Annonce
Udland

Kun én konservativ formandskandidat afviste no-deal brexit

Stf/Ritzau Scanpix
Tidligere udenrigsminister Boris Johnson cementerede sig tirsdag som favorit til at blive den næste formand.

De fem kandidater til posten som formand for Det Konservative Parti efter Theresa May, og dermed ny britisk premierminister, afviste blankt nyvalg inden brexit. Det skete i tv-debat tirsdag aften.

Alle var de også enige om, at Storbritannien skal forlade EU. Men hvordan det skal sikres, blev kandidaterne aldrig særlig konkrete om.

Dog var udviklingsminister Rory Stewart klar i mælet på spørgsmålet om at forlade unionen uden en aftale.

Han garanterede, at med ham som formand for de britiske konservative, ville Storbritannien aldrig forlade EU uden en brexit-aftale.

Det var unødvendigt og ville være skadeligt for Storbritannien, lød det fra Rory Stewart, der regnes for at være den mest EU-venlige af kandidaterne.

Stewart stod imidlertid alene med det synspunkt.

Fødevareminister Michael Gove og udenrigsminister Jeremy Hunt var tættest på Stewart, men anså et brexit uden en aftale med EU som en mulighed, men dog en sidste udvej.

De to sidstnævnte sagde ligeledes, at de var indstillet på at udskyde brexit i kort tid, hvis det var nødvendigt for at sikre en aftale om briternes udtræden af unionen.

De fem mænd var sat i stævne på tv-kanalen BBC efter dagens anden afstemning om, hvem der skal være den næste formand for Det Konservative Parti.

Det er de konservative medlemmer i Underhuset, der stemmer om, hvilken kandidat de helst ser stå i spidsen for partiet.

Her blev den helt store vinder Boris Johnson med 126 ud af 313 stemmer med noget af en margen til nummer to.

Jeremy Hunt fik næstflest stemmer med 46. Afstemningen cementerede dermed endnu en gang den tidligere udenrigsminister Boris Johnson som favorit til at blive partiets næste formand.

Johnson var en markant figur for tilhængerne af en brexit op til afstemningen i 2016, og han gjorde det igen klart, at han anså den nuværende brexit-dato 31. oktober 2019 som ultimativ.

Aftale eller ej, så vil Storbritannien senest forlade unionen 31. oktober, gjorde den tidligere London-borgmester klart - hvis ikke de konservative snart leverede brexit, ville partiet betale "en høj pris", lød det videre.

Det bliver medlemmerne af Det Konservative Parti, der ved en urafstemning i juli skal vælge mellem de to bedst placerede kandidater.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce