Annonce
Erhverv

Kun en brøkdel af indberetninger om hvidvask udløser en dom

Tusindvis af gange indberetter danske banker mistanke om hvidvask. Men der er langt mellem tiltaler og domme.

De danske banker har indberettet i tusindvis af sager om mistanke for hvidvask, men kun i meget få tilfælde medfører en indberetning en tiltale eller en dom.

Det skriver Børsen på baggrund af en ny analyse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) eller Bagmandspolitiet.

I 2016 førte bagmandspolitiet 24 sager, hvor de danske banker var blevet udnyttet til hvidvask, frem til dom, men det tal står i forhold til hele 13.377 indberetninger om mistanke om hvidvask fra den danske finanssektor.

Frem til juli 2018 var hvidvask ikke en selvstændig straffelovsovertrædelse, men hørte under andre overtrædelser, herunder hæleri.

Bagmandspolitiet har på den baggrund gennemgået 1033 hælerisager, som blev afsluttet i 2016. Heraf omhandlede 134 af sagerne også hvidvask, og altså kun 24 af dem vedrørte hvidvask gennem bankerne.

- Vi synes ikke, indsatsen har været stærk nok, og det er derfor, vi har styrket den. Det er der ingen tvivl om, forklarer erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til Børsen.

Efter at Folketinget har strammet op på området og tilført yderligere ressourcer til myndighedernes arbejde, venter ministeren at se en meget "stærkere kontrol".

Søren Stenderup, direktør i selskabet Digital AML ApS, der udvikler systemer til bekæmpelse af hvidvask peger på, at bankernes tusindvis af ansatte, som fokuserer på hvidvaskbekæmpelse, reelt spilder deres tid.

- Vi bruger milliarder på at finde nogle ganske få, siger Stenderup til Børsen.
/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce