Debat

Kystmøllernes arbejdspladser i Cyberspace

Esbjerg Havn. Foto: MEDVIND/Bent Sørensen

Læserbrev: Med de seneste udmeldinger er det jo meget uklart, hvordan forudsætningerne er i dag for beslutningen om de kystnære møller. Det ligger dog fast, at møllerne ikke bliver produceret i Vestjylland, og med produktionen af Siemens Gamesa offshore møller i Cuxhaven er det endog meget sandsynligt, at produktion og udskibning sker derfra. De 6.000 årsværk fremhævet ved beslutningen er derfor forsvundet i havgus. Og desværre ikke helt uventet.

Senest læste vi så i onsdags-avisen, at hverken bestyrelsesformanden for Hvide Sande Havn eller havnedirektøren, vil komme med et bud på beskæftigelseseffekten. Ud over, at havnedirektøren gav et bud på 60-70 arbejdspladser. Nu har jeg stor respekt for det arbejde, borgmester Iver Enevoldsen har lagt i arbejdet for Hvide Sande Havn, sammen med havnedirektør Steen Davidsen. Men lige netop her vil jeg imidlertid anfægte vurderingen, og håber, det kan føre til indsigt i overvejelserne, der ligger bag. Jeg vil i hvert fald gerne have analyserne, og argumenterne med forudsætninger, frem i debatten.

Min vurdering er nemlig langt lavere; 7-10 personer! Der bør alene kalkuleres med almindeligt servicearbejde og deraf afledte effekter. De problemer, der har været på Horns Rev 1 og 2 møllerne med gearkasser, fundamenter, vinger og kølere, er afhjulpet på de nyere møller og er helt givet noget, producenterne arbejder intenst for at undgå. Og når der fx gennemføres et retrofit med udskiftning af gearkasser eller vinger, vil der givetvis blive en samlet serviceturnus for møllerne i Tyske Bugt, på Horns Rev, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Hvorvidt dette sker ud fra Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn eller Rømø vil bero på producentens samlede logistik og omkostninger, vurderet sammen med Vattenfall som operatør. Den slags servicekampagner bør derfor ikke indregnes i beskæftigelseskalkulen. Det vil nemlig i praksis ske ved, at der lastes et fartøj, der så sejler en runde og skifter fx gearkasser eller vinger på flere møller. Og sandsynligvis fra Esbjerg, som installationen givetvis også vil ske ud fra. Selv mølleinstallationer i Østersøen er jo håndteret ud af Esbjerg.

Det er ikke fordi jeg er specielt stor fan af Esbjerg, men faktum er blot, at man der har pre-installations-faciliteter, hvor den sidste samling af møllerne sker. Det gælder fx montage af navet, evt. targabøjle til kølerne, efterfyldning af væsker, montage af kurven til afsætning af folk fra en helikopter osv. Alt dette er der arealer, lagerfaciliteter, kraner, trucks, administration samt folk til. Og der er indarbejdede processer for test, lastning og kvalitetssikring mv. Ikke noget, man "bare lige" flytter. Og slet ikke for blot 20 møller ...

Realistisk er det altså den daglige service med efterspænding af bolte, udskiftning af fedtbeholdere, kontrol af el-moduler osv. Hvert femte år er der så typisk et større serviceeftersyn med bl.a. olieskifte, udskiftning af kølervæske samt udskiftning af vitale komponenter. Serviceintervallerne bliver dog længere, ligesom vi kender det med vores biler. Men fx olieskifte kan gøres på to-tre møller af tre-fem mand på en dag. Altså ikke noget, der beskæftiger en hel hær ...

Derfor bør der kalkuleres på, hvor mange arbejdsdage, der årligt bliver brugt i gennemsnit. Mit kvalificerede bud er 10 dage med to mand per mølle. Altså 20 arbejdsdage årligt. Med 20 møller giver det ca. 400 arbejdsdage. Og på offshore møller udføres arbejdet i perioden fra april til oktober på grund af vejret. Det vil altså sige fire mand i et halvt år. Så er der det man kalder vinddage, hvor vejrforholdene gør, at man ikke kan arbejde i møllerne grundet blæst og tordenvejr. Sætter vi det højt til 30-50 procent er det så yderligere to mand, altså i alt seks teknikere for at passe de 20 møller. Så skal der en båd til med en skipper og styrmand. Så er vi på otte m/k. Så siger vi, at der er en supervisor/site manager i land, som dog arbejder med. Så er vi end ikke på 10 mand, der er direkte beskæftiget.

Så tales der om afledt beskæftigelse... Men fx reparationer og vedligeholdelse på servicebåden vil jo være i konkurrence med servicevirksomhederne i Esbjerg og andre steder, som det også er i dag, når en servicebåd er til reparation og vedligeholdelse. Og her kan vi jo se, at der allerede i dag udføres arbejde, så det giver ikke yderligere beskæftigelse. For det giver reelt ingen forskel, hvilken havn båden afsejler fra. Ligesom det øvrige underleverandørarbejde i Hvide Sande til vindmølleindustrien jo også udføres allerede i dag.

Når det gælder omsætningen hos købmanden og i butikkerne, vil et par tyske familier på ferie lægge flere penge, end 8-10 m/k'er på møllearbejde. Der i øvrigt næppe vil flytte til Hvide Sande, for de arbejder jo blot i 14 dages turnus i sommerhalvåret. Og ikke resten af året, hvor de afspadserer eller arbejder inde i landet, og evt. bor i udlandet... Og det er jo i øvrigt ikke i sommerhalvåret, at der savnes butiksomsætning i Hvide Sande... Så er det værd at løbe en risiko for fald i helårsturismen til fordel for kystmøller? Og nationalt set giver det jo ingen forskel i hverken beskæftigelsen eller miljøregnskabet, hvis møllerne i stedet står på Horns Rev ...

Så læste jeg, at formanden hos Metal, Helge Albertsen, håber på aktivering af Stauning Lufthavn. Det bliver ved håbet... Helikopterservice sker kun ved akut driftsstop. Så vurderer man, hvor sjældent, der er behov for helikopterservice, og at teknikerne skal være trænet til helilift, samt at der skal være mulighed for hangarservice på en helikopter osv., sker det jo ikke, at man laver en filial af heliporten i Esbjerg, hvor der i forvejen er et komplet set-up med helikopterservice til Nordsøen.

Nu vil nogle kunne tænke, at jeg er en sur halvgammel mand, men jeg opfatter mig både som entreprenant og realistisk. Ud over, at jeg er lykkedes med at drive virksomhed gennem 15-20 år, har jeg også deltaget i start-ups med succes, lige fra MSC-certificering af rødspættefiskeri til opstart af servicevirksomhed i vindindustrien, som jeg godt nok solgte min del af for et par år siden. Så jeg mener, mit scenarie er ganske realistisk vurderet med praktisk erfaring i rygsækken.

Men når jeg med mit bud på blot 8-10 arbejdspladser er så langt fra et tal som 60-70 arbejdspladser nævnt i onsdags-avisen, vil jeg gerne vide hvad jeg overser?

Kan det mon være arbejdspladser, der skabes i Cyberspace, tænker jeg ...?

Men når jeg med mit bud på blot 8-10 arbejdspladser er så langt fra et tal som 60-70 arbejdspladser nævnt i onsdags-avisen, vil jeg gerne vide hvad jeg overser?

0/0
Danmark

Video: Se den fulde statsminister-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke

Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Flere penge end ord til uddannelser, tak

Det er et sympatisk forslag, Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen bragte frem under en debat med statsminister Lars Løkke Rasmussen i denne uge. Forslaget går på, at der skal flyttes en større andel af de såkaldte velfærdsuddannelser til de byer i provinsen, der senere skal beskæftige de færdiguddannede mennesker. Realiteten er nemlig, at de videregående uddannelsesinstitutioner i dag i overvejende grad ligger i landets store byer Odense, Aarhus, Aalborg og København. Derfor er det også en realitet, at landets unge er tvunget til at flytte til en storby, hvis de skal uddanne sig - og konsekvensen er meget ofte, at de samme unge mennesker stifter familie og bliver boende i storbyen efter endt uddannelse. Det er selvfølgelig godt for de store uddannelsesbyer, men det er samtidig skidt for de byer og kommuner, som i de senere år har fået sværere og sværere ved at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Derfor kan det være fornuftigt, som Mette Frederiksen foreslår, at flytte flere uddannelser derud, hvor mange af os bor - blandt andet i Vestjylland. Det er også lige så fornuftigt, at Dansk Folkepartis "lokale folketingsmedlem" Dennis Flydtkjær har meldt ud, at DF er med på, at der skal gang i en "udflytningsbølge". Ifølge Dennis Flydtkjær er DF klar til frem mod 2025 at sætte 600 millioner kroner af til at flytte uddannelser ud fra de større byer, og han sagde følgende her i spalterne: "Der blev taget hul på uddannelsesudflytning, da man fik en afdeling for markedsføringsøkonomer i Skjern, men der skal meget mere til. Jeg synes, det vil være oplagt at etablere turistuddannelser i Ringkøbing-Skjern, hvor turismen buldrer derudaf, og uddannelser, der understøtter områdets mange produktionsarbejdspladser, som skriger efter kvalificeret arbejdskraft". Sådan. Det er da klar tale, og når der med 120 procent sikkerhed bliver klippet snore i forbindelse med åbningen af blandt andet Naturkraft uden for Ringkøbing og Lalandia Søndervig i løbet af de næste tre, fire eller fem år, er der vel ingen, der kan være uenig med Dennis Flydtkjær i, at der bliver behov for folk med en uddannelse, der har fokus på netop turisme og turister. Når det er sagt, er sagen jo - desværre - at forslag ikke fører noget positivt med sig, hvis man ikke for alvor prioriterer forslagene. Heller ikke, selv om de er nok så sympatiske. Derfor er det mega vigtigt, at regeringen - uanset hvilken farve den har efter valget - vil tilføre flere penge til uddannelsesområdet. Og Dennis Flydtkjær … Hvis du igen får en plads i Folketinget, kan du være helt sikker på, at Dagbladet vil holde dig fast på den der med en turistuddannelse her i kommunen. Og tag så lige at konvertere det der med at "synes det vil være oplagt med en turistuddannelse" til en realitet.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!