Annonce
Udland

Kun få tror på succes ved fredsmøde om Libyen i Berlin

Costas Baltas/Reuters

Mange kræfter forsøger at presse Libyens magtfulde militsleder Khalifa Haftar til at fortsætte forhandlinger.

Det er planen at få sikret en varig våbenhvile i Libyen, når ledere fra en lang række lande mødes til en fredskonference i Berlin søndag.

Ved det længe forberedte møde skal Libyens olieeksport sikres. Der er samtidig håb om, at der kan blive skabt grundlag for fred og en genopbygning af landet.

- Vi anser Berlin-topmødet som et vigtigt skridt frem mod en varig våbenhvile og en politisk løsning.

Det siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

- Vi må ikke give køb på de vigtige fremskridt. En våbenhvile er trådt i kraft her i januar. Vi må ikke ofre det hele til fordel for lejesoldaternes blod og kaos, tilføjer han.

Erdogan talte søndag med journalister i Istanbuls lufthavn, inden han fløj til Berlin.

Blandt de øvrige deltagere er Ruslands præsident, Vladimir Putin, den tyske forbundskansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og USA's udenrigsminister, Mike Pompeo. Dertil kommer en række afrikanske og arabiske ledere.

På mødet vil mange kræfter være sat ind på at presse Libyens magtfulde militsleder Khalifa Haftar til at fortsætte forhandlinger.

Hans styrker har før topmødet blokeret for eksporten af olie gennem Libyens vigtigste havne. Der er lukket for over halvdelen af landets olieproduktion.

Haftar er samtidig rykket tættere på hovedstaden Tripoli. Her holder den internationalt anerkendte regering til. Haftars milits støttes af Egypten, De Forenede Arabiske Emirater, afrikanske styrker og russiske lejesoldater.

Tyrkiet har i al hast sendt styrker til Tripoli for at støtte den internationalt anerkendte regering. Den ledes af Fayez al-Sarraj.

2000 tyrkiskstøttede militsfolk fra Syriens borgerkrig er også sendt til Tripoli. Det siger en FN-kilde til Reuters.

Diplomater frygter, at parterne blot anser topmødet i Berlin som en mulighed for at omgruppere.

- Ingen af de to sider og deres allierede er indstillet på at nedlægge våbnene, siger en vestlig diplomat til Reuters.

Danske kampfly var under en Nato-mission i 2011 med til at afsætte Libyens enerådige leder, Muammar Gaddafi. Siden har landet udviklet sig til en fejlslagen stat.

Landet har ikke haft nogen stabil regering i et årti. I over fem år har to rivaliserende regeringer kæmpet om magten.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce