Annonce
Udland

Kvinde fra norsk ø med forurenet drikkevand er død

Marit Hommedal/Ritzau Scanpix

Norsk politi undersøger, om en kvindes død hænger sammen med, at der er fundet tarmbakterier i drikkevand.

En 72-årig kvinde fra økommunen Askøy ved Bergen i Norge, som var indlagt med bakterien campylobacter, afgik onsdag ved døden.

Politiet undersøger nu, om dødsfaldet har sammenhæng med, at der er fundet campylobacter, som kan give mave-tarminfektion, i drikkevandet i Askøy.

Kvinden blev i weekenden indlagt med mave- og tarmsymptomer på Haukeland Universitetssygehus.

- Vedkommende kom ind med symptomer og fik påvist campylobacter, men fordi vedkommende havde en alvorlig grundlidelse, må vi foretag en obduktion.

- Det er derfor, at vi ikke kan sige noget om den endelige dødsårsag, siger kommunikationsdirektør Erik Vigander fra Helse Bergen.

Samlet menes omkring 2000 at være blevet syge af drikkevandet i kommunen. 49 voksne og 15 børn har været indlagt som følge af sygdomsudbruddet.

I øjeblikket er syv personer fra Askøy indlagt på Haukeland Universitetssygehus. Deres tilstand er ikke kritisk. To af dem er blevet indlagt i løbet af det seneste døgn, oplyser sygehuset torsdag morgen.

Mistanken om smitten af indbyggere i kommunen blev vakt 6. juni. Onsdag blev der fundet afføring fra hunde og hjorte på taget af et vandbassin i kommunen.

En repræsentant fra det norske Folkehelseinstituttet bistår kommunen med opklaringsarbejdet i sagen, og repræsentanten har været med til at hente miljøprøver til analyse.

Politiet har desuden været på stedet, og en hundepatrulje hjalp med at finde afføringen på taget af bassinet.

Tidligere er det også kommet frem, at det er mange år siden, at der er blevet taget vandprøver fra bassinet, hvor der er påvist tarmbakterier.

Kvindens dødsfald er sket, en uge efter at en etårig dreng fra Askøy afgik ved døden. Det er endnu uvist, om drengens død skyldes campylobacterbakterien.

Det er uvist, hvornår drikkevandet i Askøy kan drikkes igen.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce