Annonce
Erhverv

Lægemiddelstyrelsen forbyder ansatte at eje medicinalaktier

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Styrelse, der fører tilsyn med medicinalbranchen, må ikke længere eje aktier i medicinalvirksomheder.

22 år efter at Lægemiddelstyrelsen blev oprettet for blandt andet at føre tilsyn med medicinalbranchen, bliver det nu forbudt for de ansatte at eje aktier i virksomheder i sektoren.

Det skriver erhvervsmediet Finans.

Omkring en håndfuld chefer i styrelsen har aktier i blandt andet Novo Nordisk. De har nu fået to år til at skille sig med aktierne.

Samtidig kan nye medarbejdere ikke blive ansat, før de har solgt alle aktier, der er omfattet af reglerne.

Professor Peter Gøtzsche har flere gange kritiseret styrelsen for, at ansatte måtte eje aktier i medicinalvirksomheder.

Det er ifølge ham helt på sin plads, at der nu er kommet et forbud.

Til gengæld er han ikke imponeret over, at medarbejderne får to år til sælge deres nuværende aktier.

Han siger til Finans, at to år er urimeligt længe. Han mener, at styrelsens ansatte kan få kendskab til informationer, der kan misbruges til insiderhandel.

Ifølge lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, er stramningen af reglerne et signal om, at Lægemiddelstyrelsen er uafhængig af økonomiske interesser fra medicinalvirksomheder.

- Det er i den retning, det går i forhold til habilitetsregler, og det var meget vigtigt for mig, at der i debatten herhjemme ikke var nogen, der kunne rejse den mindste mistanke om Lægemiddelstyrelsens uvildighed, siger han til Finans.

Han vil ikke forholde sig til kritikken fra Peter Gøtzsche. Han siger, at de to år er besluttet, så de ansatte har god tid til at lægge deres privatøkonomi om.

Ifølge professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet Steen Bønsing er der ikke noget til hinder for, at en ansat i et tilsyn ejer aktier i virksomheder, som tilsynet kontrollerer, medmindre der er tale om en betydelig aktiepost.

Alligevel kan der være en god idé i at holde en stram linje, siger han til Finans.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Finans'' hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce