Annonce
Læserbrev

Kyst- og Klimafond: Stop vandet, før det når os til navlen

Læserbrev: Der er ingen tvivl om, at klimaet ændrer sig. Vi har allerede oplevet stadig flere massive regnskyl, storme og orkaner, der giver oversvømmelser af bygninger, boliger og veje og får havet til at æde sig ind på vores kyster. Det gælder også flere steder i Midt- og Vestjylland.

Kommunerne har ansvaret for klimasikring, kystbeskyttelse og for at udpege områder i kommune- og lokalplanerne, som kan være truet af oversvømmelse. Men regeringen har været tilbageholdende med at fortælle, hvor pengene til både kystbeskyttelse og klimasikring i byerne skal komme fra.

I Dansk Byggeri foreslår vi derfor, at der bliver oprettet en statslig Klima- og Kystfond i forbindelse med, at man udarbejder en landsdækkende plan for sikringen af Danmarks kyster og for klimasikringen i byerne. Fonden skal yde tilskud og lån til kommunerne i forbindelse med lokal klimasikring og kystbeskyttelse.

Den tidligere regering har med Finansloven for 2019 besluttet at bruge flere penge til sandfodring langs den jyske vestkyst og til nye kystbeskyttelses- og digeprojekter, men der er mange flere kystområder, som også er truet af erosion, højvande og stormflod. Det er set flere steder i Midt- og Vestjylland, hvor Vesterhavet gnaver sig længere og længere ind på den jyske vestkyst, som kræver omfattende kystbeskyttelse i form af endnu mere sandfordring m.m. Dét skal også beskytte Hvide Sande og Ringkøbing Fjord. Limfjorden giver også oversvømmelse, og her er der brug for flere løsninger som Le Mur i Lemvig og digebeskyttelse.

Skal vi klimasikre Danmark og undgå, at huse, veje og virksomheder med jævne mellemrum står under vand eller ligefrem forsvinder med havet, så skal staten involvere sig aktivt. Jeg kan derfor kun opfordre de midt- og vestjyske kommuner til også at støtte kravet om en statslig Klima- og Kystfond, så vi kan få stoppet vandet, inden det når os til navlen.

Annonce
Stranden ved Houvig og Krylen efter decemberstormen i 2015. Arkivfoto: Jørn Deleuran
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fest på toilettet: De unge trænger til et sted at være

Det er egentlig lidt ynkeligt. Tre gange inden for kort tid har kommunens vej- og parkafdeling måttet rydde op i toiletbygningen på havnen i Ringkøbing efter endnu en improviseret fest; den seneste gang endda med nytårskonfetti og det hele. Et eller andet må være galt, når en flok unge holder fest med øller og høj technomusik en hverdagsaften på et offentligt toilet! Både det med hverdagsaftenen og det med det offentlige toilet. Ens første tanke er selvfølgelig: Har de ikke et andet sted at være? Har de ikke noget andet at tage sig for? For unge, der er engageret i kommunens omfattende foreningsliv, er der selvfølgelig masser af tilbud. Men hvad med dem, der ikke er medlem af en forening, ikke falder inden for rammerne af de eksisterende ungdomsklub-muligheder, og som ikke rigtig føler, at de har et sted at være? Nu ser det heldigvis ud til, at de får et sted at kunne være: Stort set alt er faldet på plads omkring stationsbygningen i Ringkøbing, der allerede fra begyndelsen af april vil danne rammen om et nyt ungdomshus. Kommunen har lovet at yde tilskud til driften og huslejen, mens Ib Malgaard Lauridsens Fond smider 1,6 millioner kroner i renoveringen af bygningerne. Også fra anden side er der håb om støtte, så initiativtagerne forhåbentlig kan nå de fem millioner kroner, der er brug for til en gennemgribende renovering af bygningen. Det kan dog tage et godt stykke tid, før man når så langt. Men heldigvis betyder det ikke, at de unge så skal vente utålmodigt på at tage bygningen i brug. Ifølge Niklas Stentoft fra Ringkøbing Ungdomsråd drejer det sig for de unge ikke så meget om, at stedet ser flot og nyrenoveret ud, som at de har et sted, hvor de kan være. Derfor tages ungdomshuset i anvendelse lige fra dag ét. Det er sådan, det skal være. Mon i virkeligheden ikke de unges fornemmelse for ejerskab af ungdomshuset bliver større, når det ikke er flunkende flot og nyrenoveret, når de rykker ind, men de derimod kan se, hvordan huset forvandles for øjnene af dem, efterhånden som det lykkes at skaffe de nødvendige penge? Og mon ikke ungdomshuset trods alt vil vise sig at være et hyggeligere sted at opholde sig end et offentligt toilet en iskold mandag aften? Også selv om man ikke kan tage hverken bajere eller boombox med?

Annonce