Annonce
Ringkøbing-Skjern

Kulturhovedstaden følges op: Penge til meget mere kultur i regionen

Et spektakulært afslutningsshow satte i Hvide Sande punktum for for Kulturhovedstadsåret. Foto: Morten Stricker.
Udvalget for regional udvikling indstillede uden at blinke til, at der bevilges 1,3 millioner kroner til det tværregionale kultursamarbejde "Europæisk Kulturregion" i 2020. Regionens 19 kommuner bidrager med én krone per indbygger, hvilket beløber sig til præcis det samme.

Regionen: Der var ingen hverken skepsis eller rysten på hænderne, da medlemmerne af udvalget for regional udvikling onsdag besluttede at indstille til forretningsudvalget, at der fiskes 1,3 millioner kroner op af Region Midtjyllands kulturpulje for at give pengene til Europæisk Kulturregion 2020.

Det skete, efter at regionsrådet i september godkendte en ny strategi for Europæisk Kulturregion og samtidig besluttede, at der, når budgettet for 2020 var i hus, skulle tages endelig stilling til, hvor mange penge der skulle bevilges til projektet og konkret til hvad.

Nu har udvalget for regional udvikling altså indstillet, at der bevilges 1,3 millioner kroner, og at man giver styregruppen bag Kulturregion 2020 bemyndigelse til at fordele pengene - dog under hensyntagen til den strategi, der også er lagt for kulturregionsprojektet.

Annonce
Da kulturbyåret i januar 2017 blev skudt i gang med et brag af en fest, var det samtidig startskuddet til et særdeles frugtbart kulturelt samarbejde på tværs af Region Midtjylland. Foto: Kim Haugaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Godt samarbejde

Kulturregion 2020 er en udløber af det samarbejde de midtjyske kommuner imellem, som opstod i forbindelse med, at Aarhus blev europæisk kulturhovedstad i 2017.

- Selv om der inden kulturbyåret ikke var de store forventninger til, at andre end Aarhus ville få nævneværdigt ud af det, så endte det jo med at blive en stor succes. Der blev skabt spændende samarbejder om mange ting på kryds og tværs af regionen, hvilket skabte en kulturel opblomstring helt ud i de yderste kroge af regionen, siger Jørgen Nørby, der er formand for udvalget for regional udvikling.

- Kulturby 2017 var med andre ord en stor succes for hele regionen, og vi vil gerne bidrage til, at de etablerede samarbejder og netværk styrkes yderligere. Derfor vil vi gerne være med i en ny tre-årig periode for Kulturregion-projektet, siger han.

De 1,3 millioner kroner, som udvalget altså nu har indstillet at bruge på den europæiske kulturregion, er til det første år i tre års perioden. Når man nærmer sig 2021, skal der søges igen, men uden at stille garantier, forventer Jørgen Nørby ikke de store problemer med også at få bevillinger igennem til de efterfølgende år.

2,6 millioner kroner

Europæisk Kulturregion 2020 har et samlet budget på 2,6 millioner kroner. Pengene fra regionens kulturpulje vil med andre ord kun halvt dække behovet, og resten af finansieringen står de 19 kommuner i Region Midtjylland for. De bidrager hver især med én krone per indbygger, hvilket også beløber sig til 1,3 millioner kroner. Regionen bidrager i øvrigt også med udviklings- og sekretariatsbistand.

Styregruppen, som får til opgave at fordele pengene ud på enkelte projekter, består af kulturdirektørerne i kommunerne, af Regional Udviklings udviklingsdirektør og af Lemvigs kommunaldirektør, som repræsentere netværket af kommunaldirektører.

I 2020 vil der blive arbejdet med fire indsatsområder:

Udvikling af europæisk samarbejde og udsyn. Med denne indsats får midtjyske kulturaktører vejledning og rådgivning om europæiske støttemuligheder og mulighed for støtte til partnersøgning.

Kulturforum, som blandt dækker over et fagligt træf for kulturaktører og politikere med vægt på at hente inspiration og skabe udviklings- og refleksionsrum.

Forbedring af kulturaktørers udviklingsvilkår blandt andet ved at styrke deling af viden mellem kulturaktørerne i regionen.

Og endelig kommunikation, hvor opgaven er at fokusere på at informere om kultursamarbejdet og på at formidle nyheder, arrangementer og gode historier fra kulturlivet i regionen samt promovere Europæisk Kulturregion i forbindelse med større arrangementer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce