Annonce
Livsstil

- Kultur sørger for, at jeg ikke stagnerer

Helle Brønnum Carlsen. Foto: John Bendtsen

Mig og kulturen: Helle Brønnum Carlsen

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Kulturoplevelser danner mig som menneske. De tvinger mig til at tage stilling til vanskelige spørgsmål af etisk og eksistentiel karakter. De er med til at ryste mig og sørger for, at jeg ikke stagnerer.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Den absolut største roman for mig er ”Mesteren og Margarita” af Mikhail Bulgakov. Jeg bliver ved at vende tilbage til den, fordi den spørger, om der findes en sandhed, og den sætter spørgsmål ved autoritære systemer med humor. Jeg har læst den tre gange og arbejdet med den i pluk, og så har jeg sat mine børn til at læse den. Desuden er jeg Tintin-fan. Hergé kunne noget med finurligheder og alvorligheder, og så formåede han at formidle viden om forskellige lande, selvom han bare havde læst om dem. Det har åbnet verden for mig og givet mig rejselysten. Rejser er også kultur, hvis man vover at kaste sig ud i det og ikke bare sidder på hotellet. I den forbindelse er maden min dåseåbner til alting og min adgangsbillet til verden. Jeg går i køkkenerne og spørger, og det åbner for helt anderledes relationer.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg har en meget bred musiksmag. Jeg bruger god jazz til at grounde mig med. Det kan være mange typer, fra det moderne til det helt klassiske Frank Sinatra-style. Jeg kan sagtens nævne Beatles, og hvad jeg ellers har hørt, men vil hellere nævne de bands, mine børn har introduceret mig for som Coldplay og Mumford & Sons. Da jeg kørte tværs over USA med min søn, hørte vi Foo Fighters, og det ramte mig meget hårdt. Vi lavede også en fælles playliste på turen, og når jeg hører den, ryger jeg lige tilbage. Fra barndommen har jeg den klassiske musik, Mozart, Bach og Beethoven, med mig, og jeg hiver også mine børn - under protest - med til opera. Det gør mig til et ordentligt menneske at kende til kultur og tænke over, hvad vi er for nogle størrelser.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Film er det, jeg får dyrket mest. ”Pulp Fiction” var skelsættende. ”Den enfoldige morder” er en fantastisk film. Jeg viste den for nylig for nogle skoleelever, og inden var jeg i tvivl, om den var for gammeldags, men den gik rent ind. Så ser jeg masser af Marvel-film. Det er mine børn, der har trukket mig ind i det - og jeg bliver sur, hvis de ser dem med vennerne i stedet for mig. Nogle af de seneste har været Avengers-serien og ”X-Men”. En af de film, jeg vender tilbage til, er ”Love Actually”, som vi ser hver jul, fordi den er julehygget, og så er den spækket med lækre mænd.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Da jeg var i London med min datter, gik vi på Tate New Modern, hvor Olafur Eliassons sol var udstillet i den store hal. Vi lagde os på gulvet som alle de andre og kiggede op - det føltes som at blive oplyst, det var lige, så hårene rejste sig. Jeg kan have den samme oplevelse med arkitektur og bygningsværker. Jeg har set Taj Mahal fire gange, og jeg græder hver gang, fordi det er så smukt. Det samme gælder marmorskulpturerne udstillet i Borghese-paladset.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg er til enkelhed og rå materialer. Jeg har lige lavet badeværelse, og det er lavet af ordentlige, slidstærke materialer, der kan holde i 30 år. Jeg har et par læderstøvler, jeg fik af min mor, da min datter blev født - hun er 29 år nu - og jeg har fået dem forsålet flere gange, men jeg passer på dem, for de har betydning for mig.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg vil gerne nå at læse meget mere, for jeg når det kun i mine ferier. Jeg har også Louisiana-abonnement, og jeg burde se mere end den ene udstilling, jeg når om året.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg hader mad, der ikke er lavet ordentligt, så vil jeg hellere sulte. Når jeg har været indlagt, har jeg fået mad, jeg ikke vil spise, og jeg har oplevet det samme i kantiner. Vi har en enormt dårlig madproduktion i det offentlige rum. En trampen på den mulighed, der er for at lave noget ordentligt. Jeg taler ikke om finere gastronomi, men bare et ordentligt rugbrød med en god osteklods.

---

Blå bog

Helle Brønnum Carlsen (født i 1958) er læreruddannet og har siden 1984 været ansat som lærer på N. Zahles Seminarieskole, hvor hun fortsat underviser på deltid. Hun arbejder også som lektor i Madkundskab på Københavns Professionshøjskole og er desuden magister i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Madskribent og madanmelder gennem mange år på blandt andet Information, Jyllands-Posten og Politiken. Helle Brønnum Carlsen har udgivet adskillige kogebøger og bøger om madkultur og er aktuel med ”Grisen - En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling”.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Overforbrug: Mere genbrug af plastsække og -poser

Læserbrev: I et svar til mig fra Ringkøbing-Skjern Kommune fremgår, at man fremover vil ændre instruks, vedrørende plastsække og –poser, idet der nu på kommunens genbrugspladser bliver skiltet med opfordringen: 'Tøm plastsække og -poser, så de kan genbruges'. Som jeg tidligere har været inde på, er det et stort overforbrug / plastsvineri med blandt andet plastsække, der finder sted. Og så er genbrug af plastsække en vej til formindskelse heraf. Borgmester Hans Østergaard har tidligere, i brev til mig, takket mig for min indsats på området og skriver videre: ”Jeg er overordnet helt enig med dig i, at vi skal være meget opmærksomme på plastproblematikken, og finde løsninger på denne”. En af disse løsninger er at genbruge plastsække. Og det er da skønt, at Ringkøbing-Skjern Kommune er de første, der går ind for genbrug af plastsække og –poser. Der er trods alt, på landsplan, også en stor besparelse herved. Der kører p.t. en kampagne på tv der hedder: ”Plant et træ for 20 kroner”. Ifølge Danmarks Statistik er der cirka 2,7 millioner husstande i Danmark. Hvis alle kommuner går ind for ideen om at genbruge plastsække, ville landets borgere på årsbasis, efter mine beregninger, kunne spare cirka 150 millioner kroner. Og det kunne der så plantes cirka 7,5 millioner træer for. Og jeg tror, at alle er enige i, at der er mere brug for at plante træer end for et unødvendigt stort forbrug af plastsække og –poser.

Ringkøbing For abonnenter

Økonom bakker rektorer op: Skolearbejdet er hovedbeskæftigelsen

Annonce