Annonce
Ringkøbing-Skjern

Lægehus sætter skilt på døren: 'Det skal afklares, om du kan være smittet med corona, før vi kan modtage dig'

Dette skilt møder patienterne hos Ringkøbing Lægehus på Søibergsvej. Foto: Christian Munk
Flere af kommunens lægehuse frabeder folk, der mistænker at være smittet af coronavirus, at møde op i klinikkerne. De bliver i stedet bedt om at ringe ind.

Ringkøbing-Skjern: Den første dansker er blevet smittet med coronavirussen COVID-19, og flere lægehuse beder nu folk mod at ikke møde op i klinikken, hvis de har mistanke om at være smittet med coronavirus.

En af disse er Ringkøbing Lægehus, hvor man på forsiden af lægehusets hjemmeside bliver mødt af et stort, rødt stopskilt. Det samme er tilfældet ved indgangen til lægehuset.

"Hvis du har feber og hoste, synkesmerter og vejrtrækningsbesvær, så se her" står der på skiltet efterfulgt af:

"Har du inden for de sidste 14 dage opholdt dig i Norditalien (Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte, Veneto), Kina, Singapore, Hong Kong, Japan, Syd Korea, Iran eller haft tæt kontakt med en mistænkt smittet person, så skal du først ringe til lægehuset - og ikke bare gå ind. Det skal afklares, om du kan være smittet med corona, før vi kan modtage dig"

Også hos Læge Birte Pedersen i Ringkøbing og Tinghuslægerne i Skjern bliver der på hjemmesiden oplyst om, at man ikke skal møde op i klinikken ved mistanke om smitte. Ligesom Lægehuset i Videbæk bekræfter, at der hænger et skilt fremme, som beder personer med mistanke om coronasmitte om ikke at gå ind i klinikken.

For at undgå, at en eventuelt coronasmittet person sætter sig i et venteværelse fyldt med patienter, beder flere lægehuse deres patienter om at blive hjemme ved smittemistanke og i stedet ringe ind. Foto: Christian Munk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce