Annonce
Erhverv

Kun en brøkdel af indberetninger om hvidvask udløser en dom

Tusindvis af gange indberetter danske banker mistanke om hvidvask. Men der er langt mellem tiltaler og domme.

De danske banker har indberettet i tusindvis af sager om mistanke for hvidvask, men kun i meget få tilfælde medfører en indberetning en tiltale eller en dom.

Det skriver Børsen på baggrund af en ny analyse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) eller Bagmandspolitiet.

I 2016 førte bagmandspolitiet 24 sager, hvor de danske banker var blevet udnyttet til hvidvask, frem til dom, men det tal står i forhold til hele 13.377 indberetninger om mistanke om hvidvask fra den danske finanssektor.

Frem til juli 2018 var hvidvask ikke en selvstændig straffelovsovertrædelse, men hørte under andre overtrædelser, herunder hæleri.

Bagmandspolitiet har på den baggrund gennemgået 1033 hælerisager, som blev afsluttet i 2016. Heraf omhandlede 134 af sagerne også hvidvask, og altså kun 24 af dem vedrørte hvidvask gennem bankerne.

- Vi synes ikke, indsatsen har været stærk nok, og det er derfor, vi har styrket den. Det er der ingen tvivl om, forklarer erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til Børsen.

Efter at Folketinget har strammet op på området og tilført yderligere ressourcer til myndighedernes arbejde, venter ministeren at se en meget "stærkere kontrol".

Søren Stenderup, direktør i selskabet Digital AML ApS, der udvikler systemer til bekæmpelse af hvidvask peger på, at bankernes tusindvis af ansatte, som fokuserer på hvidvaskbekæmpelse, reelt spilder deres tid.

- Vi bruger milliarder på at finde nogle ganske få, siger Stenderup til Børsen.
/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce