Indland

Lægernes formand: - Flere kommer til at stå uden en fast praktiserende læge

Der bliver færre læger i de kommende år. Det skaber udfordringer særligt i flere af yderområderne med at få nye læger til. Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix

Siden 2007 er antallet af praktiserende læger faldet med næsten 300 læger, og flere læger vil i de kommende fem til ti år gå på pension.

Det viser en ny undersøgelse, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har lavet.

Formand for PLO, Christian Freitag, forklarer, hvad det får af betydning.

1. Christian Freitag, PLO har lavet en undersøgelse om, at én ud af fire læger er 60 år eller derover, og hver tiende er 65 år eller derover. Antallet kommer til at stige frem mod 2030, hvad siger de tal dig?

Christian Freitag mener, at man fra politisk side har tøvet for længe med at handle. PR-foto

- De viser to ting. For det første viser tallene, at i de kommende år vil endnu flere borgere stå uden en fast praktiserende læge. Det er ellers galt nok i dag. For det andet viser de, at man politisk har været for dårlig til at planlægge antallet af praktiserende læger. Det tager 10 år at uddanne nye læger, og det har man af en eller anden grund ikke forudset.

2. Hvordan kommer lægemanglen til at påvirke landet?

- Der vil desværre blive mange flere områder med borgere, som ikke vil have adgang til egen læge. Det rammer hele landet, men værst uden for de store byer.

3. Der bliver færre læger, samtidig med at flere patienter bliver ældre. Hvad frygter du kan ske, når flere læger går på pension?

- Det kommer til at ramme flere borgere. I dag er det omkring 100.000 borgere, som ikke har en praktiserende læge, og det tal vil formentlig stige til over 300.000. Det er et meget stort tal og en ærgerlig udvikling. Afstanden til den nærmeste læge vil også komme til at stige, og det går desværre hårdest ud over de borgere med færrest ressourcer, så det er dobbelt trist.

4. Hvad bør politikerne gøre for at kompensere på det faldende antal læger?

- Det er meget let at lave en prognose for, hvor mange praktiserende læger der kommer til at mangle, og vi skal have uddannet flere. Derfor er det også positivt, at regeringen med den nye sundhedsaftale sammen med Dansk Folkeparti vil arbejde for at uddanne flere praktiserende læger. Udfordringerne er dog, at vi kommer til at vente nogle år, før de er klar.

5. Hvad kan man gøre for at fastholde de ældre læger til at tage et par ekstra år på arbejdsmarkedet?

- Mange læger kan og vil gerne arbejde, til de er 70 år. Men de skal nok ikke have de samme arbejdsrammer som de yngre kolleger. De skal meget gerne have mulighed for at have færre patienter, mere hjælp i deres klinik og måske hjælp fra nogle kolleger. Selv om de går ned i arbejdstid til 20-25 timer om ugen, vil det stadig være en stor hjælp og vigtig ressource.

6. Kan det være en løsning med tvunget praktik for de nyuddannede læger i yderområderne, hvor der er større lægemangel?

- Nej, det mener vi ikke er en løsning. Vi tror ikke, at tvang hjælper, og det er et stort ansvar for en læge, der er under videreuddannelse. Men vi er åbne for, hvordan man kan løse problemerne på andre måder, og vi sætter os meget gerne ned med politikerne efter folketingsvalget og arbejder videre med løsninger på området.

Bag om tallene

Én ud af fire læger er i dag 60 år eller derover (839 i alt), mens hver tiende er 65 år eller derover (340 i alt). Det viser en ny analyse fra PLO.

I 2025 vil antallet af læger over 65 år være steget til 938 (28 pct. af lægerne), og i 2030 til 1.434 (43 pct. af lægerne).

Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 fra 3.653 læger til 3.365 i begyndelsen af 2019, ifølge udtræk fra Lægeforeningens medlemsregister.

De mest udfordrede områder i 2025 med ældre læger på 65 år og derover er især Syd- og Vestsjælland, Guldborgsund, flere nordjyske kommuner og i Region Hovedstaden, samt Fanø og Samsø.

Ifølge en opgørelse fra PLO i 2018 stod over 105.000 danskere uden en familielæge, og de er i stedet tilknyttet udbuds- og regionsklinikker. PLO forventer, at udbuds- og regionsklinikkerne inden for de kommende få år kan have over 300.000 patienter tilknyttet som følge af, at flere læger går på pension.

Kilde: PLO

Top 10 over kommuner med flest læger på 65 år eller derover i 2025

1. Fanø: 100 pct.

2. Samsø: 100 pct.

3. Morsø: 71 pct.

4. Lemvig: 70 pct.

5. Kalundborg: 60 pct.

6. Billund: 58 pct.

7. Vordingborg: 52 pct.

8. Guldborgsund: 51 pct.

9. Albertslund: 50 pct.

10. Frederikshavn: 48 pct.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce