Annonce
Udland

Lækket video får borgmesterkandidat i Paris til at trække sig

Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Russisk aktivist hævder at stå bag lækket video, der skal udstille hykleri i borgmesterkandidats kampagne.

En nær allieret af den franske præsident, Emmanuel Macron, har trukket sig som kandidat til borgmesterposten i Paris.

Annonce

I en kort meddelelse på fransk tv fredag siger Benjamin Griveaux, at han ikke ønsker at udsætte sin familie og sig selv for mere, "når alle angreb tillades".

En video, der angiveligt indeholder beskeder sendt fra Griveaux til en ikke identificeret kvinde, blev torsdag lækket på nettet.

Griveaux, der er gift og har to børn, betegner det lækkede materiale som "et afskyeligt angreb på mit privatliv".

Han har tidligere været regeringstalsmand og er Macrons foretrukne kandidat til borgmesterposten i den franske hovedstad. Sidste år trådte han tilbage fra en ministerpost for at kunne stille op ved lokalvalget i Paris.

I Frankrig er der en tradition for at skelne mellem politikeres privatliv og deres politiske rolle.

Derfor har både hans allierede og hans politiske modstandere reageret vredt over lækket.

Den siddende borgmester i Paris, Anne Hidalgo, opfordrer alle til at respektere privatlivets fred.

- Det her er tydeligvis ikke værdigt for den demokratiske debat, som vi kunne have, siger hun.

Heller ikke venstrefløjsleder Jean-Luc Mélenchon bryder sig om lækket.

- Vi må afvise den voyeuristiske ødelæggelse af vort lands politiske liv, skriver han på Twitter.

Også i partiet National Samling, der tidligere hed Front National, er der forargelse.

- Vi er ikke i USA, siger Sebastien Chenu fra højrefløjspartiet. Han opfordrer til at have "vandtætte" skel mellem privatliv og politisk liv.

Den russiske provokunstner Pjotr Pavlenskij, der har fået asyl i Frankrig, siger, at han har lækket videoen med Griveaux' beskeder.

Angiveligt for at udstille kandidatens "hykleri".

- Han nævner konstant familieværdier og siger, at han vil være familiernes borgmester, og han nævner altid sin kone og sine børn. Men han gør det modsatte, forklarer kunstneren i et interview med avisen Libération.

Pavlenskij har tidligere vakt opmærksomhed ved at sætte ild til en fransk bank på Bastillepladsen og til efterretningstjenesten FSB's kontor i Moskva.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce