Annonce
Erhverv

Lånelysten aftager - færre boligejere vil omlægge lån

Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Efter et halvt år med historisk høj låneaktivitet faldt antallet af lånetilbud markant i november.

Et usædvanligt lavt renteniveau har de seneste mange måneder fået tusindvis af danskere til at optage boliglån - eller undersøge muligheden for at omlægge de realkreditlån, de allerede har tegnet.

I november faldt lysten til at låne dog. Her gav de danske realkreditinstitutter godt 27.000 lånetilbud til boligejere og virksomheder.

Heraf var 18.000 til omlægninger og tillægslån. Det er cirka halvt så mange tilbud på omlægninger og tillægslån, som der i gennemsnit er givet hver måned i løbet af det seneste halve år.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for finanssektoren.

Den nedadgående udvikling kommer dog ikke bag på Ane Arnth Jensen, der er viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

- Det seneste halve år har der været kæmpe interesse for at optage nye lån. Mange danskere har også brugt den særlige danske mulighed for at lægge deres realkreditlån om til et billigere.

- Og på det seneste er renten steget lidt. Derfor er det heller ikke så overraskende, at lånelysten nu er aftaget, siger Ane Arnth Jensen.

Mens der i november blev givet 27.000 lånetilbud, blev der i oktober indhentet 50.780 tilbud på nye boliglån hos landets realkreditinstitutter. Det var det højeste antal i 56 måneder.

Det er typisk boligejere med et eksisterende lån med en rente på to procent eller derover, som det har været relevant for at omlægge lån.

Og denne gruppe er i løbet af året blevet mindre. Fra marts til udgangen af november er der således blevet 160.000 færre boligejere med et realkreditlån med en rente på to procent eller derover.

Renterne på boliglån er styret af renterne på de obligationer, der ligger bag lånene. De bliver solgt på finansmarkederne.

Frem til november har renterne på obligationerne været nedadgående, og det har altså sendt renterne på boliglån ned.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce