Annonce
Skjern

KVA-møllen gør som der bliver sagt

Hemmeligheden i KVA-møllen sidder i vingenavet. Her er der styring, som kan dreje vingerne efter, hvor meget det blæser. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Flere års udviklingsarbejde ligger bag unik møllekonstruktion.

ASTRUP: Vindforholdene i Sydkorea er meget variable, men næsten uanset hvor KVAs mølle bliver stillet op, kan den lave strøm.

I modsætning til mange andre møller kan man selv bestemme, hvor meget strøm den skal producere.

Møllen er nemlig bygget til at yde ved de laveste vindhastigheder. Ved 2,5 meter i sekundet, hvilket svarer til, at et flag letter sig fra stangen, kan KVA-møllen nemlig producere strøm.

Det er resultatet af flere års udviklingsarbejde, hvor Kurt Østergaard bevidst er gået efter at bygge en mølle efter den mængde strøm, der skal bruges, og ikke efter hvor meget det blæser.

Hemmeligheden ligger i vingerne. De er drejelige, og når vinden er svag, har de det den største flade til at fange vinden, og når der så kommer mere pust på, drejer de ud, så der ikke er så store flader til at fange vinden.

Alt dette er motorstyret og reguleres ved hjælp af sensorer.

Næste led i møllen er generatoren, der er mangepolet, så det ikke kræver så mange omdrejninger at få den til at lave strøm.

Den møllekyndige vil spørge, hvor gearkassen er blevet af?

Svaret er, at det slet ikke er nødvendigt at have en gearkasse i en mølle med den type generator. Gearkassen har alle dage været en mølles svageste punkt, men når den er væk, kan den heller ikke gå i stykker og koste dyrt i vedligehold.

- Møllens opbygning er meget enkel og robust, og den kan lave det, man beder den om. Det tror jeg også har været afgørende for, at den kan komme ind på det sydkoreanske marked, siger Kurt Østergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce