Kultur

Kulturhus nåede målet med lokal pengejagt: Send penge, så vi kan begynde på millionbyggeri

For første gang i sine syv år som kulturhus har Mejeriet samlet penge ind hos Tarms beboere. Arkivfoto: Joan Karlsen
Mejeriet manglede penge, før de kunne gå i gang med at ombygge kulturhuset i Tarm, men foldere i postkassen hos de lokale gav pote.

TARM: 1700. Så mange foldere delte Mejeriet ud til Tarms postkasser. For i den seneste uge har kulturhuset Mejeriet skruet op for tempoet i jagten på de penge, de skal bruge til at bygge en ny scene og en ny hovedindgang samt gøre toiletter og baren bedre.

Ombygningen koster i alt 2.025.645 kroner, og inden man gik i gang i sidste uge, manglede Mejeriet op mod en halv million kroner for at have alle pengene klar. Nu har Mejeriet hevet de fleste af pengene hjem, så Mejeriet kan få en ansigtsløftning over sommeren.

- Jeg har gået rundt og sagt, at det skal nok komme til at ske, at vi får højt til loftet og et nyt indgangsparti. Nu kan vi se, at tallene passer, så det er da en lettelse af de store. Jeg glæder mig helt vildt til at få det udført og at se de lokale håndværkere gå i gang, siger bestyreren af Mejeriet, Tove Lauritsen.

Vi tænkte, at vi skulle have de penge, vi manglede, og at det skulle være nu. Så nu måtte vi prøve lokalt. Vi tænkte også, at vi har vist byen, at vi gerne vil gøre noget for lokalbefolkningen, så man kan opleve noget her i byen, man ellers skulle køre til en større by for at opleve. Så nu prøver vi at samle penge på den her måde. Et bidrag kunne så være lokalbefolkningens måde at sige, at de gerne vil bakke op om det, vi gør.

Tove Lauritsen, bestyrer, Mejeriet

Sammenskudsgilde gav succes

De lokale privatpersoner har sendt 41.000 kroner ind på Mejeriets bankkonto, siden folderne røg ud til de lokale postkasser i løbet af storebededagsferien.

Dermed var der et stykke vej op til de omtrent 475.000 kroner, Mejeriet manglede. Men Tarms indbyggere var ikke ene om at skulle spæde til: Kulturhuset har hentet 50.000 kroner plus moms fra de midler, som hovedbyerne i de tidligere kommuner, der nu er blevet til Ringkøbing-Skjern, råder over. Mejeriet har desuden kunnet skære ned på udgifterne til byggeriet, fordi frivillige vil hjælpe i byggeprocessen, Mejeriet forventer at få refunderet moms og har fået 48.000 kroner fra lokale virksomheder.

Bidragene har gjort, at Mejeriet nu næsten ikke får brug for at trække på kassekreditten.

- Vi skal finansiere de sidste 25.000 kroner via vores kassekredit. Det er meget pænt, synes jeg. Det er så godt som ingenting, siger Tove Lauritsen.

Nyt at søge penge fra privatpersoner

Mejeriet har siden 2012 arbejdet på at rejse penge til trin for trin at udbygge og ombygge Mejeriet. Penge fra privatpersoner har man ikke tidligere brugt kræfter på at hive hjem, men nu var det tid til også at søge penge hos andre end fonde, kommunen og virksomheder.

- Vi tænkte, at vi skulle have de penge, vi manglede, og at det skulle være nu. Så nu måtte vi prøve lokalt. Vi tænkte også, at vi har vist byen, at vi gerne vil gøre noget for lokalbefolkningen, så man kan opleve noget her i byen, man ellers skulle køre til en større by for at opleve. Så nu prøver vi at samle penge på den her måde. Et bidrag kunne så være lokalbefolkningens måde at sige, at de gerne vil bakke op om det, vi gør, siger bestyreren af Mejeriet, Tove Lauritsen.

Det ønske endte med at gå i opfyldelse, for sammenskudsgildet af lokale bypenge, privatpersoners kroner og lokale virksomheders velvilje har nu sørget for, at Tove Lauritsen og Mejeriet kun mangler de sidste godkendelser, før byggeriet kan begynde.

Fonden Realdania har tidligere givet tilsagn om at støtte ombygningen med en million kroner, og fonden skal sige god for, håndværkerne må gå i gang. Godkendelsesprocessen tager et par uger, forventer Tove Lauritsen.

Mejeribestyreren tilføjer, tilskud stadig er velkomne, for næste projekt bliver at opgradere Mejeriets køkken.

Mejeriet

Mejeriet er et kulturhus og en selvejende institution i Tarm. I dag huser Mejeriet alt fra musikskole og vævestue til kurser i keramik og koncerter.

Mejeribygningen stammer fra 1914.

Mejeridriften stoppede i 1960’erne, hvor Tarm Sygehus fik administration i bygningerne. I 2008 lejede Tryllestaven sig ind. Siden har bygningerne på Kirkegade været brugt til kulturelle formål, og i 2012 blev kulturhuset officielt dannet.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Kultur For abonnenter

Trier i Slusen: Det er fandeme det mest mærkelige sted, jeg nogensinde har udstillet

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce