Annonce
Livsstil

- Kunsten tvinger mine tanker til at snørkle sig og tænke i andre retninger

Liv Nimand Duvå. Foto: Ida Wang/Gyldendal

Mig og kulturen til uge 52: Liv Nimand Duvå

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Når kunst og kultur fungerer for mig, kan det give en dybere erkendelse af problemstillinger i verden. Man kan blive så blasert af journalistikkens statistikker og opremsning af kriser, dødstal og uhyggelige politiske strømninger. Kunsten hjælper mig med at forstå, hvilke konsekvenser det har for os mennesker, hvad det betyder for vores liv. Det giver mig nye indgange, tvinger mine tanker til at snørkle sig, tænke i andre retninger og måder at være sammen på. I god kunst er der også en solidaritet på tværs af tid og rum, som jeg er dybt afhængig af.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- For mig er det at skrive tæt knyttet til det at læse, så jeg læser rigtig mange romaner og digte, og ofte meget forskelligt på samme tid. Noget af det, der senest virkelig har gjort indtryk på mig, er nyoversættelsen af James Baldwins ”Giovannis værelse” fra 1956. Den handler om en ung mand i 50'ernes Paris, som undertrykker sin egen homoseksualitet. Bogen viser konsekvenserne af at være skævt placeret i sin seksualitet, og hvor snerrende forventningerne til det maskuline kan opleves. Og så er der Sara Stridsbergs nyeste roman, ”Kærlighedens Antarktis”, der så grumt beskriver patriarkatets begær efter den svage og i sidste ende lemlæstede kvindekrop gennem mordet på en prostitueret. Den har også en uendelig smuk beskrivelse af stofmisbrug og livet på samfundets absolutte bund. Og så er der den kurdiske forfatter og journalist Behrouz Boochani, der har skrevet det vildt vigtige vidnesbyrd ”No Friend But The Mountains”. Bogen beskriver hans flugt over havet og den ulidelige tilværelse i det australske asylfængsel på Manus Island, der på mange måder minder om forholdene i det danske system.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Nu er jeg jo født for sent til at have hørt Nina Simone live, men hendes live-albums hører jeg igen og igen. Ellers lytter jeg til alt muligt forskelligt. Jenny Hval, Kate Bush, Nick Cave, Jenny Wilson, Seynabo Sey. Jeg kan også godt lide at gå til koncerter med upcoming bands, den der lidt uhøjtidelige stemning, der ofte er der.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Teater går jeg til gengæld virkelig sjældent til, selvom jeg i princippet elsker, at teateret foregår nu og her og har øjeblikkets magi. Men der er noget ved den lidt finkulturelle arv, at man skal have pænt tøj på, redt sit hår, der distraherer mig. Til gengæld har jeg virkelig mange gange set ”Twin Peaks” derhjemme i nattøj. Elsker de første episoders karakterintroduktioner. ”A Handmaid's Tale” har jeg også været glad for at følge med i.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Desværre har jeg lidt samme problem med de store udstillingsrum som med teateret. Jeg kommer alt for hurtigt til at følge mig fremmedgjort og distraheret og alt for opmærksom på mig selv. Er mere interesseret i små, intime kunstnerdrevne udstillingsrum som for eksempel Astrid Noacks Atelier.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Når jeg ser noget, en af mine venner lige har sat sammen ud af et par udsmidte brædder og en dut - og så vupti, så er der et solidt bord - sådan noget, det gør mig glad.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Film. Jeg arbejdede engang i Cafébiografen Vester Vov Vov. Dengang så jeg mange film. Det savner jeg.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Streetfood, jeg hader det! Det er jo et approrieret koncept, der går ud på hurtig og billig mad til folket. I København bliver det så gjort megahypet og eksklusivt, selvom maden er o.k. slum. Det var jo ikke meningen! Vi har jo allerede pølsevogne. Kunne man ikke bare stille og roligt variere udbuddet lidt der. Det er så dumt. Alt skal hypes, så klassisk København.

---

Fakta: Blå bog

Liv Nimand Duvå (f. 1987) har en bachelor i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Efterfølgende har hun gået på både Skrivekunstakademiet i Bergen og den svenske forfatterskole Litterär Gestaltning i Göteborg. Hun debuterede i 2017 med ”Vi er vel helte”, som hun modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for. Liv Nimand Duvå er aktuel med sin anden roman, ”Rosenreglen”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce