Annonce
Vestjylland

Kystsikring koster knap to millioner per kilometer

Stormskader efter stormen Gorm. Manglende indsats har slidt voldsomt på vestkysten i de senere år. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Det vil koste 193 millioner kroner årligt at sikre vestkysten på 112 kilometer lang strækning, hvoraf de 13 kilometer er i Holstebro. Kommunen bidrag tredobles til 2,8 millioner kroner om året, men borgmester er glad for aftalen.

Thorsminde: Det er dyrt, når der pumpes sand op langs kysten for at beskytte kystlinjen mod at blive spist under de store storme. Hele 1,6 millioner kroner om året vil det koste om året for hver af de 112 kilometer fra Nymindegab ved Ringkøbing Fjord forbi Nissum Fjord og Thyborøn til Lodbjerg i Thy.

Af den samlede regning i en ny "Vestkystaftale" med staten, vil de fire berørte kommuners udgift stige frem til 2022 - og Holstebro Kommune skal betale 1,9 millioner kroner i 2020 stigende til 2,8 millioner koner i 2022. Det er en tredobling i forhold til den hidtidige udgift - men det sker efter en periode, hvor indsatsen slet ikke har været tilstrækkelig, så flere meter af landet er forsvundet i havet.

Holstebros borgmester H.C. Østerby (S) er dog mest glad for, at en ny femårsaftale er faldet på plads - hvor staten betaler 90 procent af udgiften.

- Det er vigtigt med aftalen, for der er mange andre kommuner, som gerne vil have del i pengene. Men det afgørende er, at vi er på den kyststrækning, som er mest sårbar over for havet og storme - og hvor der er store værdier, som skal beskyttes, siger H.C. Østerby.

Værdierne, som er på spil i baglandet på strækningen er opgjort til samlet 10,7 milliarder kroner. Heraf er én milliard i Holstebro Kommune, som har den korteste kyststrækning på 13 kilometer langs Vesterhavet af de fire kommuner i aftalen.

I den seneste femårsaftale har indsatsen slet ikke været stor nok, så kystlinjen generelt er rykket tilbage. I den næste femårsperiode bliver der brugt dobbelt så mange penge til især sandfodring. Og målet er at holde kystlinjen - og måske få landet til at vokse.

- Det er vigtigt, at kystsikringen bliver forstærket, siger H.C. Østerby.

Kommunernes egenbetaling er ikke kun fordelt efter kilometer kystlinje. Men også værdierne i baglandet og kommunens befolkningstal tæller med, så Holstebro betaler lidt mere per kilometer end de øvrige kommuner.

Lemvig har 38 kilometer langs Vestkysten, og skal fra 2022 betale 6,86 millioner, mens Ringkøbing-Skjern skal betale 7,76 millioner kroner og Thisted Kommune godt to millioner kroner om året fra 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce