse og et malkeanlæg. Udenfor går gederne på fire hektar, mens de øvrige 8,5 hektar bruges til ensilage.

24 geder kan malkes samtidigt i malkeanlægget.

Interessen for geder fik 21-årige Tobias, da han i forbindelse med sin landbrugsuddannelse var i praktik på en gård med geder.

Geder er stadig et sjældent syn på danske marker, men i Holland er der flere gedegårde end kogårde. Foto: Mads Dalegaard.

»Efter praktiktiden holdt jeg kontakten med gården, og de sidste fire år har jeg været afløser og malket gederne. Jeg fik så også selv et par geder, og efterhånden blev jeg bidt af det,« fortæller Tobias.

Tobias og Lærke er ved at lægge om til økologi. Jorden er i forvejen økologisk, så gederne skal nu have økologisk foder og på græs mindst seks timer om dagen.

Lærke arbejder på en kvæggård og skal snart i gang med landbrugsuddannelsens første hovedforløb. Hun var således helt med på ideen om at starte en besætning med geder.

Gederne er tillidsfulde og vil gerne snakke. Tobias afhorner sine geder, men geder med horn vil gerne slås. »De kan godt være ondskabsfulde, og de ved, hvordan man brækker et ben med deres horn,« siger Tobias.

I februar købte parret så 120 geder - heraf fire bukke og 39 kid. Der er tale om den hollandske saanen-race, som er den bedst ydende.

De godt 20 kid går for sig selv i en boks inden for.

»Hver ged giver cirka tre kilo mælk om dagen, og så går kiddene endda stadig ved dem,« siger Tobias.

Efter en kort tilvænningsperiode er gederne trygge ved malkeanlægget og går uden problemer op ad rampen. Her kan der malkes 24 geder ad gangen, så malkningen morgen og aften kan klares på en halv time.

'Nørgaards Geder', som parret kalder »firmaet« på facebook, leverer mælk til Tebstrup Gedeosteri, som afsætter sine oste til blandt andet Coop. Foreløbig lyder leverancen på 600 liter to gange om ugen fra de 53 geder, som producerer i øjeblikket, men den stiger til januar, når yderligere 50 geder er klar. De går i øjeblikket på fold sammen med de fire bukke.

Lærke og Tobias spiser gerne gedeost - og han drikker gerne mælken fra tanken.

»Mange tør ikke smage det, fordi det kommer fra en ged. Jeg synes faktisk, gedemælken smager bedre en komælken. Den er ikke så fed. Mange forbinder gedeost med den norske myseost, der klæber til ganen, men det er helt andre oste, som Tebstrup Gedeosteri producerer. De smager godt,« siger Tobias.

»Jeg synes, der er en lille smile gedesmag i den ost, Tobias spiser, men Kvickly har en med olie, og den smager slet ikke af ged,« siger Lærke.

Gedeholdet er ikke bare for sjov. Hver ged koster 2300 kr., så med 120 styks bliver det da til nogle penge. Dertil kommer investeringen i malkeanlægget og indretningen af maskinhuset.

»Målet er jo at få banket noget af gælden og så køre sådan her nogle år. Så må vi se, om vi skal tage det næste skridt og udvide,« siger Tobias.

Han og Lærke nyder at have fået deres eget - selv om »han da godt kunne bruge noget mere søvn«.

»Jeg er jo oppe klokken fem om morgenen for at malke og tager så på arbejde i min morbrors entreprenørfirma. Så er jeg hjemme halvseks og skal så i gang med at malke og fodre, så klokken er jo otte, inden man er færdig. Men fordi det er ens egne dyr og dermed ens egen økonomi, gider man godt. Det er noget helt andet at være selvstændig end passe andres dyr. Når en af gederne trækker vejret forkert, er man jo lige ved at gå op i limningen, for hvad kan der dog være i vejen med den. Geden er et hårdført dyr, og der går længere tid, inden man kan se, den er syg. Det er noget andet med en ko. Så man skal være meget obs på gederne.«

Lad os slutte med at aflive nogle myter. Geder stanger ikke mennesker, og de er ikke altædende.

»De er faktisk de mest kræsne dyr, jeg kender. De bider ikke, men de kan godt nappe. Særligt piger med langt hår er udsatte,« siger Tobias og griner til Lærke.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce