Annonce
Kultur

Kunst af slusen i slusen: Den er Hvide Sandes eksistensberettigelse

Slusen i solnedgang, malet af Olav Martinsen. Foto: Christian Munk

Hvide Sande: - Slusen er en af de vigtigste bygninger her i Hvide Sande - uden slusen var der intet Hvide Sande.

Sådan lød det fra Olav Martinsen, en at de tre kunstnere, som i år udstiller ved Kunst i Slusen, der åbnede søndag.

Netop slusen som et knudepunkt i byen var også emnet i ferniseringstalen, som blev holdt af Naturkrafts Peter Sand.

Han kaldte slusen for Hvide Sandes eksistensberettigelse og sagde, at der ikke havde været meget by, hvis det ikke havde være for byggeriet fra 1931.

Han talte ligeledes om kunst som essensen af eksistens og byggede således bro mellem de to ellers noget forskellige størrelser - den åndelige kunst og den praktiske afvandingssluse.

Annonce
Olav Martinsen har malet slusen i seks forskellige stemninger. Foto: Christian Munk

Slusen som motiv

Årets udstillere er en trio af tre meget forskellige kunstnere. Den kreative altmuligmand Troels Trier og to lokale kunstnere, der foruden Olav Martinsen er træsymposiets Otto Pilgaard, der udstiller sine små klovne og raku-brændte keramikværker.

Mange var mødt op for at se åbningen af årets udstilling, hvor også byrådsmedlem Gitte Kjeldsen (V), der er bestyrelsesmedlem i Kunst i Slusen, talte.

Olav Martinsen har kreeret seks malerier af selve slusen til udstillingen. Seks lange, smalle billeder af slusen set i forskellige lys og vejr. For eksempel i tåge, i skumsprøjt og i orange aftenlys. Som Claude Monets "Katedralen i Rouen" og "Åkandedammen".

Noget andet end fugle

- Det er jo ikke et traditionelt udstillingslokale med store hvide vægge, så jeg måtte jo lave et eller andet, der kunne passe til de små vægge. Så jeg tænkte slusen på seks forskellige måder - enten er portene oppe eller nede, og vejret skifter hele tiden. Der er mange stemninger. Motivet er det samme. Det eneste foranderlige er vejret og lyset, fortalte Olav Martinsen, der fik sig en opgave for.

- Det var en udfordring, for jeg maler mest fugle, sagde han med et grin.

Vejret kan også give skumsprøjt ved slusen. Foto: Christian Munk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce