Kultur

Kunst af slusen i slusen: Den er Hvide Sandes eksistensberettigelse

Slusen i solnedgang, malet af Olav Martinsen. Foto: Christian Munk

Hvide Sande: - Slusen er en af de vigtigste bygninger her i Hvide Sande - uden slusen var der intet Hvide Sande.

Sådan lød det fra Olav Martinsen, en at de tre kunstnere, som i år udstiller ved Kunst i Slusen, der åbnede søndag.

Netop slusen som et knudepunkt i byen var også emnet i ferniseringstalen, som blev holdt af Naturkrafts Peter Sand.

Han kaldte slusen for Hvide Sandes eksistensberettigelse og sagde, at der ikke havde været meget by, hvis det ikke havde være for byggeriet fra 1931.

Han talte ligeledes om kunst som essensen af eksistens og byggede således bro mellem de to ellers noget forskellige størrelser - den åndelige kunst og den praktiske afvandingssluse.

Olav Martinsen har malet slusen i seks forskellige stemninger. Foto: Christian Munk

Slusen som motiv

Årets udstillere er en trio af tre meget forskellige kunstnere. Den kreative altmuligmand Troels Trier og to lokale kunstnere, der foruden Olav Martinsen er træsymposiets Otto Pilgaard, der udstiller sine små klovne og raku-brændte keramikværker.

Mange var mødt op for at se åbningen af årets udstilling, hvor også byrådsmedlem Gitte Kjeldsen (V), der er bestyrelsesmedlem i Kunst i Slusen, talte.

Olav Martinsen har kreeret seks malerier af selve slusen til udstillingen. Seks lange, smalle billeder af slusen set i forskellige lys og vejr. For eksempel i tåge, i skumsprøjt og i orange aftenlys. Som Claude Monets "Katedralen i Rouen" og "Åkandedammen".

Noget andet end fugle

- Det er jo ikke et traditionelt udstillingslokale med store hvide vægge, så jeg måtte jo lave et eller andet, der kunne passe til de små vægge. Så jeg tænkte slusen på seks forskellige måder - enten er portene oppe eller nede, og vejret skifter hele tiden. Der er mange stemninger. Motivet er det samme. Det eneste foranderlige er vejret og lyset, fortalte Olav Martinsen, der fik sig en opgave for.

- Det var en udfordring, for jeg maler mest fugle, sagde han med et grin.

Vejret kan også give skumsprøjt ved slusen. Foto: Christian Munk
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Kultur

'Vestjyllands smukkeste motionsløb': Vejrguderne kastede glans over cykelløb

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Annonce