Annonce
forside

Kystnære møller bliver ikke flyttet

Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) afviser muligheden for at flytte de kystnære møller længere ud på havet. Foto: Benny Gade

Energiminister afviser at flytte de kystnære møller 20 kilometer ud på havet til en kommende havmøllepark. Det er to forskellige projekter, siger han

Lemvig: Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) er klar i mælet, når han bliver bedt om at kommentere på muligheden for at flytte de omdiskuterede, kystnære møller, der skal placeres på strækningerne mellem Hvide Sande og Søndervig samt fra Thyborøn til Ferring.

- Som jeg ser det, er det projekt afsluttet. De har været i udbud, og der er fundet en vinder, siger Lars Christian Lilleholt.

To foreninger arbejder for at få stoppet planerne om de omstridte mølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Begge parker bliver placeret langs med kystlinjen og i kun fire kilometers afstand. Derfor vil de efter foreningernes mening blive voldsomt dominerende og generende for lokalbefolkningerne. Ønsket om at få planerne droppet er blevet næret af en afgørelse, som energiklagenævnet traf kort før jul. Nævnet behandlede en klagesag vedrørende Vesterhav Syd og bestemte, at dele af sagsbehandlingen skal gå om. Blandt andet skal der laves et nyt VVM-tillæg med tilhørende visualiseringer, som derefter skal i høring. En del af sagsbehandlingen kommer dermed til at gå om, og muligvis bliver også sagsbehandlingen vedrørende Vesterhav Nord inddraget. De to foreninger har derfor i fællesskab lavet et alternativt forslag, hvor de foreslår de kystnære møller flyttet ud til en kommende møllepark, der skal placeres 20 kilometer ude på havet.

Energiminister Lars Christian Lilleholt mener dog ikke, at det vil være en mulig løsning.

- Det er to forskellige projekter, og jeg har ikke mulighed for at flytte de kystnære møller, siger han.

Ministeren uddybede senere på aftenen sin begrundelse, da han fik samme spørgsmål under sin deltagelse i Lemvig-Venstres nytårskur, der blev holdt i Tangsø Centeret. Her forklarede han, at ideen om to, kystnære parker ikke er vokset i hverken hans eller i Venstres have. Et flertal blandt partierne har imidlertid vedtaget, at de to mølleparker skal placeres tæt på kysten, og den beslutning har han ikke mulighed for at lave om.

- Venstre og jeg gjorde alt, hvad vi kunne, for at få møllerne længere ud på havet. Men der var et flertal, der tvang os til at få de to kystnære projekter. Jeg synes - og Venstre synes - at de skal længere ud på havet. Men nu har der været et udbud, og der er fundet en afslutning. Så er der ikke meget mere at komme efter, sagde han.

På mødet blev ministeren flere gange konfronteret med sagen om de kystnære møller, som flere i forsamlingen gav udtryk for ikke ville være en god ide, hvilket ministeren gav dem ret i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Sutsko giver lighed mellem kønnene i Nepal

Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce