Annonce
Udland

Kvinde anholdt i Nordirland efter drab på journalist

Clodagh Kilcoyne/Reuters
57-årige kvinde er anholdt i henhold til anti-terrorlovgivning efter drabet på journalisten Lyra McKee.

Politiet i Nordirland har anholdt en 57-årig kvinde i forbindelse med efterforskningen af drabet på journalisten Lyra McKee.

Den paramilitære gruppe The New IRA har taget skylden for drabet på den 29-årige journalist.

Den 57-årige kvinde blev anholdt tirsdag i henhold til landets anti-terrorlovgivning. To yngre mænd, som også blev anholdt i sagen, er blevet sat på fri fod igen.

McKee blev dræbt af skud under voldelige sammenstød mellem uromagere og politiet i den nordirske by Derry i sidste uge.

The New IRA skriver i en udtalelse, at journalisten blev dræbt ved et uheld.

- IRA vil gerne sende vores oprigtige undskyldning til Lyra McKees pårørende, skriver The New IRA.

- Under vores angreb mod fjenden blev Lyra McKee på tragisk vis dræbt, da hun stod tæt på fjendens styrker, skriver gruppen videre.

Den beskylder det nordirske politi, eller "monarkiets styrker" som politiet omtales, for at være skyld i optøjerne på grund af "provokationer".

Gruppen blev dannet i 2012 som en udbryder fra den historiske gruppe Irish Republican Army, der i næsten 100 år førte en væbnet kamp for Nordirlands forening med Irland.

IRA betragtes som en terrororganisation af blandt andre Storbritannien og USA.

Optøjerne i Derry begyndte torsdag aften, da flere hætteklædte uromagere begyndte at kaste flasker og sten mod politiet.

Omkring midnat eskalerede volden, da der blev kastet brandbomber, såkaldte molotovcocktails, mod flere politibiler i Creggan, der ligger i udkanten af Derry.

Nordirsk politi har efterfølgende efterforsket McKees død som en "terrorhændelse" og har igangsat en drabsefterforskning.

Drabet på McKee har ført til meget stærke reaktioner fra både lokale og nationale politikere mod uromagerne.

Derry har historisk været centrum for store spændinger mellem katolske republikanere, der ønsker et tættere forhold til Irland, og protestantiske loyalister, der ønsker at bevare tilknytningen til Storbritannien.

Derry hedder officielt Londonderry, men bliver af de fleste i den primært katolske by kaldt Derry.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce