Annonce
Livsstil

- Kultur sørger for, at jeg ikke stagnerer

Helle Brønnum Carlsen. Foto: John Bendtsen

Mig og kulturen: Helle Brønnum Carlsen

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Kulturoplevelser danner mig som menneske. De tvinger mig til at tage stilling til vanskelige spørgsmål af etisk og eksistentiel karakter. De er med til at ryste mig og sørger for, at jeg ikke stagnerer.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Den absolut største roman for mig er ”Mesteren og Margarita” af Mikhail Bulgakov. Jeg bliver ved at vende tilbage til den, fordi den spørger, om der findes en sandhed, og den sætter spørgsmål ved autoritære systemer med humor. Jeg har læst den tre gange og arbejdet med den i pluk, og så har jeg sat mine børn til at læse den. Desuden er jeg Tintin-fan. Hergé kunne noget med finurligheder og alvorligheder, og så formåede han at formidle viden om forskellige lande, selvom han bare havde læst om dem. Det har åbnet verden for mig og givet mig rejselysten. Rejser er også kultur, hvis man vover at kaste sig ud i det og ikke bare sidder på hotellet. I den forbindelse er maden min dåseåbner til alting og min adgangsbillet til verden. Jeg går i køkkenerne og spørger, og det åbner for helt anderledes relationer.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg har en meget bred musiksmag. Jeg bruger god jazz til at grounde mig med. Det kan være mange typer, fra det moderne til det helt klassiske Frank Sinatra-style. Jeg kan sagtens nævne Beatles, og hvad jeg ellers har hørt, men vil hellere nævne de bands, mine børn har introduceret mig for som Coldplay og Mumford & Sons. Da jeg kørte tværs over USA med min søn, hørte vi Foo Fighters, og det ramte mig meget hårdt. Vi lavede også en fælles playliste på turen, og når jeg hører den, ryger jeg lige tilbage. Fra barndommen har jeg den klassiske musik, Mozart, Bach og Beethoven, med mig, og jeg hiver også mine børn - under protest - med til opera. Det gør mig til et ordentligt menneske at kende til kultur og tænke over, hvad vi er for nogle størrelser.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Film er det, jeg får dyrket mest. ”Pulp Fiction” var skelsættende. ”Den enfoldige morder” er en fantastisk film. Jeg viste den for nylig for nogle skoleelever, og inden var jeg i tvivl, om den var for gammeldags, men den gik rent ind. Så ser jeg masser af Marvel-film. Det er mine børn, der har trukket mig ind i det - og jeg bliver sur, hvis de ser dem med vennerne i stedet for mig. Nogle af de seneste har været Avengers-serien og ”X-Men”. En af de film, jeg vender tilbage til, er ”Love Actually”, som vi ser hver jul, fordi den er julehygget, og så er den spækket med lækre mænd.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Da jeg var i London med min datter, gik vi på Tate New Modern, hvor Olafur Eliassons sol var udstillet i den store hal. Vi lagde os på gulvet som alle de andre og kiggede op - det føltes som at blive oplyst, det var lige, så hårene rejste sig. Jeg kan have den samme oplevelse med arkitektur og bygningsværker. Jeg har set Taj Mahal fire gange, og jeg græder hver gang, fordi det er så smukt. Det samme gælder marmorskulpturerne udstillet i Borghese-paladset.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg er til enkelhed og rå materialer. Jeg har lige lavet badeværelse, og det er lavet af ordentlige, slidstærke materialer, der kan holde i 30 år. Jeg har et par læderstøvler, jeg fik af min mor, da min datter blev født - hun er 29 år nu - og jeg har fået dem forsålet flere gange, men jeg passer på dem, for de har betydning for mig.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg vil gerne nå at læse meget mere, for jeg når det kun i mine ferier. Jeg har også Louisiana-abonnement, og jeg burde se mere end den ene udstilling, jeg når om året.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg hader mad, der ikke er lavet ordentligt, så vil jeg hellere sulte. Når jeg har været indlagt, har jeg fået mad, jeg ikke vil spise, og jeg har oplevet det samme i kantiner. Vi har en enormt dårlig madproduktion i det offentlige rum. En trampen på den mulighed, der er for at lave noget ordentligt. Jeg taler ikke om finere gastronomi, men bare et ordentligt rugbrød med en god osteklods.

---

Blå bog

Helle Brønnum Carlsen (født i 1958) er læreruddannet og har siden 1984 været ansat som lærer på N. Zahles Seminarieskole, hvor hun fortsat underviser på deltid. Hun arbejder også som lektor i Madkundskab på Københavns Professionshøjskole og er desuden magister i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Madskribent og madanmelder gennem mange år på blandt andet Information, Jyllands-Posten og Politiken. Helle Brønnum Carlsen har udgivet adskillige kogebøger og bøger om madkultur og er aktuel med ”Grisen - En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce