Annonce
Hvide Sande

Kystsikring: Jakobsens omstridte drænrør får comeback

Poul Jakobsen tager gerne en runde med drønrør ved Skodbjerge eller Søndervig, hvor han selv mener at rørene har været effektive som kystsikring. Arkivfoto

I årevis har opfinder Poul Jakobsen kæmpet for at få anerkendt sine drænrør som moderne kystsikring. Nu giver politisk aftale nyt liv til de omdiskuterede rør.

Vestkysten: Der er udsigt til at gennemføre nye forsøgsordninger med de ellers meget omdiskuterede drænrør.

Ifølge TV Midt-Vest så har en politisk aftale banet vejen for ti millioner kroner til et endnu en runde med rørene som kystsikring. Godt nok var Dansk Folkeparti alene om at synes godt om drænrørene, men en del af en større aftale er de altså blevet.

Den politiske handel glæder opfinder Poul Jakobsen fra Skagen, som gennem mange år både med og uden tilladelse har banket dræn-rør i sandet langt kysten i Ringkøbing-Skjern.

- Men jeg er ærlig talt lidt i chok over det, lyder hans første reaktion.

Kystdirektoratet har nemlig aldrig ville anerkende metoden, og adskillige gange er han blevet slæbt i rettet, fordi han ikke har fjernet rør fra sine selvbestaltede forsøg.

Efter at have sundet sig glæder Poul Jakobsen over de nye vinde, der nu kan blæse over drønrørene.

- Jeg er faktisk blevet bedt om at udpege fire kyststrækninger i Danmark, som ville være egnet til et forsøg. Og det har jeg gjort. Det er da en fantastisk nyhed, at de nu kan realiseres, selv om jeg gerne havde set et forsøg i en noget større skala, lyder det fra Poul Jakobsen.

De fire kyststrækninger Jakobsen har peget på er ved Skodbjerge, Søndervig i Ringkøbing-Skjern Kommune og et område i henholdsvis Frederikshavn og Hjørring Kommuner. Hvilken strækning det bliver aner han ikke.

Sikkert er det, at han takker Dansk Folkeparti, at der overhovedet kommer rør i jorden.

- Dansk Folkeparti tror på den dokumentation, som jeg sagtens kan få anerkendt alle andre steder i verden, og derfor er der nu et forsøg på vej, lyder det fra opfinderen af drænrørene.

Til TV Midt-Vest siger folketingsmedlem Dennis Flydtkjær (DF), har står bag kravet om en forsøgsordning med rørene, at han ser frem til at få teknologien prøvet af endnu en gang.

- Der har været meget uenighed om, om de gamle forsøg virkede. Nogle syntes, at de så en gavnlig effekt, hvor Kystdirektoratet ikke syntes, at det virkede. Jeg synes, at det er en spændende måde at gøre det på, siger Flydtkjær.

Forsøges skydes i gang i løbet af i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Danske Handicaporganisationer tager kraftigt afstand fra resultatløn

I de seneste dage har vi kunnet læse om et resultatlønsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sagen er startet med en artikel om det samme emne i Altinget, hvor der er omtalt 24 kommuner, som sammen med et konsulentfirma har indledt nogle processer, hvor konsulentfirmaet eftersøger muligheder for ændringer i fagområderne. Firmaet bliver enten aflønnet med en konkret timesats eller en procentdel af en given gevinst for kommunen. Det er denne sidste aflønningsform, som er under kritik. Og det er den, som blandt andet Ringkøbing-Skjern Kommune har benyttet. Der er intet i vejen med, at kommunen arbejder med at gøre tingene bedre og billigere. Det er et fornuftigt og måske også hensigtsmæssigt synspunkt afhængigt af, hvilke fagområder der arbejdes med. Men præstationsaflønning (resultatløn) er ikke i orden. Navnlig ikke, når der arbejdes med fagområder, der arbejder med vore aller svageste medborgere. Denne aflønningsform vil nemt inspirere konsulentfirmaet til at gå efter gevinsten og dermed presse kommunen til at bevæge sig på kanten af lovgivningen og rimeligheden. Ringkøbing-Skjern Kommune hævder, at det ville firmaet aldrig kunne finde på! Hvor ved kommunen det fra? Hvordan har det i øvrigt været muligt at forelægge 25 konkrete sager for konsulenterne uden at komme i konflikt med persondataforordningen? Og er borgerne hørt, og har de givet samtykke? Social- og Sundhedsudvalget har nu også afvist denne aflønningsform. Man kan undres over, at politikerne og topledelsen i kommunens administration slet ikke kendte til aftalen forinden. Nogen, udover fagchefen, må have kendt til aftalen. Er der i øvrigt andre fagområder i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har ”købt” ideen? Danske Handicaporganisationer (DH) i Ringkøbing-Skjern vil kraftigt tilslutte sig afvisningen af resultatløn i forhold til vore svageste borgere. Om cirka to år er der igen byrådsvalg. Til den tid er det vigtigt at det anbefales, at der ikke stemmes på politikere, der ikke står bag afvisningen. DH vil forfølge ordentlighed også i sådanne sager.

Annonce