Annonce
Erhverv

Kurven er knækket: Industridanmark skaber igen tusindvis af arbejdspladser

Linak-ejer Bent Jensen har bevidst tilvalgt at beholde en stor produktion i Danmark, og det har skabt mange nye arbejdspladser på fabrikken på Als. Arkivfoto: Timo Battefeld
Industrien i Danmark ansætter igen flere folk og har skabt 17.000 nye job siden 2013. Robotter er en stor del af forklaringen, mener Dansk Industri.

Der er blevet væsentligt flere industriansatte på Linak-fabrikken i Guderup på Als i de senere år.

Helt nøjagtigt er man gået fra 504 timelønnede i 2013 til 630 ved indgangen til 2019.

- Vi har taget en beslutning om at fastholde en vis produktion i Danmark, forklarer Bent Jensen, direktør og ejer af virksomheden, der fremstiller små motorer til hæve-sænke-borde, hospitalssenge og meget andet.

Linak er blot én af mange industriarbejdspladser, der har fået flere folk om bord i de senere år. I 2013 knækkede kurven for alvor, og siden er der skabt 17.000 nye industrijob i Danmark.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) har bearbejdet.

Vendingen er markant, fordi den udligner noget at det enorme tab af job under den seneste finanskrise, der tog sin start i 2008. I årene op til finanskrisen var der en udbredt holdning i det politiske miljø om, at Danmark fremover skulle leve mere af viden end af industriel produktion. Det gjorde ondt på de klassiske industriarbejdspladser.

- Men efter finanskrisen kom der ret hurtigt en erkendelse af, at det ikke var så meget værd at stå med en viden, hvis vi ikke kunne sælge den til nogen. Den skal have en værdi, og det kan man få ved at skabe nogle produkter, som man kan proppe sin viden ned i, siger Kent Damsgaard, direktør i DI.

Tidligere var det et oplagt svar at flytte produktionen til lande med lave lønninger. Det har Linak også gjort, men Bent Jensen har samtidig øje for, at det har store fordele at bevare produktion herhjemme. Han henviser til talrige beretninger om virksomheder, der er blevet skuffet over, hvad de fik ud af at rykke til eksempelvis Kina.

- Mange er blevet overrasket over, at det er bøvlet. Det er ikke bare lykken at flytte til et lavprisland. Ingeniører i de billige lande er ikke billige, og en fabrik har stort set samme pris som herhjemme, siger Bent Jensen.

Annonce
- Jo mere, man har investeret i robotter, jo flere job er der blevet skabt, siger Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri. PR-foto

En masse robotter

Ulempen ved at blive i Danmark har han kompenseret for ved at investere i automation.

- De høje lønninger er et problem, og derfor har vi indført en masse robotter, siger Bent Jensen.

Netop robotter er også en af DI’s vigtigste forklaringer på, at lykken er vendt for industriproduktionen i Danmark. Det har nemlig vist sig, at mere automation ikke automatisk sender fabriksarbejderne ud i en arbejdsløshedskø.

- Det har givet en konkurrencefordel, og jo mere, man har investeret i robotter, jo flere job er der blevet skabt, siger Kent Damsgaard.

Han mener også, at industrien i dag er mere robust, end den var forud for den seneste finanskrise. Derfor er han ikke skræmt ved tanken om, at en ny økonomisk nedtur kan lure om hjørnet efter seks års højkonjunktur.

- På et tidspunkt får vi et tilbageslag, men vi står helt anderledes rustet, end vi gjorde i 2008. Dengang havde vi en nedslidt konkurrenceevne. Vi var for dyre, og vi havde ikke gjort nok for at forfine vores produkter. I dag er vi konkurrencedygtige og har nogle raffinerede produkter, som efterspørges over hele verden, siger Kent Damsgaard.

Fremgangen i antallet af industrijob skal også ses i lyset af, at der generelt er skabt mange job i de senere år, så beskæftigelsen i Danmark nu er historisk høj. Det har også dryppet på industrivirksomhedernes muligheder.

- Man kan sige, at hvis vi ikke kunne vende industribeskæftigelsen nu, så kunne vi aldrig gøre det, siger Kent Damsgaard.

Dansk Industri peger på, at især de små og mellemstore virksomheder kan nå langt ved at omfavne automatiseringen og hyre flere robotter.

Flest i Sydjylland

Fra politisk side kan man også gøre noget for at fastholde udviklingen med et stigende antal industriarbejdspladser. Et enkelt punkt kan få Kent Damsgaard op af stolen: Socialdemokraternes valgløfte om tidlig tilbagetrækning for nedslidte, som nu indgår i regeringsforhandlingerne.

- Diskussionen om at hive mennesker ud af arbejdsmarkedet lige nu, hvor industriarbejdspladserne i den grad mangler arbejdskraft, er helt forkert, siger han.

Geografisk er Sydjylland hjemsted for flest industrijob, knap 56.000, og det er 4,9 procent flere end i 2013. Vestjylland følger efter med knap 38.000 job, men her er tallet faldet med tre procent. Der er ganske vist kommet nye job til i Vestjylland, men det har ikke kunnet opveje et større fald i perioden, oplyser DI.

Højdespringeren er i øvrigt Bornholm med en tilvækst på 18 procent nye industrijob siden 2013, men det baserer sig på meget små tal.

På Als kommer det ikke bag på Bent Jensen fra Linak, at industrien står stærkt i Sydjylland.

- I Sønderjylland går det specielt godt, fordi man har en særlig forpligtelse i forhold til lokalområdet. Det betyder meget for mig, at jeg ikke svigter det område, hvor det hele er bygget op. Jeg vil gerne kæmpe for at få det til at lykkes i Danmark, siger han.

Hvis virksomheden skal åbne en ny fabrik, kan det derfor sagtens blive i Danmark. Men de fabrikker, som Linak allerede har etableret i USA, Kina og Slovakiet bliver ikke rykket hjem, understreger Linak-ejeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce