Er der noget, vi har brug for, hvis vi skal gøre dommedagsprofetierne til skamme, må det være en solid blanding af erkendelse, opfindsomhed og optimisme.
2. februar. Kyndelmisse. Lysmesse. Midvinter. Kært barn har mange navne, og det samme har den dag, der markerer, at vinterhalvåret nu er nået halvvejs. Den dag, St. St. Blicher beskrev så smukt i sit vinterdigt: "Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude, overmåde hvas og hård, hvidt forneden, hvidt foroven, pudret tykt står træ i skoven som udi min abildgård."
Hedens gamle digter ville næppe kunne genkende kyndelmisse anno 2020. Der er ikke meget hvidt at finde ude i det danske landskab for tiden - det skulle da lige være de hvide svaner, som sejler rundt ude på de nyopståede søer. Som vi beskrev det i lørdagsavisen, står landmændene bogstavelig talt i vand til knæene på deres overmættede marker. De nærer en forståelig længsel efter sol, blæst og måske endda også noget frost.
Mange lyspunkter bliver vi heller ikke præsenteret for fra meteorologerne, der viser temperaturkurver med en bekymrende kurs for opadgående, både på nationalt og globalt plan. På januars sidste dag stod det klart, at måneden blev den varmeste, siden målingerne begyndte i 1874. Samtidig med den nye varmerekord præsenterede DMI en opdatering af den såkaldte klimanormal. De seneste 30 år har januar været 1,6 grader varmere og har budt på mere nedbør end januar i de 30 år, der gik forud. Og udviklingen ser ud til at fortsætte.
For at sætte trumf på elendighederne kunne vi samme lørdag fortælle, at forskere har fundet mikroplast i 77 procent af de prøver, man har taget af sandet ved de vestjyske strande. "Fuldstændig overvældende", lyder det fra én af biologerne bag undersøgelsen.
Med andre ord en avis-lørdag i miljøproblemernes tegn - og så alligevel. I samme avis havde vi nemlig også historien om, at Naturkraft er på vej med et interaktivt spil, der kan vise brugerne, hvordan vi påvirker klimaet. Som den tidligere tv-meteorolog, klimaekspert og Naturkraft-ambassadør Jesper Theilgaard siger, kan et spil som dette åbne folks øjne for, hvad vi selv kan gøre for at være med til at bremse klima-påvirkningerne.
Det er et fint lyspunkt på en grå kyndelmisse-dag. For er der noget, vi har brug for, hvis vi skal gøre dommedagsprofetierne til skamme, må det være en solid blanding af erkendelse, opfindsomhed og optimisme. En leg, der forener de tre dele, kan kun give håb.
