Annonce
Indland

Kun 192 studerende går på udflyttede uddannelser

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Regeringens målsætning ved udflytning af uddannelser var, at 500-1000 unge skulle gøre brug af dem.

Kun 192 unge gik i marts på en af de udflyttede uddannelser kaldet uddannelsesstationer, som den nuværende regering indførte i begyndelsen af 2018.

Det skriver Magisterbladet på baggrund af en aktindsigt.

Dermed er man langt fra målet om, at mellem 500 og 1000 unge skal gøre brug af muligheden for at læse dele af en uddannelse i ti mindre byer rundt omkring i landet.

I Nordjylland gik der i marts ingen studerende på uddannelsesstationer.

Målsætningen om 500-1000 studerende skulle dog først være opfyldt, når ordningen var fuldt indfaset.

Alligevel er det lave antal studerende udtryk for problemer med regeringens plan, der inkluderede 160 millioner kroner til at få gang i projektet, lyder det fra Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole og talsmand for professionshøjskolernes rektorer.

- Det forslår som en skrædder et vist sted. I perioden fra 2016 til 2022 kommer vi til at spare 670 millioner kroner, så regeringens bidrag er i den beskedne ende, siger han.

Ud over utilstrækkelig finansiering, mener Stefan Hermann, at regeringen grundlæggende har grebet øvelsen forkert an.

- Lige nu støtter regeringen ikke udviklingen med sin politik. Når man ønsker at oprette uddannelsesstationer, skal man i god tid planlægge det sammen med os.

- Hvor er det, at behovet er størst, og hvor er der det bedst tænkelige potentiale? Ingen af delene har den gjort, siger han.

Tirsdag meldte Socialdemokratiet ud, at partiet ønsker at udflytte endnu flere uddannelsespladser til lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere.

Og her kommer det lave antal studerende på uddannelsesstationerne ikke som en overraskelse.

- Vi tænker, at regeringen har lavet to helt fundamentale fejl. For det første har den ikke planlagt det ordentligt med dem, der er ude i felten.

- Den anden fejl er, at man har sat et beløb af, men samtidig dræner man uddannelsessektoren for penge. Derfor har man reelt sparet flere penge, end man har tilført. Det svarer til at hælde vand i et glas med hul i, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der er fungerende politisk ordfører for Socialdemokatiet.

Det lave optag på uddannelsesstationerne skyldes blandt andet, at meget få har søgt ind.

At de unge generelt ønsker at komme ind til de større byer, når de skal læse videre, køber Pernille Rosenkrantz-Theil dog ikke.

- De unge skal også præsenteres for de muligheder, der er. Og mulighederne skal også være attraktive, siger hun.

For at fremme flere uddannelsespladser uden for de store byer ønsker Socialdemokratiet at fjerne det nuværende loft over, hvor mange afdelinger professionshøjskolerne kan få tilskud til at drive.

Partiet vil dog bibeholde ordningen som i dag, når det kommer til, at kun en del af uddannelsen kan tages på en uddannelsesstation.

Det er forsøgt at få en kommentar fra Venstre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce